Værdi nr. 1: Europas enhed.
En af de vigtigste europæiske værdier er Europas forening, grænsernes udviskning og euroembedsmænds dekreter om agurkers krumning og salg af æg efter vægt.
Problemet her er, at fra sammenbruddet af Karl den Stores imperium til skabelsen af EU har Europa aldrig været forenet.
Det kinesiske imperium, det islamiske kalifat og det osmanniske imperium var forenet, men Europa var ikke, og mens Europa erobrede verden, befandt dele heraf sig i indbyrdes hård konkurrence.
Og denne konkurrence bidrog til fremskridtet. Storbritannien blev ikke et imperium af sig selv, men i kamp mod Spanien. Prøjsen blev til Det tyske Kejserrige som resultat af hårdhændede reformer, uden hvilke staten ikke havde overlevet sine fjenders omringning.
Måske er enhed godt, men det er ikke en europæisk værdi fra Europas blomstringstid. På højdepunktet af sin berømmelse var Europa ikke forenet.
Værdi nr. 2: Almindelig valgret.
Man siger, at demokrati er en europæisk værdi og en europæisk bedrift. At det er den bedste styreform, og at der ved demokrati forstås almindelig valgret. Den, der er imod almindelig valgret, er en væmmelig fascist.
Vi vil ikke diskutere, hvordan almindelig valgret fungerer i Ghana eller Palæstina. Vi holder os til Europa: Hvilken forbindelse har almindelig valgret til de traditionelle europæiske værdier?
Sig mig lige, for hvilket demokrati Colombus opdagede Amerika eller sir Francis Drake plyndrede spanske skibe?
Der var de mest forskellige styreformer i Vestens blomstringstid - parlamentarisk monarki i England, hvor vælgerne var begrænset til skatteyderne; republik som i USA, hvor også kun skatteydere havde valgret; absolut monarki som i Prøjsen, Spanien og Rusland.
Almindelig valgret var altså ikke afgørende. Historikeren Thomas Macaulay, der var liberalt medlem af det britiske parlament omkring midten af det 19. århundrede, mente, at almindelig valgret var fuldkommen uforenelig med en civilisations eksistens. Almindelig valgret blev først almindelig i Europa efter 2. Verdenskrig.
Måske er almindelig valgret udviklingens triumf. Måske er det rigtigt, at enhver døgenigt og voldsmand skal bestemme, hvordan vi alle skal leve, og at den, der er imod dette, skal betragtes som reaktionær og fascist.
Men det har intet med europæiske værdier at skaffe. Almindelig valgret fandtes ikke, da Vesten var ledende i verden. Da den kom til Vesten, mistede Vesten sit herredømme på rekordtid.
Værdi nr. 3: Social retfærdighed
Dette begreb betyder i dag, at en arbejdsløs narkoman med fem børn uden ægtemand har ret til at bo i eget veludstyret hus, fordi det er uretfærdigt, at børnene skal lide.
Men hvis du arbejder og har ægtemand og familie, skal du slide som et æsel, og staten tager halvdelen af din indtægt fra dig for at give det til den arbejdsløse narkoman.
Efter min opfattelse er det uretfærdigt at plyndre dem, der arbejder, for at give pengene til dem, der ingenting laver. Men her drejer det sig om noget andet: Hvad har det at gøre med europæiske værdier?
I Europas storhedstid lå hele ansvaret for sociale goder som opdragelse af børn, omsorg for forældre, sygdom og sundhed, uddannelse osv. hos familien og dens overhoved.
Værdi nr. 4: Multikulturalisme.
Multikulturalisme er også en europæisk værdi, som går ud på, at alle kulturer er beundringsværdigt vigtige; at enhver immigrant, der ankommer til et europæisk land, har ret til at bevare sine beundringsværdige traditioner.
Og hvis man ikke forstår f. eks., at det er en lykke for en arabisk kvinde, at hendes bror har ret til at slå hende ihjel for hor, eller at det er en lykke for en seksårig somalisk pige at få skåret skamlæberne af med en køkkenkniv på spisebordet uden anæstesi – så er vedkommende en idiot, fascist, reaktionær osv.
Jeg forstår ikke denne ærefrygt for traditioner. Europa havde også sine traditioner – i det 15. århundrede skar man kongens fjender i fire dele efter først i levende live at have udtaget deres indvolde og stegt dem.
Jeg kan ikke tænke mig, at David Cameron kan halshugge sin kone og henvise til, at han følger traditionerne fra Henrik den 8. Men det er ikke det, der her skal diskuteres.
Hvilken forbindelse har multikulturalisme til europæiske værdier? Da Cortes ødelagde de aztekiske gudebilleder, prædikede han da multikulturalisme? Da Vasco da Gama sænkede skibe med pilgrimme på vej til Mekka, var det et humanitært program?
De europæiske værdier i kolonialismens epoke var en forestilling om den europæiske civilisations og fremskridtets ubetingede primat. Europæerne var racister i ren aftapning og talte om, at den sorte og gule race genetisk ikke var ligeværdige.
