Religionsfrihedens beklagelige tilstand i den islamiske verden kom i forgrunden i maj, da verden modtog nyheden om, at en gravid kristen hustru og mor var blevet anholdt, fængslet og dødsdømt på anklagen om at hun havde forladt islam til fordel for kristendommen. Efter at hun gentagne gange havde nægtet at konvertere til islam, blev Meriam Ibrahim fra Sudan den 15. majdømt til piskning efterfulgt af hængning.
Under sin 6-måneders fængsling med sin etårige søn ved sin side, fødte hun endnu et barn. Den lille pige blev efter sigende født med handicap på grund af de barske forhold i fængselscellen, hun kom til verden i, og fordi hendes "frafaldne" mor under fødslen stadig var lænket med kæder.
Men efter at Meriam Ibrahims skæbne fandt vej til mainstream-medierne, lød der et ramaskrig over hele verden, hvilket fik Sudan til at løslade hende i juni.
Forud for sin løsladelse blev islamiske gejstlige ofte sendt til hendes celle, hvor de gentagne gange pressede hende og truede med døden for at få hende til at konvertere til islam.
I et nyligt interview med Megyn Kelly på Fox News, sagde Ibrahim: "Min tro var det eneste våben, jeg havde i disse konfrontationer med imamer og muslimske lærde, fordi det er, hvad jeg tror. Tro betyder liv. Hvis du ikke har tro, er du ikke i live."
Da Kelly spurgte hende, hvorfor hun ikke bare gjorde, som de gejstlige ønskede og for frihedens skyld konverterede til islam, svarede Ibrahim:
"Hvis jeg gjorde, ville det betyde, at jeg gav op. Det er ikke muligt, fordi det ikke er sandt. Det er min ret at følge religionen efter mit valg. Jeg er ikke den eneste, der lider under dette problem. Der er mange Meriam'er i Sudan og i hele verden. Det er ikke kun mig; Jeg er ikke den eneste. (...) Med hensyn til situationen for de kristne er det et velkendt faktum, at de lever under vanskelige forhold og bliver forfulgt og behandlet hårdt. De er bange for at sige, at de er kristne af frygt for forfølgelse. Undertiden får fængslede kristne med økonomiske vanskeligheder at vide, at regeringen vil betale deres gæld, hvis de konverterer til islam. (...) Hvis du er kristen og du konverterer til islam, bliver det svært at forlade islam igen, for hvis du gør, vil du være under dødsstraf."
Ibrahims historie er faktisk kun toppen af isbjerget af muslimsk forfølgelse af kristne. Den grundlæggende forskel - grunden til at hun i sidste ende blev løsladt - er, at mainstream-medierne fortalte hendes historie - en historie, som utallige ukendte kristne i hele den islamiske verden genlever dagligt.
Nogle bliver ikke løsladt, men dræbt for at være kristne og afvise islam. Således blev en fremtrædende kristen leder af en underjordisk kirke - på omkring samme tid som verden hørte om Ibrahims situation - dræbt af muslimer fra al-Shabaab-gruppen i Somalia.
"Bedrøvelse og sorg ramte vores samfund, da vores kære broder Abdishakur Yusuf blev nådesløst myrdet i Mogadishu af ukendte bevæbnede mænd," sagde en lokal kilde: "Han blev fundet udenfor sit hus liggende i en blodpøl. (...) Han blev skudt i hovedet flere gange, så hans ansigt er næsten ugenkendeligt." Yusuf efterlader sig en enke og tre børn i alderen 11, 8 og 5.
Uger før drabet halshuggede muslimer fra al-Shabaab offentligt en mor til to piger og hendes fætter, efter at have opdaget at de var kristne. Ifølge lokale kilder, "sammenkaldte (islamisterne) beboere til byens centrum for at overvære henrettelserne af den 41-årige mor, Sadia Ali Omar, og hendes 35-årige fætter, Osman Mohamoud Moge."
