"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Der er forskel på postbude

31. august 2016 - Artikel Artikel - af Lars Hedegaard

Det er ikke første gang Lars Hedegaard og Jacob Mchangama er i debat

Er man ekstremist, hvis man benævner politikere "landsforrædere"? Ja, mener Jacob Mchangama. Nej, mener Lars Hedegaard, der selv har brugt benævnelsen. Læs hans replik til Mchangama her

På websitet Zetland er Jacob Mchangama godt oppe at køre over det, som han betegner som ”højrefløjens trusler” – mod muslimer, må man formode. Han mener også, at talsmænd for denne højrefløj har erklæret krig mod islam. Det må man forstå på den måde, at uden denne højrefløj ville der ikke være nogen krig.

Hvad skal det betyde? Jo, Mchangama erkender, at der er krig mod Islamisk Stat og det, som han betegner som ”islamisme”, og som han mener er noget ganske andet end islam. Altså betragter han det ikke som en krigserklæring, når islams helligskrifter – Koranen, hadithen og siraen – umisforståeligt beordrer de troende til at føre krig mod enhver vantro, indtil Allahs religion hersker overalt. Det gør heller ikke indtryk på ham, at islams magthavere gennem 1400 år nøje har efterlevet disse befalinger. Derfor har muslimsk migration ind i vantro områder uden undtagelse ført til en kamp om magten over territoriet.

Han er kold over for den kendsgerning, at muslimske migranter i alle de vestlige lande, hvor de har vundet indpas, organiserer sig i særlige enklaver, hvor de efter bedste evne håndhæver deres egen retsopfattelse, shariaen, og holder andre ude. Det gør heller ikke indtryk på ham, at de sidste rester af jødedom, kristendom og andre ikke-muslimske religioner står over for den endelige udryddelse i Dar al-Islam, islams magtområde.

Det er jo mærkeligt, hvis M har ret i den opfattelse, at islam er en religion på samme måde som alle andre religioner. Hvis han vidste noget om historie, ville han have bemærket, at områder som det nuværende Tyrkiet, Egypten, Syrien og Maghreb indtil den muslimske erobring i 600-tallet hørte til kristendommens kerneområder.

Langt ind i 1400-tallet – ca. 800 år efter at landet blev erobret af muhammedanske krigere – var flertallet af egypterne kristne. Nu er der få tilbage. Er det et vidnesbyrd om islams religiøse tiltrækningskraft, eller skyldes det systematisk undertrykkelse af vantro? Mchangama kunne jo rejse til Irak og spørge de få tilbageværende kristne, hvordan de ser på situationen. Hvis han kan finde dem, for de forsamles kun i hemmelighed.

Der er mange forskellige måder at dyrke islam på, mener vores celebre jurist. Således er der afgørende forskel på ”islamister” og almindelige muslimer. Det giver anledning til et oplagt spørgsmål, som Wafa Sultan stillede under et møde i Trykkefrihedsselskabet:

Var Muhammed – som alle rettroende muslimer betragter som det perfekte menneske og forbillede (ellers er de ikke rettroende, men frafaldne og hjemfaldne til dødsstraf) – islamist eller muslim? Hvis man læser, hvad han selv har berettet og hvad hans beundrere har fortalt om hans gøren og laden, ville han stå til en toppost i Islamisk Stats terrorapparat.

Men ikke alle muslimer går ind for profetens blodtørst, pædofili, hævngerrighed, løgnagtighed og generelle liderlighed. Det tror jeg heller ikke. Så det undrer mig, at vi ikke ser massedemonstrationer af muslimer i danske gader under parolen: Ikke i vores navn! Og hvis de ikke vil skrive under på Muhammed som det perfekte menneske, hvorfor er de så muslimer?

Tilbage til krigen, som Mchangama mener skyldes de højreorienterede. Katrine Winkel Holm og Eva Agnete Selsing klarer frisag, fordi de efter M’s opfattelse er demokrater. Det er jeg ikke, mener han.

Det er jeg ganske vist og vil netop derfor forsvare demokratiet med alle nødvendige midler. Ligesom jeg vil forsvare Danmark og mine efterkommeres ret til at leve som frie mennesker i deres eget land.

Danmark er nemlig danskernes land og har været det så langt vi kan se tilbage i historien. Hvis nogen skulle være i tvivl om det, kan jeg anbefale dem at læse historikeren Adam Wagners nye bog Danskhed i middelalderen. Uheldigvis er der inden for de seneste årtier opstået en ideologi, ifølge hvilken landets oprindelige befolkning ikke skal kunne påberåbe sig særlige rettigheder over for gæster fra resten af verden. Og hvis danskere gør, skal de hænges ud som højreorienterede, dvs. onde, og om nødvendigt retsforfølges.

I øvrigt må jeg bekende en vis forudindtagethed, når det drejer sig om profetens følgere. En af dem prøvede at skyde hovedet af mig. Indtil da, mente jeg, at alle postbude var ens. Det gør jeg ikke mere.

M påpeger, at jeg har betegnet de politikere, der har åbnet landet for islam, som landsforrædere. Det står jeg gerne ved. Hvad skal man ellers kalde de ansvarlige, der har udleveret deres landsmænd og efterkommere til samme skæbne, som overgik de kristne og jøderne fra Marokko og til Indiens grænser.

De anede ikke, hvad de havde med at gøre? Måske ikke i begyndelsen, men de har haft mindst 30 år til at finde ud af det, og de fortsætter. De har dog skrevet under på Grundloven og dermed lovet at beskytte vores frie og demokratiske orden

Dette til trods ligner de mere folk, som står op om natten for at kaste betonblokke ned på motorvejene, for derefter at påstå, at det kom bag på dem, at de ramte nogle biler.

 

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg