Dato:
Tirsdag 13. oktober 2026
Tid: Tirsdag den 13. oktober kl. 19.00
Sted: Café Guldhornene, Vestergade 20A, København K
Kan man se på et kunstværk eller læse et digt og afgøre, om kunstneren er højre- eller venstreorienteret? Og har kunstnerens politiske ståsted betydning for, om værket bliver anerkendt som god kunst?
Hen over foråret og sommeren har en usædvanlig kulturdebat udspillet sig i Danmark. Den tog for alvor fart, da Weekendavisens litteraturkritiker Lars Bukdahl kritiserede en ny generation af borgerlige digtere og satte spørgsmålstegn ved kvaliteten af højreorienteret litteratur. Det udløste en større diskussion om politik, kvalitet og ideologisk slagside i dansk kunst- og kulturliv.
Trykkefrihedsselskabet tager debatten op: Er dansk kunst og litteratur så domineret af et venstreorienteret verdenssyn, at politisk ståsted i sig selv er blevet et kvalitetsstempel? Og hvad sker der med kunsten, når bestemte politiske og kulturelle perspektiver på forhånd har sværere ved at blive taget alvorligt?
I panelet mødes digter Emil Salzer, kunstner Thomas Kluge, forfatter og kritiker Kasper Støvring samt forfatter og litteraturkritiker Marianne Stidsen til en debat om kunst, litteratur, politik og kulturel ensretning.
Billetter købes via Place2Book