"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Før Sverige blev en humanitær stormagt

24. april 2015 - Artikel - af Uwe Max Jensen

Selvom Sverige har en omfattende våbenproduktion og -eksport - ifølge ny tal er Sverige verdens 11. største eksportør af våben - ynder svenskerne at fortælle en anden historie til omverdenen. Den om Sverige som en humanitær stormagt, der åbner sine grænser for mennesker på flugt, og om landet, der møder minoriteter med imødekommenhed.

Den humanistiske fortælling er af nyere dato. Tidligere var Sverige en krigsførende magt, der fra 1500-tallet til begyndelsen af 1800-tallet nærmest konstant var i krig - ofte mod Danmark. Under Skånske Krig fra 1675 til 1679, hvor den danske hær forsøgte at bringe de tre tidligere danske landsdele Skåne, Halland og Blekinge hjem til Danmark, anvendte den svenske konge Karl XI kollektiv afstraffelse af hele sogne i kampen mod snaphanerne, de danske frihedskæmpere, der bekæmpede den svenske besættelsesmagt. Blandt andet gav Karl XI ordre til, at for hver svensk soldat, der blev dræbt på vejene i Osby og Örkeneds sogn, skulle tre indbyggere hænges, og indbyggerne betale 1000 daler (cirka 1,5 millioner kroner i nutidens penge) i bøde, uanset om bønderne i landsbyerne var involveret i drabene eller ej. På trods af dette fortsatte modstanden.

19. april 1678 beordrede Karl XI nedbrænding af Örkened sogn (i det nordøstlige Skåne) og af Jämshög (Gemsø) og Gammalstorp (Gammelstrup) i Blekinge. I Örkened sogn, som i dag udgøres af Lönsboda og omegn i Osby kommun nord for Kristianstad, var modstanden mod den svenske hær særlig bitter. 

Karl XIs ordre til løjtnant Nils Skytte lød:

nedhug alt mandskab, som kan bære gevær, skån kvinder og børn, men opbrænd gårdene, efter at alt kvæg og alle fødevarer er båret ud og bragt i sikkerhed, mens alt øvrigt, hvad du finder, overgives til plyndring

I løjtnant Nils Skyttes dagbog står følgende om nedbrændingen af Örkened:

"20 april: Fördelte vi oss på tre partier. Överstelöjtnanten gick till Broby, capitain Bratt till Ousby och cap. Cruus stod stilla i Broby.

21 april: Stodo vi stilla.

22 april: Ryckte vi upp på alla 3 orter tillika att efter order uppbrenna hela Örken socken, hvilka order också lyda att ihjälslå allt mankön emellan 15 och 60 år, och uppbrende jag med mina utcommenderade efter min specification näml. Kärraboda, Röfvatorp, Smålatorp, Månstorp, 2 möllor och ett hus, därtill en gammal bonde caputerades (blev halshugget, red.) och lågo vi om natten i Lönsboda.

23 april: Åter efter specification uppbrende jag med mitt parti Grefveboda, Södra och Norra Hajhult, Trölsatorp, Tjufön, Rumpebo, Kjettebo, Ullshult, Torshult, Hanshult och blev på 2 gårdar när hele Örken avbrend och lågo vi om natten i Lönsboda."

23 april: Åter efter specification uppbrende jag med mitt parti Grefveboda, Södra och Norra Hajhult, Trölsatorp, Tjufön, Rumpebo, Kjettebo, Ullshult, Torshult, Hanshult och blev på 2 gårdar när hele Örken avbrend och lågo vi om natten i Lönsboda."

Nyere forskning har vist, at fire gårde undgik at blive brændt, og at dødstallet kun var omkring 20, fordi bønderne var blevet advaret forud, og det lykkedes dem at flygte ind i skoven, hvor de boede i telte, indtil de kunne vende tilbage og genopbygge deres gårde.

Dan danske hær viste sig senere ikke at være bedre end den svenske. Da danskerne tabte fæstningsbyen Christianstad (det nuværende Kristianstad, red.), beordrede lederen af den danske undsætningsstyrke, den tyske general Arensdorf, under tilbagetoget til Landskrone (Landskrona, red.), at de danske styrker anvendte den brændte jords taktik. Lund, Laholm, Knutstorp, Eriksholm, Rosendal, Ystad, Trelleborg, Simrishamn og Skanör blev brændt og vandaliseret. De dansksindede beboere, som så gårde og slotte blive ødelagt af den danske hær, blev opfordret til at flygte over sundet. 

Den danske regent Christian V havde indset, at Skånelandene var tabt, og han erklærede, at de, der blev tilbage, skulle opfattes som fjender. Over 15.000 mennesker måtte flygte over Øresund presset af de stridende parter. Da krigen sluttede året efter, var det før så rige Skåne blevet et fattigt land.

Nedbrændingen af Örkened fik i øvrigt et muntert efterspil. Da en svensk 500-kroneseddel med Karl XI som motiv blev sendt i cirkulation i 1985, nægtede forretninger i Lönsboda, den største by i Örkeneds sogn, at modtage den ny seddel i protest mod Karl XIs ordre om at brænde Örkened ned.

(Kilder: Wikipedia, Paul Erik Engelhardt: Skåne mellem dansk og svensk og Expressen)

 

 

 

 

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg