"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Redeker: ”Venstrefløjen taler nihilismens sag”

13. februar 2012 - Artikel - af Sapphos redaktion

Redeker, da han talte i Trykkefrihedsselskabet. Foto: Steen Raaschou.Når man siger, at alt er lige meget værd, siger man, at intet er noget værd. Hvilket kort sagt er definitionen på nihilismen. Læs Robert Redekers kommentar til den franske debat om hvilken civilisation, der er mest værd.

Den franske indenrigsminister Claude Guéants udtalte for nylig, at ikke alle civilisationer er lige meget værd. Det udløste et stormvejr.

Robert Redeker, filosoffen, der har måttet leve under jorden siden 2006 pga. en fatwa-lignende udtalelse fra imamen Al Qaradawi, har bakket forsvarsministeren op.

Sappho gengiver her Redekers kommentar til debatten i form af et interview han gav til den belgiske avis La Belgique Libre (7/2).

Aztekere og spaniere

Hvordan skal man forstå indenrigsminister Claude Guéants påstand om, at ikke "alle civilisationer er  ligeværdige”, når man ser bort fra, at det blev fremsat under en valgkampagne?

Filosofisk set er denne bemærkning fuldstændig korrekt, og hvis man benægter sandheden i den, har man bragt sig i en umulig situation.

Tror man på alle civilisationers ligeværd, indebærer det, at man sidestiller samfund, der dyrker menneskeofringer med samfund, hvor den slags er forbudt. Trods en vis skønhed var aztekernes civilisation ikke på højde med spaniernes.

Hvis man skal opbygge og udvikle en civilisation, kræves der mange ting; både indsigt og selvindsigt plus en vilje og en evne til at hæve sig over andre civilisationer.

Hvis der findes en universel civilisationsmålestok - eksempelvis menneskerettigheder, lighed, individets ret til at vælge sit eget liv – vil civilisationer rangordne sig efter denne målestok. Nogle vil være tæt på idealet, andre vil være fjern fra det, og derfor vil de ikke være ligeværdige.

Og hvis man siger nej til denne rangordning, siger man også nej til udvikling. Påstanden om, at alle civilisationer er ligeværdige, indebærer at ingen er bedre end en andre. Og selv om disse var nok så barbariske, så måtte man ikke fordømme dem.

Oprørende efterplapren

Nogle kommentatorer hævder, at det er udtryk fremmedhad at sige det. Har de ret?

Venstrefløjens refleksangreb på Claude Guéant er oprørende. De efterplaprer bare hinanden, og når de siger, at alt er lige meget værd – så har de derved sagt, at intet er noget værd. Hvilket kort sagt er definitionen på nihilismen.

Og det viser, hvor langt ud venstrefløjen er kommet på nihilismens overdrev. De repræsenterer ikke folket - de er ikke talsmænd for de umælende og embedsløse - de gør præcis, hvad Nietzsche bemærkede, at socialismen gør:De taler nihilismens sag.

I venstrefløjens perspektiv er xenofobi lige så forkastelig som racismen. Men det er to forskellige ting.

Racismen betragter Den Anden som tilhørende en hel anden art, mens xenofobien betragter Den Anden som hjemmehørende et andet sted og i et andet land.

Xenofobien er politisk. Racismen derimod bryder menneskehedens biologiske enhed, mens xenofobien blot forstærker en politisk enhed. Xenofobi og god samfundsmoral trækker tit på samme hammel.

Historisk set er intet stort blevet skabt uden at skaberen er blevet drevet af en overlegenhedsfølelse tilsagt et stænk af xenofobi.

Når Claude Guéant siger den slags lige før valget, er det vel fordi hans parti UMP (præsident Sarkozys borgerlige parti, red.), vil stjæle stemmer fra Front National?

Det kan godt være, og det er endda meget sandsynligt. Men alene det faktum, at et udsagn kommer fra Front National - eller er fremsat for at snuppe deres vælgere - behøver ikke at gøre det usandt.

Lad os tage et modsat eksempel, et udsagn fra en højt respekteret person som viser sig at være usandt. Hør blot, hvad politikeren Léon Blum sagde til det franske Parlament i 1925. “Vi er nødt til at indse, at det man med rette eller urette kalder de højerestående racer ikke blot har ret, men også pligt til at omfavne de racer, der ikke er nået til samme kultur- og civilisationsniveau”.

Selv om Blum var en sagnomspundet socialist og personlig ven med filosoffen Alain, er hans udsagn forkert. Manden, der senere blev lederen af Folkefronten, bruger her et racebegreb, som videnskaben ikke anerkender.

Hvis man er intellektuelt hæderlig, vil man bedømme udtalelser som denne ud fra deres sandhedsværdi og ikke ud fra det billede, man måtte have skabt af taleren.

 

Oversat fra fransk af Geoffrey Cain

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg