Op til lokalvalget i Bad Kreuznach i Rheinland-Pfalz havde for nylig også venstreradikale voldsmænd forsvaret ”vores demokrati” ved hjælp af et voldeligt angreb på en AfD-stand, der efterlod 9 tilskadekomne.
Statsbetalte medier i Danmark fortæller imidlertid ikke om voldelige overfald på nationalkonservative, demokratiske politikere i Tyskland, men raser over AfDs valgsejr og bringer uvederhæftige sammenligner: TV2s Jesper Steinmetz sammenlignede indirekte AfD med ”fascisme”, mens Ulla Terkelsen - også på TV2 - betegnede helt grotesk AfD som udtryk for en ”underliggende nazi-nostalgi”
Således bliver man af vore statsbetalte medier ikke klogere på udviklingen i Tyskland for tiden.
Også fordi den politiske magtelite i Tyskland ikke bliver klogere af sit valgnederlag forleden.
Og derfor forudsiger vi i Trykkefrihedsselskabet, at vi i de kommende år vil opleve flere indgreb i ytringsfriheden i Tyskland, hvor landets gamle magthavere vil gøre brug af alskens udemokratiske metoder for at beholde magten.
Forsvaret for ”vores demokrati” i Tyskland kan således føre til afskaffelsen af demokratiet og det egentlige folkestyre i Tyskland.
Det kalder man altså i Tyskland for ”vores demokrati” og det kan indvarsle, hvad Lenin i sin tid kaldte for den ’revolutionære situation’:
Den herskende magtelite kan ikke længere regere
Folket vil ikke længere lade sig regere som før.
Løsningen har en anden rødfascist end Lenin også foreslået, nemlig Bertolt Brecht, der efter folkeopstanden i DDR i 1953 foreslog ”løsningen”. Hvis folket ikke længere vil lade sig regere af magthaverne så må politikerne vælge sig – et nyt folk.

