"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Kriminalisering af "påvirkningsvirksomhed", der tilsyneladende stammer fra Rusland

8. februar 2019 - AktueltArtikel - af Kirsten Valeur

Blandt forsvarsministeriets eksempler på Ruslands disinformation er det kemiske angreb i den syriske by Duma den 7. april 2018. Ministeriet kan dog ikke angive nogen kilder, der kan godtgøre, at angrebet har fundet sted. East Stratcom har refereret til en pressemeddelelse fra WHO, hvor de referer til formodninger om et muligt angreb. En talsmand for WHO har direkte adspurgt af Jesper Larsen gjort det klart, at WHO aldrig har påstået, at de havde beviser for et angreb. Organisationen til Forbud mod Kemiske Våben har ikke detekteret giftrester, der kunne stamme fra det påståede angreb.

 

Jagten på 'fake news': hvordan man sætter debatmodstandere ud af spillet

Nye netbaserede medier, bloggere og kommentatorer leverer et supplement til de etablerede nyhedsjournalisters dækning, hvorved emner vil kunne belyses fra flere sider end førhen. Vi oplever dog i stigende grad, at en vinkling, der afviger fra den gængse, kan underkendes ved at give den prædikatet 'fake news'. Man kan derved affeje divergerende holdninger uden at forholde sig til opponentens argumenter.

Vi så det eksempelvis i forbindelse med underskrivningen af migrantpagten i Marrakesh. Man anerkendte ikke, at der kunne være valide modargumenter imod en underskrivelse af pagten - fremført af frie, uafhængige meningsdannere på baggrund af egne ræsonnementer. Ved at tilskrive deres holdninger en massiv påvirkningskampagne fra russiske robotter afskrev man debattørerne og deres indvendinger.

Fortællingen om den omfattende russiske holdningspåvirkning er intensiveret i de vestlige medier og medfører flere lovtiltag til kriminalisering af misinformation, som denne defineres af magthaverne.

 

Lovforslag mod påvirkningsvirksomhed

Der har længe været et ønske om at modernisere spionageloven (paragraf 108), så den tager hensyn til påvirkningsvirksomhed på nettet. Loven er blevet anvendt ved udlevering af oplysninger til fremmede efterretningstjenester, hvorimod der ikke er retspraksis for tiltale for at hjælpe en fremmed efterretningstjeneste med at udøve påvirkningsvirksomhed inden for den danske stats område.

Paragraf 108 lyder: "Den, som (...) foretager noget, hvorved fremmed efterretningsvæsen sættes i stand til eller hjælpes til umiddelbart eller middelbart at virke inden for den danske stats område, straffes med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2 Såfremt det drejer sig om efterretninger vedrørende militære anliggender, eller virksomheden finder sted under krig eller besættelse, kan straffen stige indtil fængsel i 12 år."

I et lovforslag (L 95) fremsat den 14. november 2018 tilføjes der i stk. 1 efter "danske stats område": "herunder samarbejde om at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse."

Til stk. 2 tilføjes der: "Det samme gælder, hvis påvirkningsvirksomheden efter stk. 1 udøves i forbindelse med de valg og stemmeafgivninger, der er omfattet af § 116."

Man risikerer derved fængselsstraf, hvis man formidler synspunkter, der er i overensstemmelse med fremmede magter, og der rejses mistanke om et samarbejde. En skærpende omstændighed er, hvis det sker i forbindelse med et valg, hvor strafferammen jævnfør ovenstående sættes til 12 år. Undtaget er dog de tilfælde, hvor der "er tale om sædvanlig journalistik".

 

Præsentation af lovforslaget begrundedes med russisk misinformation

Forud for lovforslaget fremlagde regeringen en handlingsplan for at imødegå misinformation i medierne fra fremmede efterretningstjenester, og de fremhævede her Rusland. Der blev fremsat flere eksempler på, at Rusland skulle have misinformeret og forsøgt at påvirke valg i Vesten.

