I går blev Flemming Nielsen idømt fire dagbøder på 400 kroner for i et opslag på Facebook at have skrevet følgende:
"Ideologien Islam er fuldt ud lige så afskyvækkende, modbydelig, undertrykkende og menneskefjendsk som Nazismen. Den massive indvandring af Islamister her til Danmark, er det mest ødelæggende det danske samfund har været udsat for i nyere historisk tid."
Retten nåede frem til, at Flemming Nielsen med sin udtalelse har overtrådt paragraf 266b - også kendt som racismeparagraffen.
Dommen har været lang tid undervejs. Flemming Nielsen skrev opslaget 29. november 2013. 28. marts 2014 blev Flemming Nielsen kontaktet og afhørt af Vordingborg Politi. 13. januar 2015 modtog han et anklageskrift fra Statsadvokaten i København, og i går - mere end to år efter at opslaget blev skrevet - faldt der så dom i sagen.
Den lange sagsbehandling undrer Flemming Nielsen. Han mener, at myndighederne har "fedtet" med sagen. Flemming Nielsen kalder sagen tåbelig, og han mener ikke, at han har overtrådt racismeparagraffen med sin udtalelse på Facebook.
"§ 266 b taler om kollektivt at forhåne eller nedværdige en hel gruppe på grund af race, hudfarve, etnisk oprindelse, religion eller seksuel orientering. Jeg har ikke forhånet islam. Jeg pointerer tydeligt, at min kommentar går på ideologien i islam. Jeg har ej heller forhånet muslimer. Ordet ”muslim” indgår overhovedet ikke i min kommentar," siger Flemming Nielsen til Trykkefrihed.
Kan ikke anke straf
De fire dagbøder betyder, at Flemming Nielsens straf er blevet så lav, at han ikke kan anke byrettens dom til en højere retsinstans. Det, mener han ikke, er tilfældigt.
"De har været smarte ved at gøre den så latterligt lav. Den er nemlig under bagatelgrænsen, så jeg kan ikke anke den. Det ville jeg ellers have gjort," fortæller Flemming Nielsen til TV 2.
Også Flemming Nielsens forsvarer Karoly Nemeth havde inden retssagen opfordret sin klient til at anke dommen, hvis dommen ikke faldt ud til Flemming Nielsens fordel.
Anklager i sagen - Bente Schnack - havde forlangt dagbøder og erklærer overfor TV 2, at hun er fint tilfreds med udfaldet. Anklageren mener ikke, at der er forskel på, om Flemming Nielsen har udtalt sig om ideologien eller religionen islam.
"Det er ret vanskeligt at se forskel," siger hun til TV 2.
Flemming Nielsen fortæller til TV 2, at dommen ikke afskrækker ham fra fremover at dele sine holdninger på Facebook.
"Tværtimod har det kun ansporet mig til at påpege uretfærdighed. Det har kun givet ekstra kampgejst. Selvfølgelig vil jeg have i baghovedet, at man kan risikere at blive dømt for paragraffer, man ikke har overtrådt. Men jeg skriver i forvejen altid sagligt og velovervejet," siger Flemming Nielsen til TV 2.
Naziislamisme
Flemming Nielsen er langt fra den eneste, der har sammenlignet ideologien islam med nazisme. I januar 2015 var nuværende folketingspolitiker og debattør Naser Khader medunderskriver på en annonce i New York Times med overskriften: "Hvad kan muslimer gøre for at kræve deres 'smukke religion' tilbage?" I den forbindelse udtalte Naser Khader til BT:
"Vi er en gruppe reformorienterede og liberale vestlige muslimer som vil bekæmpe Islams nazisme (islamisme).VI må aktivt kæmpe for og forlange globale menneskerettigheder, lighed mellem kønnene og fredelig sameksistens."
Naser Khader var senere en af arkitekterne bag De Konservative's valgkampagne med fokus på naziislamisme. En kampagne, der påpegede ligheder mellem islamisme og nazisme.
Lovligt at opfordre til angreb på jøder
Et par dage inden Flemming Nielsens dom meddelte statsadvokat Lise-Lotte Nilas i et brev til en borger, at hun standsede efterforskningen mod den imam, der prædikede for terroristen Omar El-Hussein dagen inden El-Husseins terrorangreb to steder i København.
Imam Nihad Said El-Sayed (tidligere omtalt som Hajj Saaed i dagspressen, red.) opfordrede i sin prædiken tilhørerne til at gå i direkte krig mod jøder. Men ifølge statsadvokaten var imamens prædiken ikke en overtrædelse af racismeparagraffen, da prædikenen knyttede an til en bestemt historisk kontekst og opfordringen til angreb på jøder omhandlede tværreligiøs dialog.