Kunstneren Nils Dardels (1888-1943) værker udstilles til og med 6. september på Moderna Museet i Malmø. To af værkerne er blevet forsynet med advarselsskilte, skriver Ystads Allehanda.
Det ene værk ved navn ’Sorte Diana’ forestiller jagtens gudinde, en sort kvinde, som befinder sig i en jungle. Ved værkets ene side sidder et advarselsskilt med teksten: ”Vi er opmærksomme på den stereotype fremstilling af Diana, og det er ikke en holdning Moderna Museet Malmö deler. Maleriet blev fremstillet i 1924, og selv om Nils Dardel med stor sikkerhed ikke var racist, så arbejdede han i en tid med andre værdigrundlag end dem vi har i dag. [...]”
Det andet værk hedder ’Hovedjægernes eftermiddag’ og forestiller en hovedjæger. Ved dette maleri har museet sat et skilt med teksten: "Vi er opmærksomme på den stereotype fremstilling af den blodtørstige vilde, og det er ikke en holdning som Moderne Museet Malmö deler [...]"
Museet konsulterede deres ’mangfoldighedsgruppe’ før udstillingen, hvilket resulterede i advarselsskiltene. Derved undgik malerierne at blive bortcensureret fra Dardel-udstillingen. For et par år siden blev billederne udstillet andetsteds i Sverige, dengang uden advarselsskilte.
Man kan se billederne af skiltene her: link.
Louisianas museumschef Poul Erik Tøjner, Glyptotekets kommunikationschef Jakob Fibiger Andreasen og chefen for Danmarks Nationalmuseum Per Kristian Madsen tager allesammen afstand fra Moderna Museets fremgangsmåde.
Links: Moderna Museet. Ystad Allehanda.