"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Ytringsfriheden under pres på Harvard

20. januar 2012 - Artikel - af Phyllis Chesler

"Den niveausænkning, som vi i dag er vidne til i Harvards forhold til ytringsfriheden, er virkelig trist", siger den nu afskedigede professor SwamiProfessor Subramanian Swamy blev anklaget for ”hadefuld tale” og endte med at blive afskediget som adjungeret professor på Harvard. Phyllis Chesler fortæller historien og interviewer Swamy.

I december sidste år blev professor Subramanian Swamy afskediget efter tyve år ved sommerundervisningen ved Harvard-universitet på baggrund af en kronik, som han havde skrevet i en indisk avis.

Den omhandlede den åbenbare og øgede trussel fra islamisk terrorisme i Indien, bl.a. eksemplificeret ved de jihad-inspirerede massakrer i Mumbai i 2008 og 2011.

Kampagnen imod ham blev anført af professor Diana L. Eck, der støtter den glatte retoriker og radikale islamist Tariq Ramadan, som hun beskriver som “en af Europas dybeste og mest velartikulerede muslimske tænkere… en af de fremmeste talsmænd for en reformeret, selvkritisk, spirituel og dialogindstillet islam.”

Swamys generalieblad

Eck er professor i sammenlignende religion ved Harvard Divinity School og desuden professor i jura og psykiatri. Hun er kendt for sit “interreligiøse” arbejde.

Sammen med andre professorer og nogle studenter bestemte hun sig for, at Swamys kronik var racistisk, islamofobisk, nationalistisk og religiøst intolerant, at den retfærdiggjorde brug af vold, og at den derfor burde anses for at være hadefuld tale og derfor ikke beskyttet af retten til ytringsfrihed.

Eck og studenterne er af den opfattelse, at Harvard ikke bør have forbindelse med nogen, der han den slags meninger.

Hvem er så denne Swamy? Hans CV er intet mindre end fremragende.

Swamy tog sin doktorgrad som stipendiat ved Harvard i 1964. Han samarbejdede med nobelprismodtageren Simon Kuznets og forfattede afhandlinger sammen med nobelprismodtageren Paul A. Samuelson.

Senere sad han i det indiske parlament i fem år og tjente som sit lands handels- og justitsminister.

Swamy er leder for Janata-partiet og er også en sprogkyndig mand, som behersker tamilsk, hindu, engelsk og kinesisk.

Han har skrevet flere kritikerroste bøger og afhandlinger.

Desuden er Swamy en frygtløs demokratiforkæmper. I 1976 afslørede han den korruption, som statsminister Indira Gandhis undtagelseslove havde ført med sig, og måtte to gange flygte fra landet.

Men det var som følge af hans kampagne, at Gandhi til sidst måtte gå med på at udskrive nyvalg.

I 1972 blev Swamy frataget sin professortitel ved Indian Institute of Technology i New Delhi på grund af sin kamp for akademisk frihed og for de ikke-undervisende  institutansattes ret til at organisere sig. Efter tyve års juridisk tovtrækkeri fik Swamy fik til sidst både professortitlen, hæderen og æren tilbage.

I 1987 sultestrejkede Swamy med livet som indsats for kravet om en efterforskning af den ulovlige likvidering af muslimske unge, som politiet i Hashimpura i Meerut havde begået.

Regeringen gav til sidst efter for hans krav, og Swamy blev hyldet for sin indsats af Indiens minoriteter. (For ordens skyld: Swamys kone er persisk; han har en jødisk svoger, en kristen svigerinde og en muslimsk svigersøn. Han er selv hindu.)

Vær opmærksom på, at Swamy er “politisk ukorrekt”.

Hvorfor? Fordi han mener, at muslimske terrorister ikke har ret til at overtage hinduistiske templer, eller tvangskonvertere eller begå folkemord mod hinduer.

Og at de ikke har ret til at oprette illegale parallelsamfund, som giver ophold til terrorister. Ligesom Israel hævder Swamy retten til selvforsvar og retten til at beskytte en national identitet.