Før drabet på de to, meddelte et al-Shabaab-medlem: "Vi ved at disse to mennesker er kristne, der for nylig kom tilbage fra Kenya - vi ønsker at udslette enhver kristen, der lever under jorden inde på mujahidin-området [jihadisternes område]." Kvindens to døtre, i alderen 8 og 15, "var vidne til slagtningen, siger kilder, med den yngste pige skrigende og råbende efter nogen til at redde sin mor".
I forbindelse med Meriam Ibrahim, spekulerede mange amerikanere over, hvorfor Obama-administrationen ikke sagde eller gjorde ret meget, selvom hendes lille barn, der blev fængslet med hende, via sin far var amerikansk statsborger.
Om Ibrahims prøvelser sagde senator Ted Cruz: "Der er et påtrængende, et akut behov for amerikansk lederskab. Præsident Obama bør udtale sig offentligt og opfordre Sudans regering til at løslade Meriam Ibrahim. Udenrigsminister John Kerry bør udtale sig højt og kraftfuldt og aflægge besøg."
Medlemmer af Kongressen opfordrer i stigende grad Obama til at tale på vegne af forfulgte minoriteter overalt i den islamiske verden. Et par uger forinden kritiserede menneskerettighedsaktivister præsidenten for ikke at tage situationen for kristne og andre mindretal op under sine samtaler med ledere i Saudi-Arabien, hvor kristendommen er forbudt.
Ifølge den Washington-baserede støttegruppe International Christian Concern (ICC), undlod Obama at "bringe emnet religionsfrihed på bane" under samtalerne den 28. marts med Saudi-Arabiens kong Abdullah, på trods af et brev fra omkring 70 medlemmer af Kongressen, der opfordrede ham til at "tale om specifikke menneskerettighedsreformer" både offentligt og under direkte møder med Abdullah og andre embedsmænd.
"Dette besøg var en glimrende mulighed for præsidenten til at tale åbent om et emne, der påvirker millioner af saudiske borgere og flere millioner udenlandske arbejdere, der lever i Saudi-Arabien," sagde Todd Daniels, ICC's regionale Mellemøst-leder, og tilføjede, at det var "bemærkelsesværdigt, at præsidenten kunne holde sig helt tavs om religionsfrihed" på trods af pres fra Kongressen om "at tage dette spørgsmål, samt andre menneskerettighedsspørgsmål, op overfor kong Abdullah...”
En anden historie fra maj måned fremhævede yderligere den amerikanske regerings uanfægtethed. En kristen teenagepige, Deborah Peters, fortalte om, hvordan Boko Haram i Nigeria kom til hendes hus og slagtede hendes far og bror, fordi de nægtede at konvertere til islam. Efter at have misbrugt hende, blev hun bundet og efterladt i en tilstand af chok mellem de to lig. Emmanuel Ogebe, menneskerettighedsadvokaten, der hjalp Peters med at komme til USA, sagde, at visumansøgninger indgivet på Peters vegne blev nægtet "flere gange" i 2013, hvor det amerikanske udenrigsministerium gav "ingen familiebånd" i USA som grund. Efter domstolsappeller blev hun endelig tilladt at komme til USA og vidnede i Kongressen i april sidste år, efter at Boko Haram havde bortført 300 skolepiger, heriblandt hendes kusine, fra samme landsby.
Tilsvarende - omkring en måned tidligere - havde USA's Institut for Fred (USIP) indkaldt guvernørerne for Nigerias overvejende muslimske nordlige stater til en konference i USA, men udenrigsministeriet blokerede tildeling af visum til regionens eneste kristne guvernør, en ordineret præst, med henvisning til "administrative" problemer.
Resten af maj måneds samling af muslimsk forfølgelse af kristne rundt om i verden omfatter (men er ikke begrænset til) følgende opgørelser, der er opført efter tema og land i alfabetisk orden og ikke efter sværhedsgrad.
Muslimske angreb på kristne kirker
Iran: Civilklædte sikkerhedsbetjente ransagede en påskegudstjeneste i en huskirke i det sydlige Teheran, hvor de anholdt og slæbte alle de fremmødte bort. Naboer sagde, at sikkerhedsbetjentene var "meget respektløse over for såvel dem i huskirken som naboerne".