Karsten Jakob Møller er pensioneret generalmajor, tidligere dansk forsvarsattaché i Rusland, chef for Forsvarsakademiet og Ruslands-analytiker ved DIIS. Han udtaler: "I min optik er der ingen tvivl om, at regeringen pisker en stemning op, som er fuldstændig unødvendig" og fortsætter: "Der er ingen eksempler på påvirkningsoperationer i Danmark".

Formanden for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist, er skeptisk over for  lovforslaget: "At Danmark er truet af fremmede efterretningstjenesters påvirkningsoperationer bygger på postulater; regeringen kan ikke sige med sikkerhed, at det er sket. På den måde er behovet for lovforslaget ganske udokumenteret". Han opfordrer regeringen til at lægge dokumentationen frem.

 

Tendentiøse eksempler på russisk misinformation

Berlingske Tidende offentliggjorde den 23. november 2018 et dokument fra Forsvarsministeriet, der opstiller 11 "eksempler på det russiske styres brug af disinformation".

Eksemplerne omfatter: nedskydningen af det malaysiske passagerfly MH17, svensk/ukrainsk våbenhandel, Lisa-sagen fra Berlin, bombningen af en humanitær konvoj i Aleppo, den amerikanske præsidentvalgkamp, tyske soldater voldtog litauisk pige, dyrebordel i København, den franske præsidentvalgkamp, novichok og Skripal, kemisk angreb i Duma, russisk tv-indslag om Bornholm.

Den uafhængige forsker Jesper Larsen har i en rapport gennemgået eksemplerne punkt for punkt og fremlægger kilder til en mere sandfærdig og nuanceret beskrivelse af emnerne. Enkelte eksempler beskrives kort nedenfor.

Nedskydningen af det malaysiske passagerfly MH17 blev dækket bredt i de russiske medier, mens de danske medier holdt sig til ukrainske og amerikanske kilder, lige som regeringen har benyttet EU's specialgruppe East Stratcom som kilde. Konklusionen har været, at Rusland stod bag nedskydningen.

Ukraines efterretningstjeneste lagde samme dag en video med lyden af, hvad der tilsyneladende er separatisters telefonsamtaler om nedskydningen, på nettet. Russiske lydteknikere fortæller, at der er tale om en dårlig sammenklipning. En af de medvirkende bekræfter, at han er på optagelsen, men at den stammer fra en anden dag og et andet sted.

East Stratcom - den strategiske kommunikationsgruppe øst – blev dannet i 2015 med det formål at imødegå misinformationskampagner rettet mod EU fra især Ruslands side.  På deres hjemmeside EU vs Disinfo er skribenterne anonyme, og de er ikke tilmeldt pressenævnet. Da de beskyldte hollandske medier for at sprede misinformation og bl.a. passagerflyet, fordi historierne ikke svarede til East Stratcoms egen kilde i "Promote Ukraine NGO", stævnede de hollandske medier dem for injurier. Både den hollandske presse og store dele af parlamentet ønsker deres hjemmeside lukket.

En anden aktør er Digital Disinformation, der nævnes i Berlingskes artikel om de 11 eksempler på russisk disinformation, idet en forsker herfra udtaler, at "tiltaget i regeringens aktuelle lovforslag er nødvendigt". Forskergruppen Digital Disinformation har katagoriseret et tweet med ordlyden "Russisk terrorist stjal vielsesring fra død passager" som værende neutralt. Et videoklip fra stedet fortæller dog en anden historie, idet ejendelene respektfuldt blev samlet sammen under oprydningen. Da den første hollandske undersøger ankom til stedet, roste han separatisternes arbejde under de vanskelige forhold.

Forsvarets Efterretningstjeneste nævnte i den årlige risikovurdering for 2017, og igen i 2018, nedskydningen af MH17 i 2014 som et hovedeksempel på russisk disinformation. Det var ikke blevet nævnt i de mellemliggende års risikovurderinger, men var nu pludselig et blandt få hovedeksempler.

Malaysias transportminister har udtalt, at der ikke findes beviser for, at Rusland var indblandet i nedskydningen af passagerflyet.

Rusland siges at have påvirket den amerikanske præsidentvalgkamp i forbindelse med valget i november 2016.