Nu for tiden bliver sådanne følelser ofte opfattet som uacceptable, fordomsfulde og primitive af vestlige intellektuelle og aktivister.

Professor Eck

Så til Professor Diana L. Eck. Hvem er hun egentlig? Også hun har et udmærket CV.

Hun har udgivet mange bøger, bl.a. Darsan: Seeing the Divine Image in India (1982), Banaras: City of Lights (1999), A New Religious America: How a Christian Country has become the World’s Most Religiously Diverse Nation (2001) og yderligere mindst to værker om Indien.

Hun leder The Pluralism Project. Når pressen retter forespørgsler til Harvard om forskellige emner – f.eks. om homoseksuelles rettigheder, islam, USA, multikulturalisme, hinduisme, udnævnelse af kvindelige præster og pluralisme – er det ofte hende, der svarer. Hun er gift med pastor Dorothy Austin.

Professor Diana L. Eck, der støtter Ramadan, men førte kampagne mod Swamy, som hun anklagede for "hadefuld tale"

Til forskel fra Swamy har Eck aldrig udsat sig selv for den risiko eller livsfare, det medfører at gå op i mod den politiske korrekthed

Hun er et perfekt eksempel på det tankesæt, som dominerer i den intellektuelle Ivy League-elite, når det gælder islam.

Swamy forsøger at forholde sig til de faktiske, men næsten utrolige folkemord og forfølgelser af hinduer, som historisk er blevet begået i islams navn. 80 millioner hinduer blev nedslagtet over en periode på 500 år, og mange blev tvangskonverteret til islam.

Eck har sandsynligvis aldrig været interesseret i islams lange og mørke historie, hvad imperialisme, racisme, kolonialisme, tvangskonvertering, slaveri, kønsdiskriminering og religiøs apartheid angår.

Swamy og hans folk gennemlevede dette og ser nu, at en fornyet og barbarisk jihad nok en gang har dem i søgelyset.

Det er i dette lys, Swamy ser dagens muslimske terror i Indien, såvel som den illegale, muslimske indvandring, som har medført øget kriminalitet, deriblandt kidnapning, voldtægt og tvangsægteskaber af hinduistiske kvinder til muslimske mænd.

Eck lader ikke til at bekymre sig om noget af det. Tværtimod prøver hun at opdrage amerikanere til at blive “sensitive” og “tolerante”; det vil for hende sige, at vi må forstå, at ikke alle muslimer er terrorister.

Den ”hadefulde” kronik

Det er Swamy enig, og han har ikke bare sagt det; han skrev det også i den samme kronik, som blev lagt til grund for hans afskedigelse. Han skrev:

”Vi hinduer bliver nødt til at finde en kollektiv forståelse for at modstå den islamiske terror. Indiens muslimer er velkomne til at gøre fælles sag med os, hvis de oprigtigt sympatiserer med hinduerne. Jeg betvivler, at de vil gøre det, med mindre de også med stolthed anerkender,  at selv om de er muslimer, så var deres forfædre hinduer.”

Stærke ord, javel. Men det er ikke antimuslimske ord. Han opfordrer muslimerne i Indien til at støtte deres hinduistiske brødre og søstre. Han agiterer ikke for deres udryddelse eller udvisning.

Swamy klare vurdering er, at “islamisk terrorisme er Indiens største nationale sikkerhedsproblem. ... Osama bin Ladens efterfølger som leder af al-Qaeda har allerede erklæret, at Indien og ikke USA er terroristorganisationens førsteprioritet.”

Forventer Eck og hendes tilhængere, at Swamy skal lade som om dette ikke er tilfældet?

Swamy er også bekymret for de gentagne, islamiske terrorangreb på hinduistiske templer. Gennem historien er tusindvis af hindutempler blevet ødelagt for at gøre plads til moskéer eller for at blive brugt som byggemateriale for grundmuren i nye moskéer.