Malaysia: To katolske nonner i dette overvejende muslimske land "blev brutalt overfaldet på jordstykket tilhørende Church of Visitation i Seremban under, hvad der menes at være et røveriforsøg tidligt i morges," rapporterede Malaysian Insider. Søster Juliana Lim blev indlagt i en kritisk tilstand og kom i respirator, mens søster Mary-Rose fik behandling for forskellige skader. "Begge nonner fra Jesusbarnet Kloster, blev efterladt forslåede, blødende og i chok efter angrebet, sagde fader Chan i sit Facebook-opslag, og tilføjede: 'Da jeg salvede dem [de to nonner], strømmede tårerne ned over mit ansigt. Jeg kunne ikke lade være. Hvor ondt er det ikke, at gøre sådan noget mod vore nonner, der har givet hele deres liv til Gud.'" Som reaktion sagde Rådet for Kirker i Malaysia: "Fjendskabets og hadets stemmer har lydt stadig højere i landet, og det vil ikke være nogen overraskelse, hvis angrebet på nonnerne var konspireret af dem, der er ude på at skabe interreligiøs konflikt i landet."
Nigeria: 7 kirker blev angrebet og 29 kristne slagtet. Søndag den 25. maj dræbte islamiske terrorister fra Boko Haram 21 kristne i en menighed af Church of Christ in Nations i Gwoza by under en gudstjeneste. Dagen efter nedbrændte muslimer fra Boko Haram yderligere 6 kirker og slagtede endnu 8 kristne i området.
Den Palæstinensiske Myndighed: St. Georg ortodokse kirke i Betlehem blev angrebet af muslimer under dens årlige St. Georg Dag-gudstjeneste den 6. maj, hvilket efterlod en kristen dolket, adskillige såret og bygningen beskadiget. Ifølge Leila Gilbert: "Nogle lokale muslimer forsøgte enten at parkere en bil for tæt [på] kirken og/eller at komme ind i kirken under en gudstjeneste til ære for St. Georg - den oprindelige anledning er ikke klar. Men da de ubudne gæster blev bedt om at forlade stedet, dolkede én af dem en kristen mand, der opholdt sig udenfor kirken som vagt. Han blev indlagt. Derefter begyndte flere at kaste sten mod kirken. 7 eller 8 kristne blev såret og kirken fik fysiske skader - knuste vinduer mv. Det tog en time før politiet dukkede op."
Tanzania: To kirker blev angrebet. Mens kristne var samlet til nattebøn i Guds Forsamlingers kirke, blev kirkebygningen angrebet af omkring 80 muslimske mænd bevæbnet med pile og knive, mens de råbte "død over frafaldne." De satte ild til kirken, hvilket efterlod dens interiør i ruiner, og gik derefter på udkig efter dens præst, en muslimsk konvertit til kristendommen, formentlig for at dræbe ham. I en anden sag eksploderede en hjemmelavet bombe - efterladt i en plastikpose i den evangelisk-lutherske kirke i Tanzania - i ansigtet på den kvindelige medarbejder, der fandt den, hvilket gav hende alvorlige skader i ansigtet og på benene og efterlod hende i en kritisk tilstand.
Tyrkiet: Mindst én tyrkisk kirke blev betegnet "pornografisk" og blokeret fra computere ved Tyrkiets Nationalforsamling, hvilket fik en lovgiver til at kræve en undersøgelse. Adspurgt, svarede talsmanden for det islamistiske Partiet for Retfærdighed og Udvikling (AKP), at det sandsynligt var en teknisk fejl, men Aykan Erdemir, lovgiveren, der opdagede det, sagde: "Jeg vil ikke blive overrasket, hvis der ligger ondsindede hensigter bag." Umut Sahin, generalsekretær for Tyrkiets Sammenslutning af Protestantiske Kirker, sagde, at blokeringen var "forfærdelig (...). Det er beskæmmende. Det piner os virkelig, at være udsat for denne form for beskyldning, når vi holder en høj moralsk standard."
