"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Hvad er frihed?

Michael Jalving og Lars Hedegaard (red.): FRIHEDENS VÆSEN. Fra Perikles til Hirsi Ali. Trykkefrihedsselskabets Bibliotek 2009.

19. december 2009              Lone Nørgaard, lektor og cand.mag

Hvad er frihed? Det spørgsmål har de to historikere Michael Jalving (f. 1968) og Lars Hedegaard (f. 1942) sat sig for at besvare. Svaret falder i form af en antologi stykket sammen af 56 tekster, der dækker en stor del af frihedsbegrebets mange forskellige aspekter. Frihed er ikke blot fysisk frihed, men også personlig og politisk frihed til at tænke, tro og tale – uden at blive straffet for det efterfølgende.

Men hvorfor nu lige udgive en bog med tekstuddrag, der går helt tilbage til den atheniensiske statsmand Perikles (ca. 495-429 f. Kr.) og verdens første historiker Herodot (ca. 484-425 f. Kr.)? Og efter hvilke kriterier er teksterne valgt ud? For godt nok er 56 bidrag mange, men dog kun et ganske lille udsnit set under 2500 års synsvinkel.

Redaktørernes forord angiver en enkel grund til udgivelsen, nemlig at en tekstsamling med nogle af verdens meste centrale passager om frihed har manglet på dansk. I den aktuelle politiske situation hvor ytringsfriheden er sat under pres i Danmark og resten af Europa, er det nødvendigt at kende til de frihedstraditioner, som de vestlige samfund historisk bygger på. Af indlysende årsager har der ikke i et enkelt bind kunnet skabes plads til at inddrage alle de mange tænkere, der igennem to årtusinder har reflekteret over frihedens væsen. Men de udvalgte kilder bliver motiveret med at være højdepunkter i flere tusinde års tanker om frihed, og det kriterium hverken kan eller vil jeg anfægte. Især fordi tekstvalget ikke udspringer af, at redaktørerne har været enige i alle de fremsatte synspunkter, men fordi teksterne ud fra vidt forskellige positioner rejser spørgsmål, der er forudsætningen for overhovedet at indholdsbestemme begrebet og formulere frihedens problem. Endelig vil jeg nævne, at antologien er opbygget kronologisk for at påvise frihedsidéens oprindelse i antikken og dens videreudvikling i det, som betegnes henholdsvis Den teologiske tidsalder, Den absolutistiske tidsalder og Den demokratiske tidsalder.

Det har været sejt at arbejde sig igennem en række af tekststykkerne, mens andre uddrag har været blød nougat for læseganen. Til de sidste hører den franske adelsmand Montaignes (1533-1592) lige-i-øjet bidrag Om kunsten at samtale, nederlandske Hugo Grotius’ (1583-1645) fremstilling af naturretten, den engelske digter John Miltons (1608-1674) forsvar for ytringsfriheden i Censur og trykkefrihed, den franske statsteoretiker Montesquieus (1689-1755) redegørelse for det hensigtsmæssige i magtens tredeling og Immanuel Kants (1724-1804) oplysningsfilosofi, der fortjener et citat:  

”Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er mangelen på evne til at betjene sig af sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at betjene sig af den uden en andens ledelse (…) Hav mod til at betjene dig af din egen forstand! er altså oplysningens valgsprog.”

Frihed kommer iflg. Jalving & Hedegaards forord i tre trin - det religiøse, det politiske og det økonomiske – hvor religionsfriheden forstået som samvittighedsfrihed er det primære:  

”Uden religionsfrihed forstået som samvittighedsfrihed dvs. mulighed for at tro og tænke frit, giver den politiske frihed ikke megen mening, ligesom frihed forstået alene som økonomisk frihed er en åndelig stækket frihed (…) Vores politiske og økonomiske frihed er således betinget af vores samvittighedsfrihed.”

Denne bog dokumenterer, at retten til at tænke og tale frit er alt andet end en naturlov, og at de frihedsrettigheder, borgere i Vesten nyder godt af i dag, er et resultat af en lang og ofte blodig proces. Det maner til eftertanke, at mange af de udvalgte filosoffer og tænkere har måttet betale en høj pris for at udtrykke deres tanker og samfundskritik. De heldige er det lykkedes at flygte og gå i eksil, de mindre heldige er blevet fængslet eller henrettet. Uden denne viden om frihedens omkostninger og uden indsigter i vores historiske rødder har moderne samfundsborgere et dårligere beredskab til at opretholde og videreføre de vestlige demokratier.

Derfor deler jeg også redaktørernes håb om, at Frihedens væsen vil finde vej ind i gymnasiet, på højskoler og landets højere læreanstalter for her at give anledning til såvel diskussion som refleksion. Antologien giver i hvert fald en historisk ballast og en forståelse af frihedstankens mange facetter. For den travle, der ikke orker at læse fra ende til anden, kan bogen godt bruges som opslagsværk.

Køb bogen her