"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Hvem ejer sproget?

13. februar 2012 - Artikel - af Magnus N. Sørensen

Magnus N. Sørensen

Den nye ægteskabslov, der er på vej, påtvinger borgerne en politisk korrekt sprogbrug, mener teolog og præst Magnus N. Sørensen.

Den norske filosof, forfatter og statsstipendiat, Nina Karin Monsen, har ført en utrættelig kamp mod indførelsen af kønsneutrale ægteskaber i Norge. Det er der kommet en læseværdig bog ud af: Kampen om ekteskapet og barnet (Luther forlag 2009).

Her skriver Nina Karin Monsen bl.a. i artiklen 'Hvem eier språket':

I synonymordbøker finner vi vanlig språkbrug. Språkbruken er alltid mangfoldig, men den kan ikke endres ved diktat, annet enn i diktaturer med språkpoliti. Selv da lykkes det ikke. I totalitære stater er det vanlig å forsøke å endre språk og begreber for å herske gjennom ordene og styre befolkningens sinnelag. Nazisterne skrev om ordbøkene i 1936, og i kommunistiske og sosialistiske land lærte folk stadig å skifte begreper efter makthavernes ønske.

Dette skrev Nina Karin Monsen med henvisning til ændringen af den norske ægteskabslov, som dybest set var en lovændring, der vedrørte ord og begreber.

Statsindført kønsneutralitet

Det samme kan siges om den lovændring, som nu er på vej i Danmark, hvor ægteskabet gøres kønsneutralt uden at homoseksuelle par får rettigheder, de ikke allerede havde som registrerede partnere.

I bemærkningerne til lovforslaget står der:

Der tages med forslaget således et stort skridt i retning af at gøre op med den skelnen, der igennem mange år har været mellem på den ene side ægteskab som et retsligt institut, forbeholdt en mand og en kvinde, og på den anden side registreret partnerskab mellem par af samme køn.

Lovændringen er altså udtryk for, at staten gennem lovgivning vil ændre sproget, begreber og dermed menneskers tanker.

Det kønsneutrale ægteskab er noget ganske andet end dét, mange er gået ind til, da de blev gift. Når flere skal omfattes af samme begreb, ændrer man også definitionen af begrebet.

Når staten ændrer ægteskabsbegrebet grundlæggende, omdanner den i virkeligheden alle eksisterende ægteskaber til noget ganske andet – og det uden samtykke fra parterne.

Var der nogen, der sagde tvangsægteskaber?

Kønsneutral og kønspolær

Det kønsneutrale er, uanset hvad man måtte mene om homoseksualitet i øvrigt, noget ganske andet end det kønspolære ægteskab mellem mand og kvinde.

Når man begynder at lave lovgivning, som alene har til formål at ændre ord, begreber og tanker, så er der tale om statslig sindelagskontrol og forsøg på genopdragelse af befolkningen.

Lad være, at der i Danmark findes kulturradikale og socialkonstruktivister, som mener, at ægteskabet blot er en social konstruktion, som man kan ændre efter behov.

Hvis man mener dette, kan en ændring jo i og for sig være ligegyldig. Registrerede partnere har de samme rettigheder, som ægtefæller af samme køn får.

Man kunne kalde registrerede partnere noget mere romantisk, hvis man synes, sådan som det tidligere har været foreslået med ”livsfæller”.

Men man behøvede ikke at ændre ægteskabsbegrebet. Det gør man kun, hvis man vil kontrollere, hvad andre siger og mener om homoseksuelle forhold.

Det kan få fatale følger for ytringsfriheden og for religionsfriheden, som hænger tæt sammen med ytringsfriheden, hvis den nye lov træder i kraft.

Påtvungen politisk korrekt sprogbrug

Ægteskabsbegrebet har betydning mange steder i vores samfund, som f.eks. når den offentlige administration bruger det i forbindelse med behandling af borgernes sager eller når lærere og pædagoger forklarer børn, hvordan verden hænger sammen.

Der har allerede været eksempler i Europa på, at ægtepar, som var kritiske overfor homoseksualitet blev nægtet f.eks. retten til at adoptere. Konsekvenserne af en lovændring, hvor staten indfører et politisk korrekt sprogbrug om homoseksuelle par, er uoverskuelige – og frygtindgydende.

De fleste ældre kirkesamfund er kritiske overfor homoseksualitet – og lever fint med, at homoseksuelle, kulturradikale og liberalteologer også er kritiske overfor konservative kirkesamfund. Det gør jeg i hvert tilfælde, som præst i en konfessionel luthersk menighed.

I dette tilfælde er det altså ikke kirkerne, der vil påtvinge alle andre de kirkelige normer. Men ændres det officielle sprogbrug om homoseksuelle par, så er det udtryk for, at en lille gruppe vil påtvinge kirker og kristne de kulturradikale normers politisk korrekte sprogbrug.

Magnus N. Sørensen, er cand.theol og præst i Den Evangelisk-Lutherske Augustanakirke i Aarhus, en af staten uafhængig ortodoks luthersk menighed. Han har taget initiativ til en underskriftindsamling mod den kønsneutrale ægteskabslov.

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg