"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Weimar 1932 - København 2007

10. november 2007 - Lars Hedegaard

Menneskerettigheder i København, oktober 2007
Menneskerettigheder i København, oktober 2007

Blodet flyder hver gang, nogen forsøger at demonstrere i København uden at have fået lov af de autonome.

Det er frygteligt med tonen i Danmark. Højreekstremister som Krarup og Langballe hetzer mod muslimer, som ikke har gjort noget, og nu skal det også have en ende. Det mener de alle sammen – alle dem vi ser op til og gerne vil være i stue med. Ny Alliance og de Konservative skammer sig. Nok er nok, og den 13. november bliver det yderste højre sat på porten. Så vi atter kan være bekendt at være danskere.

I mellemtiden har det voldelige venstre frit spil og angriber nu enhver demonstration og politisk forsamling, der ikke falder i dets smag. Og det er ganske risikofrit, for på en eller anden måde lykkes det aldrig politiet at pågribe voldsmænd, der har den rette politiske overbevisning. Ganske rigtigt, kære læser, det er ikke noget, De nogen sinde har hørt om, for pressen dækker ikke den slags. Når det drejer sig om Nazi-Jonni fra Greve gælder der naturligvis andre regler.

Offer for den autonome vold
Offer for den autonome vold

Det seneste overfald fandt sted den 21. oktober uden for Institut for Menneskerettigheder, Strandgade 56 på Christianshavn, hvor organisationen "Stop the Islamisation of Europe" holdt en lovligt varslet demonstration i anledning af den saudiske menneskerettighedskommissions besøg i Danmark. Sådan en har de faktisk dernede, hvor man foretager offentlige halshugninger, hvor der vanker pisk på torvet hver fredag, og hvor folk kan få amputeret både hænder og fødder. Så det danske Institut for Menneskerettigheder var naturligt nok interesseret i at høre, hvilke ideer til menneskerettighedernes forbedring, saudierne kunne komme med,

Demonstranterne var derimod utilfredse med, at Danmark skal lade sig belære om menneskerettigheder af et land, der ikke selv overholder dem. Men sådan ser de venstreorienterede aktivister ikke på det, og denne gang havde de tydeligvis besluttet at slå demonstranterne ihjel.

Ikke noget der interesserer politiet
Ikke noget, der interesserer politiet

Sammen med et par andre deltagere ankom demonstrations lederen i en varevogn, der åbenbart var blevet skygget – for det københavnske SA har naturligvis sin egen efterretningstjeneste. Så næppe var varevognen kørt ned i en parkeringskælder, før nogle autonomt udseende personer smadrede bilruderne. "Træk ham ud, træk ham ud," skreg de og bankede derefter bilens fører og en kvindelig passager med jernstænger. De værgede sig så godt de kunne, men fik alligevel svære slag. En kvinde i bilen blev ramt i baghovedet af en fyldt sodavandsflaske, en anden blev stukket med en kniv. En demonstrationsdeltager blev slået ned uden for bilen, og mens han lå på jorden, prøvede de forsamlede venstrekræfter at stikke ham med en kniv og slå ham i hovedet med jernstængerne.

En kvindelig demonstrant forsøgte at undslippe, men blev indhentet og slået ned med en jernstang.

På fotos, som pressen naturligvis ikke har gengivet, kan man se nogle af de hårdt sårede, der køres væk i ambulancer, mens blodet strømmer ud af hovedlæssioner.

Selv om demonstrationen som sagt var lovligt anmeldt, og selv om det efterhånden er umuligt at afholde en demonstration i København, som ikke er godkendt af de autonome, var politiet ikke til stede. En lokal vicevært måtte alarmere politi og ambulancer.

Hun nåede ikke at komme væk
Hun nåede ikke at komme væk

Så må vi se, om politiet agter at foretage en efterforskning, eller om man resolverer, at demonstranterne selv var ude om det. Og skulle det for en gangs skyld lykkes at pågribe nogle af voldsmændene, bliver det spændende at se, om der bliver rejst tiltale.

Denne ekstreme vold har nu stået på i Danmark de seneste 20 år. I begyndelsen af 1990erne lykkedes det Den Danske Forening at identificere et par af voldens bagmænd, som for resten holdt til i Ungdomshuset, og i 1994 opfordrede DDF det daværende Center for Menneskerettigheder til at gennemføre en høring om den politiske vold i Danmark. Det afviste Centret.

Sådan var det også i Weimarrepublikkens sidste dage i begyndelsen af 1930erne. Myndigheder viste sig bemærkelsesværdigt ineffektive, når det gjaldt om at standse den nazistiske vold. Vi ser nu mønstret gentaget i København 74 år efter Hitlers magtovertagelse.

Denne kommentar har også været bragt i Jyllands-Posten.