Der var ingen, som mente, at kannibalisme, flerkoneri eller enkebrænding var et beundringsværdigt alternativ, som man skulle pleje og pusle om. Abolitionisterne i USA kæmpede for onkel Toms frihed - men ikke for, at han skulle tage bukserne af og tage et lændeklæde på; eller for, at han skulle forkaste navnet Tom og antage sine forfædres navne – Nkunda eller Mbonga – eller for at han skulle holde op med at tale engelsk og gå over til kinjarvanda. Det faldt dem ikke ind at kæmpe for den slags vrøvl.
Så snart ideen om den europæiske civilisations overlegenhed ophørte, da ophørte også den europæiske civilisations overlegenhed. I stedet for Europa, som koloniserede hele verden, har vi nu hele verden, som koloniserer Europa.
Det er muligt, at multikulturalisme er noget beundringsværdigt, og at det kun er reaktionære og fascister, der ikke forstår, hvorfor der i Londons gader går britiske borgere indhyllet i burka.
Men det er en kendsgerning, at multikulturalisme ikke har noget at gøre med de traditionelle europæiske ideer fra Europas blomstringstid.
Værdi nr. 5: Statslig regulering
Af en eller anden grund taler man ikke meget om den ”europæisk værdi”, der går ud på at regulere alt og alle. Når man ikke taler om denne værdi, skyldes det ganske enkelt, at den i sin rod modsiger ideen om privat ejendomsret.
Enten privat ejendom eller regulering. Frihedsgudinden i USA blev rejst for private penge. Ræsonnementet var enkelt: Hvis samfundet har brug for noget, vil samfundet selv give penge til det. Borgerne skal frivilligt betale, skatteyderne skal ikke.
De nuværende love i det bureaukratiske Europa er vanvittige. I Spanien er hele landbrugsområder forvandlet til ørken, fordi man betaler bønderne for ikke at dyrke jorden.
I Italien er marker dækket med solfangere, som ikke videresender den producerede elektricitet, fordi man alligevel betaler dem for den. I Tyskland belyser tyskere solfangere med elektriske lamper, fordi den frembragte elektricitet betales til overpris.
Kunne man forestille sig, at man i Europa i det 18. århundrede betalte subsidier til bønderne, eller at parlamentet dikterede formen på agurker?
Socialdemokratiske, ikke europæiske værdier
De omtalte ”europæiske værdier” er ikke europæiske, men socialdemokratiske. De fremkom i slutningen af det 19. århundrede og er blevet befæstet i kraft af de venstreorienteredes valgsejre og Stalins Sovjetunions ideologiske magt.
Der er heller ikke tale om ”almenmenneskelige værdier”. De blev ikke ført i marken af John Locke eller Adam Smith eller den amerikanske uafhængighedserklæring. Men endnu vigtigere: Disse værdier forkyndes heller ikke af hverken Bin Laden eller krigeriske islamister eller deklasserede kriminelle, som foranstalter pogromer i Londons gader.
Det er et problem, når en gruppe muslimer erklærer London-forstaden Waltam Forest for sharia-zone og lover at tvinge kvinder til at tildække deres ansigt, mens liberale tilskuere bejaer et sådant initiativ og gør gældende, at der jo er tale om et multikulturelt synspunkt.
Jeg kan ikke lide, når man kalder den slags ”almenmenneskelige” og ”europæiske” værdier, når de hverken er det ene eller det andet. Vi blev stopfodret med den slags i Sovjetunionen.
Dér var eliten også store tilhængere af socialistiske værdier, som var de mest progressive, og som skulle triumfere over hele verden.
Kald en spade for en spade
Det allervigtigste er dog noget andet. Måske De vil sige, at disse værdier ikke er almenmenneskelige eller europæiske, men at det herskende europæiske bureaukrati og venstreorienterede intellektuelle lyver.
Men verden er alligevel gået frem. I det 18. århundrede var der ikke kloakker i London, 9-årige børn arbejdede 14 timer om dagen i manufakturerne, kvinderne bar korset osv. Værdierne er altså blevet bedre.
Til det vil jeg for det første svare: Lad være med at sminke tingene, kald en spade for en spade. Lad være med at kalde jeres værdier ”europæiske”, vær ærlige og kald dem ”socialdemokratiske”.
Og sig ligefrem, at de døende europæiske værdier var noget skidt, at vi har annulleret dem alle og i stedet har bygget en ny og strålende verden.
For det andet: Nævn alle værdierne. Vær så venlig ikke at fortælle mig, at der endnu er fri foretagsomhed.
Sig ærligt: ”Vi, staten, mener, at det er rigtigt at tage pengene hos de arbejdende mennesker og give dem til de ikke-arbejdende. Fordi jo flere penge vi tager, desto mere styrkes vores magt og desto flere bliver antallet af vælgere, som afhænger af de penge, som vi fordeler, og som stemmer på os”.
Og for det tredje: Det er rigtigt, at alt forandrer sig – med undtagelse af hobens ønske om at leve for andres penge og have en chef, som giver dem disse penge.
Og her opstår problemet. Europa var mægtigt i 500 år i kraft af privat ejendomsret, teknisk fremskridt, konkurrence mellem de europæiske lande og en følelse af egen civilisations overlegenhed samt en minimal stat.
Og på 20 år - efter de ”almenmenneskelige værdiers” triumf og Europas forening - har man sat det over styr.
Oversat fra russisk af Bent Jensen
