I almindelighed går Sultanatet Oman for at være et af de mest liberale lande i Mellemøsten hvad angår rettigheder for den enkelte. Sandt er det da også, at landet har oplevet gradvise reformer i liberal retning siden den nuværende sultan tog roret i 1970.
Men landets regering har stadig en problem med de digitale medier. Således slår politiet regelmæssigt ned på kritik af styret på blogs, Facebook og lignende. Senest er turen kommet til bloggeren Mohammed al-Fazari.
Mohammed al-Fazari er en yderst prominent blogger I landet og redaktør for netavisen the Mowatin Magazine, der jævnligt kritiserer regeringen. Han blev I slutningen af august anholdt af politiet og tilbageholdt.
Bloggeren har tidligere tilbragt ni måneder i fængsel for sin virksomhed, og kan se frem til en tur mere. Landets offentlige anklager pønser nemlig på at få ham dømt for at forstyrre den offentlige orden og skade Omans anseelse i udlandet.
Kilde: Ifex.org