Muslimske angreb på kristen frihed: Apostasi, blasfemi, missionsvirksomhed
Egypten: En koptisk kristen lærer, Bishoy Camille, blev idømt fire års fængsel og en bøde på 10.000 egyptiske pund. Han blev fundet skyldig i at have delt tegninger af den islamiske profet Muhammed på Facebook, hvilket udløste muslimske optøjer mod kopterne.
Iran: Ifølge en maj-rapport i Morning Star News: "Irans hemmelige politi og Revolutionsgarden udsætter kristne for en vedvarende bølge af arrestationer, øget tortur og brutal gennembankning, i et forsøg på at knuse huskirke-bevægelsen, siger aktivister. Menneskerettighedsaktivister bekræftede, at der i denne måned har været en mærkbar stigning i antallet af indberettede overgreb på kristne, der er fængslet i Iran. Overgrebene, som sker mod konvertitter, der leder husmenigheder, har til hensigt at sende et signal til de kristne i landet, sagde en forsker ved Middle East Concern (MEC), der fokuserer på Iran." Den 5. maj, for eksempel, anholdt sikkerhedsagenter Silas Rabbani, en leder af Irans Kirke i Karaj. Rabbani, en tidligere muslim, blev "uformelt anklaget" for apostasi og derfor banket under fængslingen. "Han blev derefter overført til Gohardasht-fængslet, også kendt som Rajai Shahr, hvor torturen er fortsat."
Kenya: Tre uger efter at være konverteret til kristendommen, blev Hassan Hussein Mohammed, en 26-årig tidligere muslim, alvorligt slået i en moské. Selv om han var under uddannelse til at blive muslimsk leder, mødte han nogle kristne, diskuterede religion og i sidste ende konverterede. Ifølge Morning Star News: "Mohammed tog senere hen til moskeen blot for at hente sine identifikationspapirer, men ledere befalede ham at blive og udføre aftenbønnen. Efter nogen tøven indvilligede han. En indre stemme - sagde han senere til kirkeledere - fortalte ham, at han ikke skulle lede bønnen, og da han forsøgte at sige det, gik hans sind i sort. Så indrømmede han, at han havde taget imod 'Isa', Jesus. Folkene i moskeen bankede ham med en stump genstand, sparkede ham og slog ham, indtil han var bevidstløs, fortalte han kirkeledere. Da han genvandt bevidstheden et par minutter senere, sagde han: 'Jeg er parat til at dø for Isa og jeg tilgiver jer for, hvad I har gjort mod mig.'" Det lykkedes ham at flygte, men efter at nyheden om hans konvertering spredtes, begyndte Mohammed at modtage truende telefon- og tekstbeskeder. Én sagde: "Du vil fortryde, at du forlod profetens religion."
Pakistan: Da en muslimsk religiøs leder opdagede, at fire kristne, et ægtepar og to kvinder, uddele kristne pamfletter, informerede han straks politiet, som anholdt de kristne og fjernede dem fra en voksende skare af vrede muslimer. Ifølge fader Arshad Johannes fra ærkebispedømmet Karachi, som er engageret i beskyttelsen af mindretalsrettigheder: "Hulheden af påstandene om, at de religiøse mindretal frit kan praktisere og prædike deres religion, kommer tydeligt frem i denne hændelse, skønt selve handlingen, at uddele religiøst materiale og prædike i sådanne områder, ikke er særlig klog. Sådanne tilfælde har tidligere skabt uheldige resultater. Vi beder for gruppen og håber, de snart vil blive løsladt." I en anden sag fortæller Pakistan Christian Post, at dr. Nazir S. Bhatti, præsident for Pakistan Christian Congress, var bekymret over et nyligt eksempel på dobbeltmoral vedrørende blasfemilovenes praktisering. Han sagde, at når en muslim begår blasfemi på de elektroniske medier, der ses af millioner, bliver han eller hun benådet efter en simpel undskyldning, men når en kristen eller et medlem af ahmadiyya-samfundet bliver anklaget for blasfemi af blot ét muslimsk vidne, står han over for en dødsdom, selvom han sværger, at han ikke fornærmede profeten Muhammeds navn: "Alle kristne ofre for blasfemilovene har efter deres anholdelser afvist offentligt, at de har begået blasfemi, men ikke en eneste domstol eller klager har benådet dem. Når derimod en muslimsk gejstlig eller enhver anden muslim meget åbent besudler Profeten Muhammeds navn, så dukker en tumult af islamiske forordninger op for at benåde disse muslimer."