Som også i det tidligere hedenske, jødiske og kristne Mellemøsten byggede muslimske konger masjider (islamiske gudshuse) midt i de allerhelligste hinduistiske templer.

Swamy har ikke taget til orde for at rive moskéer ned, men for at restaurere templerne der hvor masjidene nu står.

”Harvards bekymrende niveausænkning”

Jeg interviewede Swamy om hans afskedigelse. Her er vores samtale.

Chesler: Hvordan har dette påvirket dig?

Swamy: Det har ingen betydning for mig personligt, da mit liv og politiske virke er i Indien. Kun en uge efter inkvisitionen på Harvard blev jeg interviewet af den ledende TV-kanal CNN-IBN i forbindelse med, at jeg var blevet udnævnt til “Årets inder i offentlighedens tjeneste”.

De sidste to uger har jeg været i ledende nyhedspublikationer for mine kampagner mod korruption.

Chesler: Hvad siger dette om Harvard og om de kræfter, der truer med at undergrave demokratiske og tolerante værdier?

Swamy: I 1976, da Harvard inviterede mig til at undervise, efter at jeg var undsluppet fra Indira Gandhis autoritære styre og startede en energisk kampagne mod det, sendte Gandhi den indiske ambassadør for at protestere overfor dekan og professor Henry Rosovsky og forlangte at jeg blev afskediget, fordi jeg skrev for indiske undergrundspublikationer.

Dekanen afviste kravet og orienterede ambassadøren om, at Harvard kun er interesseret i mine akademiske bidrag og ikke i mine kampagner udenfor universitetet, så længe de var fredelige. Den niveausænkning, som vi i dag er vidne til i Harvards forhold til ytringsfriheden, er virkelig trist.

Urovækkende forbindelser

Swamy: Måske har Harvard ladet sig forlede af snævre interessegrupper. Den akademiske verdens voksende tilbøjelighed til at give efter for militante islamister til gengæld for pengedonationer er meget urovækkende. Den minder om et stockholmsyndrom.

Jeg tror også, at Harvard ønsker sig en donation til sit sydasiatiske fakultet fra den italienskfødte Sonja Gandhi, der tidligere stod på KGB's lønningsliste, og som længe har plejet forbindelser med den militante, palæstinensiske Habash-gruppe. Hun modtog også sorte penge fra Saddam Hussein i forbindelse med olie-for-mad svindelen.

Jeg arbejder for at få hende dømt og fængslet for korruption. Jeg har mistanke om, at hun har spillet en aktiv rolle i denne beskidte Harvard-episode.

Chesler: Har du nogensinde haft noget personligt at gøre med professor Diana L. Eck eller med nogle af de studenter, der stod bag denne kampagne mod dig?

Swamy: Jeg kender ikke Eck. Jeg husker hendes navn fra dengang, nogen i 1960'erne spurgte mig, om de studier, hun lavede om hinduismen. Jeg kender heller ikke de andre anklagere, andet end at de hører hjemme i det, som bedst kan karakteriseres som loony left.

Chesler: Har nogen af dine egne studenter klaget over dig til dig personligt eller overfor universitetet?

Swamy: Økonomiafdelingen ønskede, at jeg skulle fortsætte. De informerede fakultetet om, at ingen af studenterne havde klaget over min kronik, da de evaluerede mine forelæsninger. Kun én student havde nævnt den, og han var positiv. Jeg havde seks muslimer i en klasse på 40, og to af dem var pakistanere. Ingen af dem protesterede, hverken til mig personligt eller i den anonyme kursusevaluering.

Chesler: Hvad håber du nu der vil ske?

Swamy: En skønne dag kommer Harvard til at bede om en undskyldning. Jeg ser frem til den dag.

 

Phyllis Chesler har skrevet 14 bøger og er professor emerita i psykologi og kvindestudier. 

Artiklen, der oprindeligt blev offentliggjort her, er oversat af Borealis og redigeret af Sappho.

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg