Nu får du fængselsstraf for at gengive et utydeligt fotografi af et offer for en islamisk
terrorhandling i et andet land. Det er ikke en formildende omstændighed, at det sker som
led i dit virke som journalist inden for politik og islamkritik. Ej heller, hvis MSM har glemt at
skrive om den konkrete terrorhandling, og du ser et velegnet fotografi, der får selv de
radikale til at tro på, at det er sket i virkeligheden.
Straffelovens § 264 d siger, at dokumentation af et drab på tre katolikker i en katedral i Nice,
hvor en 60-årig kvinde fik skåret halsen over på islamisk facon, ’åbenbart kan forlanges
unddraget en bredere offentlighed’, idet billedet ikke må vises. Morderen, der også var på et
billede, må man derimod gerne vise.
Kim Møller, redaktør af bloggen Uriasposten, fik i Vestre Landsret tre måneders fængsel, der blev gjort
betinget, 80 timers samfundstjeneste og skal betale alle landsrettens omkostninger.
Desuden skal han overvåges af kriminalforsorgen i ét år.
Under anklagerens afhøring af Kim Møller blev han spurgt om, han gik til stregen i sin blog. Kim er
ærligheden selv, så han svarede: ’Ja, men ikke over stregen’. Det blev straks udlagt til, at han
i dette tilfælde måtte have kunnet indse, hvor stregen var.
I retten procederede anklageren længe for sagens lighed med deling af link til et sted på
internettet, hvor man kunne se Marokko-videoen. Desuden mente anklageren, at der var
lighed med en sag, hvor en person havde sendt en mail til 11 personer med billeder af
pigerne, der blev dæbt i Marokko, uden hoved.
Anklageren gjorde meget ud af, at der var 6000 daglige følgere på Uriasposten, ja, sågar var
der én i Sverige, der linket til Kim Møllers postering på Uriasposten. Politiet havde
efterforsket i håb om at få sagen udbredt til en international affære og gik vældigt op i, at
der var kommentarer på engelsk på bloggen. Desværre havde delinkventen i Sverige
benyttet et offentlig netværk. Der var 36 formastelige, der havde kommenteret på Kim Møllers
fotografi af kvinden med den overskårne hals. Heraf enkelte på engelsk. Da billedet blev vist
i retten, blev skærmen behørigt vendt, så vi tre tilhørere ikke kunne se den. Uwe Max
Jensen, Kim Møllers kæreste og jeg. Men som forsvaret og Kim nævnte: Alle måtte gerne se mordet
på George Floyd, Aylan Kurdi på stranden, Islamisk Stat-mordet på en brite, udsultede børn i
Etiopien, billeder fra Abu Ghraib fængslet. Så hvor går den berømte skarpe streg? spørger
jeg de danske domstole.
Selv sagen om fornedrelsen af plejehjemsbeboeren Else hængende hjælpeløs i en strop, råbende
’av,av,av’ på et plejehjem i Aarhus kunne bruges mod Kim Møller, idet højesteret havde
stadfæstet, at videoen ikke måtte vises, og der var nedlagt fogedforbud mod at vise den. Af
hensyn til Else.
Anklageren mente, Kim Møller skulle dømmes for det ekstra krænkende aspekt i §264 d
stykke 2, under hensyn til ’oplysningernes eller videregivelsens karakter og omfang eller
antallet af berørte personer særligt skærpende omstændigheder’, som kan give tre års
fængsel.
Det skærpende var, at man kunne identificere kvinden, og det kunne krænke hendes
pårørende. Man kunne godt nok ikke genkende hende på billedet, hvor hendes navn heller
ikke var at finde. Men hvis man søgte lidt, kunne man godt finde kvindens navn. Og hendes
påklædning var jo også nem at genkende. Godt nok indeholdt sigtelsen ikke noget om det
’identificerbare’ element, men ud fra sagens omstændigheder kunne man vide, hvem det
var. Det blodige var ekstra krænkende. I forarbejdet til loven var beskrevet, at billeder fra
sexkrænkere kunne medføre, at straffen kunne forlænges med en tredjedel. Dette
forarbejde henviste anklageren til flere gange, idet hun mente, at Kim Møllers brøde var at
ligne med grove sexkrænkeres deling af billeder. Så venner: Nu er det ikke nok at vide, hvad
loven siger, man skal også kende holdningen i forarbejderne til loven.