Sudan: I byen al-Gadarif ved Sudans østlige grænse til Etiopien, blev en anden kristen kvinde, meget ligesom Meriam Ibrahim, indespærret på anklagen om, at hun havde forladt islam. Indvandring/Borgerskab-myndigheden anholdt Faiza Abdalla, 37, da hun besvarede embedsmænds spørgsmål om hendes religion med, at hun var kristen. De arresterede hende straks baseret på hendes muslimske navn. (Hendes familie var konverteret til kristendommen, før hun blev født, men havde beholdt deres tidligere navn.) Som det skete med Meriam Ibrahim og andre, annullerede en domstol Faizas ægteskab med hendes mand, en livslang katolik fra Sydsudan, med den begrundelse, at hun havde begået "utroskab" ved angiveligt at have forladt islam og giftet sig med en kristen.
Dhimmitude: Almindelig fjendtlighed, mishandling og diskrimination
Egypten: Advokater for en muslimsk mand, der angreb kristne ejendomme og personer - dolkede en koptisk kvinde ihjel - hævder, at han er uskyldig på grund af sindssyge, selvom psykiatriske vurderinger fandt ham rask og egnet til at blive retsforfulgt. Sidste februar tog Mahmoud Mohamed Ali på en voldsturné, hvor han angreb 3 kristne med en kniv. Hans påtænkte offer, en mandlig koptisk apoteker, overvandt ham og Ali flygtede. Dernæst dolkede Ali en koptisk butiksindehaver, Demian, i et andet kristent ejet apotek og overskar en pulsåre i hendes hals; hun faldt til gulvet og forblødte til døde. Kort efter stak Ali en kvindelig koptisk gymnasieelev, der med nød og næppe undslap med sit liv i behold. Men ifølge Morning Star News: "Som en bekræftelse af frygten hos menneskerettighedsaktivister, der sagde, at Mahmoud Mohamed Alis advokater ville bruge samme taktik, der har friholdt andre muslimer for straf for overlagt, religiøst motiveret mord, har advokaterne sået tvivl om resultaterne af vurderingen." Visse islamiske læresætninger siger, at en muslims liv og værd er af højere karat end en "vantros" og at de derfor ikke bør straffes, eller skal have minimumsstraf, når de dræber ikke-muslimer. Den egyptiske menneskerettighedsaktivist Osama Wagdy sagde, at påstanden om "sindssyge" er en taktik, der almindeligvis bruges i Egypten af dem, der voldeligt har angrebet kristne: "De simulerer, fordi det er sådan, de kommer ud af sagerne (...). Ingen tror på, at han er psykisk syg. Han gik fra det ene sted til det andet, fuldt vidende om, hvad han gjorde, og fortalte et af ofrene: 'Du fortjener det.'" I en anden sag kidnappede fem "uidentificerede personer" en koptisk kristen apoteksejer med våbenmagt i Sohag, Øvre Egypten. Kort efter fredagsbønnen i moskeen kørte en bil op foran apoteket og åbnede ild mod det, hvorefter angriberne plyndrede det og kørte væk med den kidnappede ejer, en hr. Marcos, en 52-årig kopter.
Eritrea: Fem kristne fra den evangelisk-lutherske kirke blev arresteret efter at deres kirke meddelte, at de var indstillet til at blive ordineret til pastoral tjeneste. "Anholdelserne viser tydeligt, hvordan selv statsanerkendte kirker, nemlig Den Katolske Kirke, [Eritreas] Ortodokse [Kirke] og Den Evangelisk-Lutherske Kirke, ikke er fri for regeringskontrol," sagde en Open Doors-kilde på betingelse af anonymitet. "Anholdelsen af disse pastorale kandidater minder os om en af de største udfordringer kirker i Eritrea står over for (...). På grund af den konstante udskiftning af præster som følge af arrestationer eller trusler, er en kontinuerlig og bibelsk konsekvent pastoral omsorg for kristne hæmmet." Yderligere "1.500 kristne sygner hen i fængsler for deres tro". I 2010 blev anslået 3.000 kristne indespærret for deres tro; de fleste blev holdt i skibscontainere i ørkenlejre og andre i underjordiske celler; nogle blev tortureret til døde, mens andre omkom i ørkenen under flugtforsøg.
