"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

SAS og Grænseforeningen lever i et lydtæt ekkokammer

19. februar 2020 - Artikel - af Aia Fog

Det helt afgørende og fælles for SAS og Grænseforeningen er den elitære og anti-folkelige osteklokke, det ekkokammer, de begge befinder sig i, og som åbenbart har så tykke vægge, at de slet ikke kender til andre verdensanskuelser end deres egen: Det er tydeligvis kommet helt bag på dem, at der er nogen – faktisk rigtig mange – der ikke deler deres globaliserings-dogmer og nationale selvhad.

Hvad har SAS og Grænseforeningen til fælles? Umiddelbart ingenting, bortset fra den omstændighed, at de begge er havnet i hver sin shitstorm på nogenlunde samme tid:

SAS for at lave en reklamefilm med det besynderlige budskab, at der overhovedet ikke er noget, der kan betegnes som skandinavisk, men at alt, hvad vi har kært og betragter som del af vores respektive kulturelle arv, er planket fra alle mulige andre steder i verden.

Grænseforeningen for at bestille en omskrivning af ”Det haver så nyeligen regnet” hos Sigurd Barret i anledning af 100-året for genforeningen, fordi den oprindelige tekst i den sønderjyske kamp- og kernesang, og især verselinjen ”…frø af ugræs er føget over hegnet”, blev vurderet uspiselig for Grænseforeningen.

Disse to, indbyrdes uafhængige, gigantiske faux pas kastede SAS og Grænseforeningen/Sigurd Barret ud i hver sit stormvejr, båret af ganske almindelige danskere, der var rasende over at se deres nationale tilhørsforhold og kulturelle og historiske arv trådt under fode af et flyselskab, der helt åbenlyst ikke kendte sin besøgelsestid og en Grænseforening, der ligeså åbenlyst fejltolkede sin raison d´etre og mente, at den skulle befordre globalisering og grænseløshed fremfor patriotisme og respekt for de vedtagne (og folkevalgte) grænser.

Det er påfaldende, at både SAS og Grænseforeningen stillede sig uforstående over for kritikken. SAS endda så meget, at selskabet hårdnakket påstod, at shitstormen mod dem var orkestreret og en art fake news. Man ville simpelthen ikke acceptere, at deres nedladende og kulturelt selvhadende reklamefilm kunne afføde så stærke modreaktioner – de måtte være konstruerede eller orkestrerede.

Grænseforeningens reaktion var mere afbødende, men grundlæggende lige så uforstående: folk havde bare ikke forstået hensigten med Sigurd Barrets nyfortolkning, for som formand Knud-Erik Therkelsen siger på Grænseforeningens hjemmeside: ”Vi har en fælles historie, men det er også oplagt at formulere sig ind i nutiden, hvor danskere og tyskere, mindretal og flertal lever i fred og harmoni med hinanden i det dansk-tyske grænseland.” 

Det helt afgørende og fælles for SAS og Grænseforeningen er den elitære og anti-folkelige osteklokke, det ekkokammer, de begge befinder sig i, og som åbenbart har så tykke vægge, at de slet ikke kender til andre verdensanskuelser end deres egen: Det er tydeligvis kommet helt bag på dem, at der er nogen – faktisk rigtig mange – der ikke deler deres globaliserings-dogmer og nationale selvhad. De kan nærmest ikke tro, at det er sandt, hvilket SAS´ reaktion så tydeligt afspejler.

Det er på en gang påfaldende og foruroligende, at elitens ekkokammer kan være så uigennemtrængeligt for den omgivende verden. Vi lever ganske vist alle i et ekkokammer, der i vidt omfang gengiver vores eget syn på verden, men for vores vedkommende (og med ”vores” mener jeg alle os, der forarges over SAS og Grænseforeningen) er vi til overflod klar over, at der findes et snakkende mellemlag, der hylder globalisering og kun har foragt for nationalstaten.

Kan det være, at SAS, Grænseforeningen og alle de andre elitære, der for tiden befinder sig i det kulturradikale ekkokammer fortsat lever i den vildfarelse, at det kun er en lille, skimlet sekt af kældermennesker, der er er glade for deres land, som mener at kendskab til landets historie er vigtig og som er stolte af dets traditioner og frembringelser?

I så fald bør de seneste ugers folkestorm give dem grund til alvorligt at overveje deres verdens- og ikke mindst menneskesyn. For reaktionerne på SAS og Grænseforeningen afspejler det modtryk, som mange års elitære og dybest set folkeforagtende tryk på nationalstaten og national egenart har frembragt. Og det er overraskende stort. Og løfterigt.

 

Artiklen har været bragt i Den Korte Avis