Til februar er det fem år siden foreningen Demokratiske Muslimer blev etableret. I kølvandet på Muhammedkrisen nåede foreningen op på 500-600 betalende medlemmer. Siden da har man hørt mindre og mindre til den. Hvad gik galt?Forening i dvale
Foreningen Demokratiske Muslimer skulle have været det toneangivende talerør for muslimer i Danmark. Den skulle have vist, at muslimer kan gå ind for demokrati og ytringsfrihed, og at islam er forenelig med en demokratisk stat. Men sådan gik det ikke. Fem år efter Muhammedkrisen og etableringen af Demokratiske Muslimer, er foreningen kun en skygge af sig selv.
Sappho har ringet til den nuværende formand for at høre, hvad der skete.
”Jeg tror, man kan sige, at foreningen er i dvale. Vi betjener mest journalister, der ringer til os”, forklarer Moustapha Kassem.
Han fortæller, at medlemsantallet nu er nede på omkring 100, og at han ikke er sikker på, om den tidligere formand, Naser Khader, stadig er medlem. Foreningen har desuden været tvunget til at indstille kontingent-opkrævningen, og som om det ikke var nok, har et hackerangreb lagt foreningens hjemmeside ned.
En naturlig udvikling
Trods det mener Moustapha Kassem, at der er tale om en naturlig udvikling:
”Demokratiske Muslimer blev etableret som en akut reaktion på Muhammedkrisen. Situationen var så tilspidset, at det var let at aktivere en hel masse mennesker. På det tidspunkt havde vi 500 – 600 betalende medlemmer og en støtteforening. Senere viste det sig, at der var to meget forskellige holdninger til, hvilken vej foreningen skulle gå. Den ene gruppe fokuserede på praktisk integrationsarbejde, og den anden på intellektuel aktivitet i form af debataftener, artikler osv. De to holdninger var meget svære at forene, og desuden havde medlemmerne travlt med deres almindelige job”.
Krise-netværket består
Foreningen nåede derfor frem til det kompromis, at Demokratiske Muslimer skulle bestå som et netværk, der kan aktiveres i tilfælde af en ny krise. Desuden ville man fortætte med at stille sig til rådighed for journalister, der vil høre en anden stemme end imamernes. Det er dog forholdsvist sjældent, at de har lyst til det, fortæller Moustapha Kassem. Han anslår, at foreningen bliver kontaktet en gang hver anden måned. Derud over får foreningen henvendelser fra folkeskoler og gymnasier.
”Spørgsmålet er, om der overhovedet er plads til det moderate synspunkt i debatten”, siger han. ”Journalisterne vil gerne have radikale udtalelser, og det kan vi ikke levere”.
Et besværligt emne
Kort før nytår blev en gruppe muslimer anholdt for planer om terror mod Jyllands-Posten. Og der har tidligere været en række lignende sager. Flere røster i debatten har i den forbindelse efterspurgt en reaktion fra Demokratiske Muslimer, men den kom ikke.
”Det er lidt svært for mig at svare på, hvorfor vi ikke gjorde noget. Det burde vi måske have gjort, men krisen var måske ikke stor nok. Det er et lidt besværligt emne, for hvis vi går ud og tager afstand hver gang, der sker noget, så kommer vi selv til at se skyldige ud. Problemet er også, at vi ikke har nogen spindoktor, der siger, at ”det er nu, skal I rykke”, forklarer Moustapha Kassem.
Muslimer mangler modenhed
En undersøgelse fra Catinét slog i 2006 fast, at 14 procent af de danske muslimer følte sig godt repræsenteret af Demokratiske Muslimer. Nogle mente, at det image som foreningens første formand, Naser Khader, havde, stod i vejen for en større opbakning. Moustapha Kassem har en anden forklaring:
”Jeg tror mere, det handler om manglende modenhed. Den modenhed, der skal til for at bygge bro over kløfter, er ikke til stede blandt muslimer. Vi er ikke parate til at være sammen i en ikke-religiøs organisation, der arbejder med en social-politisk dagsorden”.
”Jeg ville ønske, vi kunne gøre som jøderne i f.eks. USA. På trods af forskelligheder forener de sig i organisationer, der arbejder med sekulære problemstillinger. Men muslimer som gruppe mangler selvtillid, oplysning og uddannelse”.
Der er sået nogle frø
Hvis den nuværende udvikling med medlemstilbagegang og manglende interesse fra mediernes side fortsætter, ser fremtiden ikke alt for lys ud for Demokratiske Muslimer. Moustapha Kassem ser dog foreningens indsats i et lidt større perspektiv:
”Vi er i øjeblikket ved at skrive en bog om intellektuelle revisionister og sekulær islam. Når den udkommer, vil vi gerne have den ud på bibliotekerne. På det mere generelle plan, synes jeg, at Demokratiske Muslimer har været med til at så nogle frø. Nogle af dem dør, mens andre gror op. Vi har fået præsenteret nogle nuancer af det at være muslim i Danmark. Og i tilfælde af en ny Muhammedkrise er jeg sikker på, at vi hurtigt kan aktivere vores netværk igen”, lyder det fra Moustapha Kassem.
