Det er fast tradition, at Trykkefrihedsselskabet efter større konferencer med internationale oplægsholdere inviterer vores gæster på middag. Således også efter vores seneste internationale konference lørdag den 26. september.
Blandt de inviterede til middagen var også Lars Hedegaard og Flemming Rose, samt flere af selskabets venner og samarbejdspartnere.
Antallet intet problem
Da jeg kontakter restaurant Fiat første gang den 14. september, er det med en forespørgsel om reservation til 25 personer. Allerede 4 dage efter er dette tal vokset til 30 personer, men restaurantchef Patricia Gomes bekræfter i en mail 18. september, at det godt kan lade sig gøre.
Imidlertid ønsker endnu flere at deltage i middagen, og jeg kontakter derfor igen Patricia Gomes - denne gang pr. telefon – for at høre, om vi kan udvide selskabet yderligere.
Det kan vi godt, lyder svaret, og da jeg spørger til hvor mange, der maksimalt er plads til svarer hun, at der ”i princippet” er plads til 50 i det lokale i kælderen, hvor vi skal sidde. Der er altså god plads til de 40 personer, som selskabet er nu er oppe på, og de 4 PET folk, der skal følge Rose og Hedegaard.
Alt synes således på plads og i orden – til jeg sender den sidste bekræftelsesmail til Patricia Gomes den 24. september – 2 dage før konferencen. Her skriver jeg:
Kære Patricia,
Så er der kommet mere hold på deltagerne. Jeg vedhæfter en liste over antallet, som i mellemtiden har sneget sig op på 40. Hvis nogen falder fra inden, skal jeg nok lade dig det vide.
Jeg har talt med […] PET, der skulle have clearet jer med et bord til 4 (også i kælderen) til fire livvagter.
Kan du oplyse mig om, hvordan bordene er placeret og hvor mange, der er plads til ved hvert bord?
Ellers holder den tidligere bestilling: Linguini, agerhøne og panna cotta med vinmenu til 380 kr.
Som du kan se, har jeg bedt folk om at betale i de grupper, der er angivet i vedhæftede dokument - dvs. den samlede regning fordeler sig over 5 grupper af varierende antal.
Lad mig endelig vide, hvis du har spørgsmål. Vi glæder os til at besøge jer.
Venlig hilsen Aia
Denne mail udløser prompte et opkald til min telefonsvarer og en efterfølgende mail fra Jon Rex Laugen fra Fiat, hvoraf bl.a. fremgår:
”Jeg forstår på Patricia, at hun tidligere i forløbet har forespurgt til deltagernes beskaffenhed ud fra sikkerhedsmæssige aspekter, og at I i den forbindelse kom med en deltagerbeskrivelse, der ikke gav anledning til yderligere bemærkninger fra Patricia. I dag kommer så en mail fra dig med et øget deltagerantal, herunder nye navne der er under PET-beskyttelse.
Vi har ikke den fjerneste grund til at betvivle PET’s trusselvurderinger generelt, men vi har imidlertid forretningens samlede tarv at tage hensyn til. Vi ønsker ikke et udtryk i vores forretning med tilstedeværende sikkerhed på den måde, da det dette kan skabe utryghed hos vores øvrige gæster, der færdes i vores lukkede kælder, der bl.a. rummer vores toiletter. Uagtet den vurdering, som PET måtte have foretaget eller vil foretage, kan vi ikke tage den utryghed på vores kappe, som dette måtte kunne skabe i forretningen.”
Fiat's ”utryghed”
Der kan altså ikke være tvivl om, at det ikke er deltagernes antal, men tilstedeværelsen af Lars Hedegaard, Flemming Rose og de 4 PET-folk, der passer på dem, som er den direkte årsag til, at Fiat nu ikke længere ønsker at modtage os. Det er ikke fordi, de ikke havde plads, eller fordi selskabet blev for stort (så kunne de jo bare sige, at de kun kunne modtage et mindre antal).
Den eneste grund er, at Fiat ikke kan ”tage den utryghed” på deres ”kappe”, og den ”utryghed” går alene på Flemming Rose, Lars Hedegaard og PET, da jeg på intet tidspunkt i min korrespondance med Fiat havde lagt skjul på, at jeg repræsenterede Trykkefrihedsselskabet.
Er det ulovligt at nægte at modtage et selskab 48 timer inden aftalt? Har en restaurant – en privat virksomhed – ikke ret til selv at vælge, hvem de vil servere for?
Jo, det har de, og der er isoleret set intet ulovligt i at tilbagekalde et tilsagn om at ville servere for et selskab, men det er ikke dét, det handler om.
Det handler heller ikke om, at vi i Trykkefrihedsselskabet er blevet småtfornærmede over at Fiat med deres sene afvisning påfører os uoverstigelige problemer med at finde en anden restaurant, der kan huse et selskab på 40 + 4.
Det handler om, at restaurant Fiat med afvisningen af Rose og Hedegaard udviser en uhyggelig mangel på helt basal civil courage.
Oven i købet den slags civil courage, som ikke koster noget, og som kræver endnu mindre: Nemlig viljen til at vise, at man står bag det retssamfund, man er en del af – og som man nyder godt af.
Vores retsstat, vores åbne demokrati og vores grundlovssikrede frihedsrettigheder er intet værd, hvis vi ikke er villige til at bakke dem op.
Det har restaurant Fiat vist, at den ikke er, når den ikke vil modtage de to mænd, der om nogen har stået på mål for vores frihedsrettigheder, og som nu betaler en voldsom pris.
Dér svigter restaurant Fiat fælt – og med restauranten også alle de, der i stupiditet eller simpel uvidenhed har prist restauranten på Facebook. For de udtrykker de facto en manglende opbakning til de værdier, vi har baseret vores samfund på.
Det er grunden til at jeg aldrig kommer til at sætte mine ben i restaurant Fiat.