Den russiske virksomhed Internet Research Agency skal ved hjælp af flere hundrede falske konti på de sociale medier have spredt disinformation for at skade Hillary Clintons valgkamp og støtte Donald Trumps valgkamp. På Facebook blev der i perioden juni 2015 til maj 2017 indrykket cirka 3.000 annoncer fra omkring 470 falske konti, til en samlet udgift af 100.000 dollar. Annoncerne blev købt på normal vis. Langt størstedelen var dog ikke direkte relateret til valgkampen men omhandlede kontroversielle emner såsom våbenloven, LGBT, etnicitet og indvandring.

Annoncerne nåede ud til 10 millioner mennesker, hvoraf de fleste først så dem, da valget var ovre. Facebook fortæller, at ¼ af annoncerne aldrig blev set af nogen, muligvis fordi der var valgt en for snæver målgruppe. Annoncerne var ikke målrettede svingstaterne, da ¾ af dem ikke var geografisk bestemte. Svingstaterne blev ellers afgørende for Trumps valgsejr, mens Clinton fik flest stemmer i landet. Hillary Clinton havde et kampagnebudget på 1,2 milliard dollar, hvilket var omkring det dobbelte af Donald Trumps.

Forsvarsministeriet skriver i eksempel 5: "Derudover infiltrerede russiske statssponsorerede hackere et af demokraternes interne netværk". Omkring 30.000 e-mails blev efterfølgende lækket". Dette er dog ikke bevist, da den demokratiske partiorganisation aldrig overdrog deres servere til FBI, og Wikileaks afviser, at en statslig aktør var involveret i lækket.

Rusland skulle have påvirket den franske præsidentvalgkamp i 2017. De skulle have spredt falske historier om topkandidaterne, men de russiske medier har snarere sporadisk refereret politikernes udtalelser i valgkampen. Ved hacking kom det frem, at Macron havde hemmelige konti på Bahamas, hvilket Marine Le Pen udnyttede i sin valgkamp. Hackningen var dog så simpel, at hvem som helst kunne have gjort det, mener Frankrigs chef for cybersikkerhed, og der er ifølge ham ikke tegn på, at Rusland står bag.

Le Pen skulle desuden have fået støtte fra russiske myndigheder. Støtten bestod i et regulært banklån i en russisk bank, da de franske banker havde nægtet at låne hende og Front National (nu National Samling) penge til valgkampen.

Blandt forsvarsministeriets eksempler på Ruslands disinformation er det kemiske angreb i den syriske by Duma den 7. april 2018. Ministeriet kan dog ikke angive nogen kilder, der kan godtgøre, at angrebet har fundet sted. East Stratcom har refereret til en pressemeddelelse fra WHO, hvor de referer til formodninger om et muligt angreb. En talsmand for WHO har direkte adspurgt af Jesper Larsen gjort det klart, at WHO aldrig har påstået, at de havde beviser for et angreb. Organisationen til Forbud mod Kemiske Våben har ikke detekteret giftrester, der kunne stamme fra det påståede angreb.

 

Indsatser i EU og Frankrig mod fake news

Der udarbejdes i disse år lovgivning rettet mod misinformation, med skærpede straffe i forbindelse med valgkampe. I EU vil man med en handlingsplan mod disinformation "beskytte sine demokratiske systemer og offentlige debatter, særligt med henblik på Europaparlamentsvalget i 2019 og flere nationale og lokale valg i medlemslandene i 2020". Ifølge Andrus Ansip, der er næstformand for Det Digitale Indre Marked, skal Handlingsplanen mod Disinformation "beskytte vores demokratier mod disinformation. Vi har set forsøg på at påvirke valg og folkeafstemninger, med indicier pegende mod Rusland som den primære kilde til disse kampagner".

I Frankrig har den påståede russiske indblanding i præsidentvalget i 2017 været et argument for et udskældt lovforslag til bekæmpelse af 'fake news'. Loven blev endeligt vedtaget i november 2018.

 

 

Artiklen har været bragt i 24Nyt