Mange i medierne er indignerede over pastor Franklin Graham, der leder Billy Graham Evangelistic Association. For nyligt var han indbudt til programmet "Morning Joe" for at diskutere kristenforfølgelser.
Men så rettede studieværten opmærksomheden mod spørgsmålet, om præsident Barack Obama i virkeligheden er kristen.
Selv om Graham konstaterede, at Obama "har sagt, at han er kristen, så jeg må antage, at han er", forekom han skeptisk, idet han antydede, at Obamas politik er i modstrid med kristne principper. Det fremkaldte raseri inden for den fjerde statsmagt.
Det er blevet bemærket, at Obama som en af sine første embedshandlinger bukkede for den saudiske konge i 2009.
Episoden kan måske forekomme ligegyldig, men den giver ikke desto mindre anledning til adskillige overvejelser. [Læg også mærke til denne besynderlige fortalelse, red.]
Som far, så søn
For det første havde Graham ganske ret i at påpege, at "under islamisk lov betragter den muslimske verden Barack Obama som en søn af islam".
Hvis ens far er muslim, bliver man ifølge shariaen automatisk muslim.
Baggrunden for forrige uges kirkeangreb i Egypten, hvorunder tusinder af muslimer prøvede at sætte ild til en kirke og dræbe dens præst, var, at en kristen pige var flygtet fra sin far, efter at han var konverteret til islam.
Hun ønskede ikke at blive muslim, og rygtet gik, at hun gemte sig i kirken.
Det er ikke første gang, kristne kirker er blevet angrebet efter udbredelsen af lignende rygter.
Mange muslimer er overbevist om, at Obama er skabsmuslim. Det bliver han nemlig automatisk, fordi hans far var det. Man skal også huske, at shariaen kræver dødsstraf over enhver, der prøver at forlade islam.
Dødsdommen over den iranske præst Youcef Nadarkhani er blot det seneste, opsigtsvækkende eksempel. Hertil kommer, at Obama, mens han boede i Indonesien, var elev på en madrassa (en muslimsk religiøs skole), hvilket har
bestyrket mange muslimer i den antagelse, at han er "hemmelig" muslim.
En af vore egne
I en artikel i Forbes Magazine med overskriften "Min muslimske præsident Obama: Hvorfor troende betragter ham som en af deres egne" skriver Asma Gull Hasan:
"Siden valgdagen [dagen da Obama blev valgt til præsident, red.] har jeg ført stadigt flere samtaler med muslimer, hvorunder det enten i forbifarten eller med eftertryk er blevet anført, at Obama er muslim. Jeg har fanget mig selv i at sige, at "jeg har pligt til at støtte min muslimske bror".
Så har eftertanken indfundet sig: "Nå ja, jeg ved godt, at han ikke er rigtig
muslim." Men hvis den person, jeg talte med, var muslim, plejede han uvægerligt at replicere: 'Jo han er.' ... De fleste af de muslimer, jeg kender (inklusive mig selv) synes ikke at kunne acceptere, at Obama ikke er muslim.
Selv de få muslimer, jeg talte med, der sagde, at Obama ikke er muslim, erkendte, at han har forbindelser med islam. ... Min rationalistiske, vestlige side ved, at Obama har benægtet at være muslim, at hans far var ikke-praktiserende muslim, og at han ikke går i moskeen. Mange muslimer svarer: 'Min far var heller ikke streng muslim, og jeg har ikke været i moskeen i mange år.'
Obama fortalte endog The New York Times, at han kunne recitere adhan'en – det
islamiske bønnekald, som jeg antager, at det store flertal af muslimer ikke
kender godt nok til at recitere.
Læs hele Asma Gull Hasans artikel, der er en
større øjenåbner, end forfatteren formentlig havde i sinde.
Taqqiya
En anden grund til at mange muslimer tror, at Obama er muslim – en grund, som Hasan af forståelige årsager ikke kommer ind på – er, at muslimer ifølge læren om taqqiya har ret til – og i visse tilfælde endog opmuntres til – at benægte, at de er muslimer, hvis det kan sikre islam en fordel.
Derfor rummer islams historie masser af eksempler på muslimer, der har benægtet at være muslimer, som har forbandet islam og endog påstået at være kristne, når det tjente deres strategiske formål.
Med andre ord: Hvis en amerikansk præsident var hemmelig muslim, og hvis har løj om det, og hvis han i det skjulte arbejdede på at underminere De Forenede
Stater til gavn for islam – så ville han ikke bare være retfærdiggjort af islams
regler om loyalitet og bedrag, han ville også indgå i en lang række af fortilfælde, der går tilbage til islams begyndelse.
Som f.eks. da Muhammed beordrede en konvertit fra en rivaliserende stamme til at skjule sin muslimske identitet og gå hjem til sin stamme med denne lumske besked: "I er mit ophav og min familie, de mennesker der er mig kærest" – for dernæst at forråde den til islams invasionshære.
Frugterne
Graham skabte også furore blandt følsomme "progressive" ved at sige: "Det eneste, jeg ved, er, at Obama ... synes at bekymre sig mere om verdens muslimer end om de kristne, der bliver myrdet i muslimske lande," idet han tilføjede, at "islam har fået fri bane under Obama".
Hvem kan afvise det? Under denne præsident er enhver henvisning til islam i amerikanske sikkerhedsdokumenter blevet fjernet.
Præsidenten har nægtet at protestere mod muslimske kristenforfølgelser.
Han har beordret den amerikanske rumfartsadministration, NASA, til indgive muslimer "en god fornemmelse". Og han har, som sagt, bukket og skrabet for den saudiske konge.
Præsidenten har klart demonstreret sin forkærlighed for islam.
Franklin Grahams kritikere har tydeligvis ikke forstået, at Graham formentlig har tænkt på Jesu ord:
"På deres frugter kan I kende dem." Det vil sige: Pro-islamiske handlinger vejer tungere end kristne ord.
Raymond Ibrahim er amerikansk islamekspert, forfatter og blogger og fast bidragyder til Sappho.
Oversættelse og redaktion: Lars Hedegaard
