Lad os gøre Trykkefrihedsselskabet til en folkebevægelse
22. marts 2010
Skaf et nyt medlem og få "Frihedens væsen" gratis.
Hver dag bringer nye angreb på ytringsfriheden.
Ytringsfrihedens fjender har milliarder af dollars i ryggen og kan støtte sig til magtfulde internationale organisationer så som Den Islamiske Konferenceorganisation, EU og FN, på følgagtige regeringer og domstole, det meste af kultureliten, pressen og universitetsekspertisen.
Det offentlige er rundhåndet med økonomisk støtte ytringsfrihedens fjender, og ytringsfrihedens forsvarere må se til, mens folk, der forlanger en "god tone", selvcensur eller "færdselsregler" for hvad vi må sige, belønnes med vore skattekroner.
Sådan er betingelserne.
Vi er nødt til at vinde
Men vi overgiver os aldrig, og vi har ikke andet at bygge på end de kræfter, vi selv kan mønstre. For vores egen og vore efterkommeres skyld kan vi ikke tabe denne kamp.
Derfor er det nødvendigt at styrke Trykkefrihedsselskabet.
Med vore snart 1000 individuelle medlemmer, står vi allerede på tærsklen til at blive en folkebevægelse, og vi kender sikkert alle en nabo, et familiemedlem, en ven eller en arbejdskammerat, der mener som os, og som hører hjemme i TFS.
Hvorfor ikke opfordre disse sympatisører til at melde sig ind?
Nogen vil måske sige, at det kan være risikabelt at stille sig på frihedens side i en tid, hvor ytringsfrihedens fortalere må leve under politibeskyttelse eller risikerer at blive hængt ud i offentligheden.
Det er mere risikabelt at lade være.
Desuden offentliggør TFS ikke sin medlemsliste.
Det står enhver frit at træde åbent frem som medlem eller lade være.
Noget for noget
Skaffer du et nyt medlem, forærer TFS dig bogen "Frihedens væsen" – en enestående samling af skrifter fra frihedsorienterede forfattere gennem 2.500 år redigeret af Mikael Jalving og Lars Hedegaard. Det er en smukt produceret bog, som aldrig forældes, til en værdi af 299 kr.
Læs mere om den her:
http://www.bibliotek.trykkefrihed.dk/frihedens-vasen.htm
Sådan gør du
Indsend navn, postadresse og email-adresse på det nye medlem til trykkefrihed@trykkefrihed.dk og anfør navn og adresse på den person, du ønsker bogen sendt til.
Det nye medlem modtager en kontingentopkrævning, og når kontingentet er betalt, sender vi bogen.
Der er naturligvis intet til hinder for, at du anfører dig selv som nyt medlem, eller at du skaffer mere end et medlem. I sidstnævnte tilfælde sender vi dig gerne flere eksemplarer af bogen, hvis du ønsker det.
Lad os i fællesskab gøre Trykkefrihedsselskabet til en folkebevægelse.
Venlig hilsen
Trykkefrihedsselskabets bestyrelse

