Vestlige lande har underskrevet FN’s folkemordskonvention.
Denne aftale forsøger at forhindre fremtidige folkemord - den største forbrydelse, man kan begå efter international lov.
Den inkluderer også forpligtelsen til at reagere på opfordringer til folkemord.
En nation, der overtræder konventionen, kan henvises til en international domstol. Imidlertid har stort set ingen europæiske politikere reageret på de nylige - og gentagne – trusler om Israels udslettelse fra iranske ledere.
Dette mål kan kun nås ved at begå folkemord på Israels borgere.
Konklusion: Mange europæiske politikere bekymrer sig ikke synderligt om vigtige internationale love, når de er i Israels favør.
EU's blinde øje
Derudover har EU endnu en gang nægtet at betegne Hizbollah som en terrororganisation.
EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, har uproportionalt travlt med at fordømme Israel, hvis Israel gør noget, hun ikke bryder sig om.
Et fast element i den europæiske multikulturalisme er at se helt bort fra forbrydelser i den muslimske verden – selv hvis det slår rigtigt slemt til.
Der er mange manifestationer herpå. En journalist fra et udenlandsk tv-selskab i Israel fortalte mig:
”Jeg har set udenlandske korrespondenter få tårer i øjnene, når de så palæstinensiske oliventræer ødelagt af israelerne. De samme personer gjorde en stor indsats for at bortforklare terrormord på civile israelere begået af palæstinensiske terrorister.”
En enkelt politiker
I det moralsk forfaldne politiske miljø i Europa fortjener den sjældne politiker anerkendelse, som tager muslimske staters overtrædelse af folkemordskonventionen alvorligt.
En hollandsk parlamentariker, Wim Kortenoeven, som netop har forladt Geert Wilders Frihedsparti, har stillet nogle uforbeholdne spørgsmål til den hollandske udenrigsminister.
Han skrev: ”Deler du den holdning, at opfordringerne fra præsident Ahmadinejad og andre iranske embedsmænd til at udslette Israel og dermed begå folkemord mod dets indbyggere er en overtrædelse af Artikel 3 i konventionen om forebyggelse af og straf for folkemord? Hvis ikke, hvorfor ikke?”
Kortenoeven spurgte ligeledes, om udenrigsministeren tog disse opfordringer til folkemord seriøst, og tilføjede: ”Hvis ikke, hvorfor ikke?”
Derudover ville han vide, hvordan den hollandske regering reagerede på den seneste iranske opfordring til folkemord, og hvilke konkrete handlinger ministeren havde i sinde at foretage sig.
Han spurgte også, om ministeren var villig til at anmode stater, hvis ambassadører havde hørt den iranske premierminister Mahmoud Ahmadinejads tale, om at tage offentligt afstand fra denne opfordring.
Afslutningsvist bad han ministeren begrunde, hvorfor han i givet fald ikke ville anmode staterne om at tage afstand.
Hans spørgsmål var ledsaget af detaljeret baggrundsmateriale.
Hvorfor ingen danske parlamentarikere?
Den israelske regering kunne have ageret kraftigt diplomatisk set hvad angår Iran på to måder: Israel kunne have prøvet at få rejst flere spørgsmål i vestlige parlamenter i stil med med de pointer, som Kortenoeven fremførte.
Derudover kunne regeringen i Israel have udstillet, hvordan EU og dets medlemslande groft svigter Isralel ved ikke at sætte fingeren på de alvorlige forbrydelser, der begåes i muslimske lande.
Samtidigt kan man undre sig over, hvorfor ingen parlamentariker i Danmark har taget initiativ til at stille de samme spørgsmål som Kortenoeven.
Dr. Manfred Gerstenfeld er medlem af bestyrelsen i tænketanken Jerusalem Center for Public Affairs, hvor han også har været bestyrelsesformand i 12 år. Han har skrevet mere end 15 bøger om økonomi, miljø, Israel og internationale relationer.