Tyskland: En tyrkisk mand under behandling på et hospital angreb sin sygeplejerske, fordi der var for mange kors på væggen. Ifølge Mainpost, en tysk publikation (som oversat af Nicolai Sennels til Jihad Watch): "En 34-årig tog til St. Joseph Hospital tidligt lørdag morgen på grund af en 'mave-tarm-influenza'. Pludselig nægtede han at blive behandlet, fordi han mente, der var for mange kristne kors på væggen. På grund af korsene begyndte manden at fornærme sygeplejersken og kaldte hende en kælling, fascist og lignende. Så begyndte manden, ifølge politirapporten, også at blive fysisk aggressiv. Hospitalet ringede til politiet. Betjentene pågreb manden foran hospitalet og tjekkede ham."
Pakistan: Fem kristne familier, der ifølge Agenzia Fides var "kidnappet og gjort til slaver af deres muslimske arbejdsgivere" i Punjab, blev frigivet efter næsten tre årtiers slaveri. Efter frigivelsen fortalte en af familierne om deres lidelser: De var ofre for tvangsarbejde og blev behandlet som slaver i over 25 år. En af kvinderne, Safia Bibi, begyndte at arbejde ved ovnen sammen med sin mand, Anwar Masih, lige efter deres bryllup. Da deres ni børn var gamle nok, begyndte de også at arbejde samme sted. De boede på fabrikskomplekset uden toiletter og ofte uden godtgørelse. Hvis de forsøgte at forlade deres job, blev de slået og tortureret, og efterladt i dagevis uden mad. I 2013 døde Safias mand på grund af sygdom og svaghed, og ingen læge blev tilkaldt. Hendes børn kunne ikke deltage i hans begravelse og heller ikke gå til bønnemøder eller fejre jul - fordi de var tvunget til at arbejde. Nasir Saeed, en menneskerettighedsaktivist, sagde: "Det er sørgeligt at se, at slaveri fortsætter med at eksistere i Pakistan selv i det 21. århundrede. Ejerne af ovne er ofte velhavende og indflydelsesrige og bliver sjældent retsforfulgt. Arbejderne, ofte kristne, arbejder et liv under slavelignende forhold for at betale deres gæld, der varer generationer. Sommetider bliver de solgt fra én ovn til en anden. Regeringen er opmærksom på situationen, men har aldrig foretaget sig noget seriøst."
Tyrkiet: Ifølge ANSamed: "Premierminister Recep Tayyip Erdogans regering har planer om at gøre Istanbuls Hagia Sofia-basilika til en moské eftermiddag og aften og til et museum om formiddagen. Det historiske monument, som trækker millioner af turister hvert år, skal have de byzantinske [kristne] freskoer, der dækker dens vægge, lagt i skygge af 'mørkt lys' for ikke at fornærme islam. Regeringen ønsker således at føre, hvad der i dag ses som et symbol på kristendommen, tilbage til et sted for muslimsk tilbedelse, som tilfældet var efter den osmanniske erobring af Konstantinopel i 1453." En kampagne for atter at forvandle Hagia Sofia til en moské har været under opsejling i nogen tid nu, hvilket har vakt alarm blandt kristne samfund i øst. Patriarken af Konstantinopel, Bartholomæus I, sagde, at "vi og alle andre kristne vil modsætte os det." Og Athen kaldte det en "fornærmelse mod millioner af kristnes religiøse følelser". Alligevel fremsatte det islamistiske parti et formelt forslag i parlamentet om at omdanne Hagia Sofia til en moské.
Oversat af Bombadillo fra Muslim Persecution of Christians: May 2014 og let redigeret af trykkefrihed.dk's redaktion.
