"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Trykkefrihedsselskabet, Politiken og "Jæger"


17. september 2009

Af Lars Hedegaard og Katrine Winkel Holm, formand og næstformand for Trykkefrihedsselskabet

Trykkefrihedsselskabet har fået en del henvendelser fra folk, der efterlyste vores holdning til den verserende sag om bogen "Jæger - i krig med eliten", som Forsvaret vil have kendt retsstridig, men som Politikens redaktør Tøger Seidenfaden har valgt at trykke – så vidt vi ved uden forfatterens og forlagets tilladelse.

Hvad det sidste angår, er det ikke et spørgsmål om ytringsfrihed – som jo er det, der må interessere Trykkefrihedsselskabet – men om en mulig overtrædelse af ophavsretten, der ikke har større principiel interesse end ethvert andet tyveri. Det må blive en sag mellem rettighedshaverne og Politiken.

Men så til det første: Handler denne affære om ytringsfrihed og det på en sådan måde, at Trykkefrihedsselskabet bør have en mening om den?

Det ved vi faktisk ikke endnu. Vi har ikke haft tid til at læse bogen, og mens dette skrives foreligger der ingen afgørelse af Fogedretten. Og selv om vi havde læst bogen, ville vi med vores manglende ekspertise inden for militære operationer ikke kunne bedømme, om Forsvarets ledelse har ret i, at den rummer oplysninger, der kan skade den danske krigsførelse i Afghanistan eller bringe danske soldaters liv i fare.

Det er Forsvarets opgave at overbevise Fogedretten og eventuelt senere retsinstanser om dette. Det er ikke en sag, der skal afgøres af Tøger Seidenfaden eller af os. Vi har domstole til den slags.

At man går ind for ytringsfriheden indebærer ikke, at man påberåber sig retten til at afgøre, hvad der inden for lovens rammer må være tilladelige ytringer. Vi har love, der forbyder injurier, krænkelse af privatlivets fred, overtrædelse af offentligt ansattes tavshedspligt, opfordringer til vold mv.  

Vil man af med disse love, må man prøve at skaffe sig flertal for det gennem den almindelige demokratiske proces. Men så længe lovene består, er der kun én instans til at afgøre, hvilke ytringer, der ligger inden for lovens rammer: domstolene.

Vi vil ikke afvise, at der kan opstå situationer, hvor Trykkefrihedsselskabet finder en domstolsafgørelse så åbenlyst urigtig, at vi beslutter at trodse den.

I så fald må vi være parate til at tage de juridiske konsekvenser, som Politiken også  må i sagen om en aktuelle bog, hvis kendelsen går bladet imod.