Kim Møller havde ydermere begået forbrydelsen med forsæt, idet han havde indrømmet, at
han gik lige til grænsen. Forsæt er en modsætning til uagtsomt i strafferetten. Så anklageren
mente, at Kim Møller med vilje havde overtrådt stregen.
Forsvareren refererede til Kjølbos bog om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
- At der skal være tungtvejende grunde til at begrænse ytringsfriheden.
- At terrorangreb er af generel offentlig interesse.
- At når det kunne ske i en katedral i Nice, kan det også ske i Danmark.
- At det ikke er en klageberettiget, der har klaget (men en radikal politiker, red.).
- At det var væsentligt at illustrere, at hovedet var forsøgt adskilt fra kroppen, idet det er en
særlig islamisk henrettelsesmetode.
- At man skal afveje ytringsfriheden mod ret til privatliv, og at der burde være proportionalitet
i dommen, hvis man alligevel gik efter at dømme Kim Møller. Dømme for at vise et fotografi
af en udåd udført af en nyligt indvandret muslimsk tuneser i Nice.
Med den hårde dom har ytringsfriheden i Danmark atter bøjet sig for den radikale og
islamiske virkelighed. At en mønsterborger som Kim Møller skal under kriminalforsorgens
tilsyn i et år er at misbruge mine skattekroner. Uriasposten kunne eksistere fra 2003 til 2022,
men er nu afgået ved døden efter flere sager anlagt af venstrefløjen. Sandheden er ilde hørt.
Det var i sandhed en uriaspost, Kim Møller havde påtaget sig.
Den streg, der blev nævnt gang på gang i anklagerens procedure, er for mig at se uskarp som
nævnt ovenfor. Den russiske ambassadør i Tyrkiet må vi godt se ligge i en blodpøl på gulvet.
Kunne vi få en afhandling om, hvor denne streg går, fra landets skarpe juridiske hjerner?
Jeg mener, at nogen har voldtaget sætningen i 264 d ’åbenbart kan forlanges unddraget en
bredere offentlighed’ i denne sag.
Jeg referer til byrettens frikendelse af Kim Møller, idet delingen af fotografiet af kvinden
med overskåret hals dog blev erkendt unddragelsesværdigt :
’Spørgsmålet er herefter, om videregivelsen af billedet har været uberettiget. Dette må bero
på en afvejning af, på den ene side tiltaltes frihed til at ytre sig som journalist og på den
anden side hensynet til den afdødes familie og hendes familie. Efter tiltaltes forklaring og
artiklens indhold må det lægges til grund, at videregivelsen skete som led i journalistisk
virksomhed, og at billedet understreger en vigtig pointe i artiklen. Kvindens ansigt ses ikke
på billedet, og hendes familie har ikke reageret på offentliggørelsen, idet sagen er rejst efter
retsplejelovens § 727, stk. 2.
Retten finder, at videregivelsen af billedet ikke har været uberettiget. Retten har lagt vægt
på, at den afbillede kvinde er fransk, og offentliggørelsen er sket i en blog, der henvender sig
til danskere. Tiltalte frifindes hermed.
Note 1: § 727, stk. 2 vedrører offentlig påtale of en lovovertrædelse, der er henvist til privat
forfølgning. Påtale kan ske, hvis almene hensyn kræver det.
Note 2: Uriaspost: Det gamle testamentes beretning om en hittitisk soldat, som kong David, der var
vild med Urias’s kone, satte på en så farlig post i et slag, at han blev dræbt
§ 264 d
Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget
videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold
eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der
åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed. Bestemmelsen
finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød
person.
• Stk. 2.
Foreligger der under hensyn til oplysningernes eller videregivelsens
karakter og omfang eller antallet af berørte personer særligt skærpende
omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 3 år.
