"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Frygt for racisme: Sorte smølfer skifter farve

20. november 2014 - Artikel - af Uwe Max Jensen

Det er ikke kun i Sverige at bøger og tegneserier omskrives i den politiske korrektheds navn. Danmark kan også være med, når det gælder om at få smølfer til at skifte farver, og negerkonger til at abcidere - i fremtiden.

Den politiske korrekthed og angsten for at fremstå racistisk rider tegneserier og bøger til børn som en mare. Sidste år blev tegneren Martin Jakob Strids børnebog Mustafas kiosk fra 1999 udråbt som racistisk og islamofobisk i Sverige, hvor man opfattede bogens tegninger af kioskejeren Mustafa som racistiske karikaturer.

Komikken blev ikke mindre af, at forfatteren i Danmark er kendt for sin tilknytning til den "antiracistiske" og ekstreme venstrefløj.

Kort forinden var den tegnede figur Lilla Hjärtat - en lille pige med et stort, sort hoved og et afroagtigt, flettet hår - der optræder i flere populære, svenske børnebøger tegnet og fortalt af Stina Wirsén, blevet udskreget som en såkaldt blackface.

Det er en alvorlig sag i Sverige, hvor der ikke ses med overbærende øjne på fænomener, der kan udlægges som racistiske, og Stina Wirsén valgte i kølvandet på polemikken at meddele, at hun ikke længere ville tegne eller fortælle om Lilla Hjärtat.

Samtidig besluttede forlaget Bonnier Carlsen efter forfatterens eget ønske ikke længere at udgive de seks bøger, som Lilla Hjärtet indgår i.

I en pressemeddelelse udsendt af Bonnier Carlsen beklagede Stina Wirsén, at figuren kunne virke stødende:

"Det er det sidste, jeg vil." Og Stina Wirsén tilføjede, at hun droppede figuren, fordi debatten om Lilla Hjärtet "risikerer at overskygge brokigas (bøgernes, red.) budskab om mangfoldighed".

Sideløbende med disse sager har der været ballade omkring tegneseriealbummet Tintin i Congo, som midlertidigt har været fjernet fra svenske bibliotekers hylder på grund af albummets påståede racisme.

Mens Pippi Langstrømpes far, der oprindeligt havde titel af negerkonge, allerede i forbindelse med den første Pippi-tegnefilm i 1997 blev omdøbt til kurrekurredutkonge, da faren hersker over Kurrekurredutøen, og i en kommende, restaureret dvd-udgave af serien om Pippi Langstrømpe, som har 45 år på bagen, har man simpelthen udskiftet negerkonge med konge, mens en scene, hvor Pippi Langstrømpe hiver i sine øjne, så de bliver skæve i forsøget på at ligne en kineser, er klippet helt ud.

Negerkongen abdicerer

I Sverige er man ved at revidere de svenske udgaver af Pippi Langstrømpe bøgerne, så ordet negerkonge bliver udeladt. Pippi Langstrømpes far Kaptajn Efraim Langstrømpe hedder stadig negerkonge i de danske udgaver af bøgerne. Men måske lever ordet på lånt tid også i de danske udgaver.

Til Jyllands-Posten (29/9 2014) fortæller redaktionschef hos Gyldendal Børn & Unge Elin Algreen-Petersen, at Gyldendal, der udgiver Pippi bøgerne i Danmark, overvejer at ændre i teksten:

"Jeg har lige været til bogmesse i Göteborg, hvor jeg mødtes med arvingerne (til forfatter Astrid Lindgren, red.), og de fortalte, at de er ved at tage stilling til, hvordan de skal ændre teksten."

Og det har givet anledning til overvejelser hos Gyldendal:

"Vi tog stilling til det, da vi fik nyoversat bøgerne i 2007, hvor vi valgte at beholde det, fordi det er et udtryk for Astrid Lindgrens humor, at hun kalder en hvid, svensk mand for negerkonge, og vi syntes, at det var synd at udelade det. Men siden har vi fået nogle andre nuancer på diskussionen om, hvornår man krænker, og hvornår man ikke gør. Arvingerne siger, at de ikke vil pålægge os at ændre det. Vi skal selv tage stilling til det, og det synes jeg ikke, vi er færdige med endnu," siger Elin Algreen-Petersen og fortsætter:

"Hvis de (arvingerne, red.) synes, at det er i orden at ændre det (udtrykket negerkonge, red.) i den svenske tekst, så er det svært for os at sige, at vi ikke vil ændre det, og vores er endda en oversættelse."

Elin Algreen-Petersen mener ikke, at der kunstnerisk er tale om nogen radikal ændring, hvis ordet "negerkonge" fjernes:

"Man skal passe på med at blive for hysterisk med det, for borgmestre fremstilles jo også ofte i børnelitteraturen som tykke mænd med guldkæder, og det er på en måde også krænkende overfor borgmestrene. Men vi må samtidig også være opmærksomme på, hvad der sker omkring os, og når Astrid Lindgrens repræsentanter her på Jorden siger, at de vil ændre det, så ved jeg ikke, hvor vigtigt vi kan synes, det er på Astrid Lindgrens vegne."

Truslen fra Sortsnøvserne

De Sorte Smølfer, der optræder i tegneserien Smølferne, har for år tilbage stort set ubemærket været igennem en politisk korrekt opgradering i Danmark. Serien udkom for første gang på dansk i 1972 under titlen Snøvserne Nr. 1 - Truslen fra Sortsnøvserne - Den Flyvende snøvs. Siden skiftede Snøvserne navn til Smølferne, og albummet blev i 1978 genudgivet med titlen De Sorte Smølfer.

Historien handler om, at et stik fra den farlige bzz-myg forandrer de ellers fredelige (blå) Smølfer til arrige sorte Smølfer, der går bersærk. Et sådan negativt karaktertræk er åbenbart ikke foreneligt med den sorte farve, for da albummet i 2008 igen blev udgivet på dansk, var De Sorte Smølfer blevet lilla og albummets titel reduceret til Smølferne og bzz-myggen. 

Balladen om De Sorte Smølfer fik i 2011 den franske politolog Antoine Buéno fra Sciences Po-universitetet i Paris til at udtale, at de blå smølfer "repræsenterer det totalitære samfunds arketype gennemsyret af stalinisme og nazisme", og om striberne, hvor de blå smølfer efter myggestikket forvandles til sorte smølfer, lyder det: 

"De reduceres til primitive, der hopper rundt. De mister alle tegn på intelligens. Det er nogenlunde sådan, afrikanere blev set af de hvide kolonister i det 19. århundrede." 

Smølfernes onde ånd, troldmanden Gargamel, finder Buéno antisemitisk, mens landsbylederen og smølfernes helt, Gammelsmølf, ifølge Buéno er en diktatorisk gamling med stalinistiske tilbøjeligheder. Det understreges efter Buénos vurdering af den omstændighed, at smølferne går ens klædt og lever i ens huse. Det er et udtryk for sovjetkommunisme, mener den franske politolog.

(Kilder: Politiken, litteraturkritiker Lars Bukdahls blog, Jyllands-Posten) 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg