Høringssvar vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund)
Inden Trykkefrihedsselskabet afgiver sine bemærkninger til ovenstående lovforslag, skal jeg gøre Strafferetskontoret opmærksom på, at foreningens høringssvar fremsendes selvom Trykkefrihedsselskabet ikke er optaget på høringslisten og derfor ikke har fået lovforslaget fremsendt, hvilket jeg antager er en fejl eller en forglemmelse: lovforslaget rummer en meget væsentlig indskrænkning af ytringsfriheden, hvorfor Trykkefrihedsselskabet som Danmarks største ytringsfrihedsorganisation helt indlysende skal være på høringslisten.
Trykkefrihedsselskabets bemærkninger til lovforslaget:
Trykkefrihedsselskabet protesterer på det kraftigste mod regeringens lovforslag om at kriminalisere ”utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund”. Der er tale om et lovforslag, der med sin formulering ikke, som påstået, er en ”nålestiksoperation” mod koranafbrændinger, men et frontalangreb på ytringsfriheden, fordi det med sin formulering åbner en ladeport af fortolkningsmuligheder og dermed de facto udgør en blanco check for allehånde indgreb og forbud mod at ytre sig kritisk over for religioner, religiøse magthavere og i princippet alt derimellem.
Hvem skal i realiteten definere, hvad det enkelte trossamfund betragter som en ”genstand med væsentlig religiøs betydning”? Skal domstolene fastlægge en (umulig) generisk definition – eller lægge det enkelte trossamfunds (lige så umulige) definition til grund i den enkelte sag? Hvad hvis der opstår diskrepans mellem domstolenes vurdering og det enkelte trossamfunds? Kan man ikke med rette forvente en mere udvidende fortolkning af gummibegrebet ”genstand med væsentlig religiøs betydning” jo mere krænkelses- og trusselsparat et trossamfund er? Og er retsstaten i så fald ikke ude på en glidebane mod opløsning og anarki, når civile grupper ad bagvejen kan opnå en definerende magt, der rettelig tilhører staten?
Det fremgår af bemærkningerne, at forbuddet mod utilbørlig behandling af ”genstande med væsentlig religiøs betydning” ”som udgangspunkt” ikke vil omfatte ”tegninger, figurer m.v., medmindre disse i sig selv har væsentlig religiøs betydning for trossamfundet, som det f.eks. er tilfældet med krucifikset i katolicismen eller mezuzah i jødedommen”. Rent bortset fra det indlysende indgreb i f.eks. den kunstneriske frihed som dette forbud vil indebære, er det som lovforslaget er formuleret et åbent spørgsmål, om ikke en krænkelsesparat muslim vil kunne støtte ret på, at en satiretegning af profeten Muhammed netop er en genstand med væsentlig religiøs betydning alene i kraft af koranens forbud mod afbildning af profeten?
Lovforslaget skaber en meget usikker retstilstand, fordi det hviler på den svigtende forudsætning, at man via lovgivning kan beskytte krænkede følelser. Det er en grundpræmis for et stærkt demokrati, at ytringsfriheden er ukrænkelig, når det gælder kritik – ikke bare af religiøse og politiske magthavere, men især af religioner og ideologier. Følelser er pr. definition subjektive og kan som sådan ikke have noget retskrav uden overhængende risiko for at ende i lovløshed og en dramatisk amputeret ytringsfrihed. Ikke desto mindre er det, hvad regeringen lægger op til med dette lovforslag.
Hvis det gennemføres, vil det være en katastrofe.
På Trykkefrihedsselskabets vegne
Aia Fog
formand
