"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Skjult imam på spring

1. maj 2007 - Artikel - af Ole Buchardt Olesen

Irans ekstremistiske præsident tror åbenbart, at han selv er den muslimske messias, Mahdien, som med atomvåben skal gøre op med de onde

For vesterlændinge forekommer den iranske præsident Mahmoud Ahmedinejads rablerier om den forsvundne "12 imam" og om hans snarlige genkomst vanvittige. Men det er på tide, at vi gør os klart, hvad det egentlig er, præsidenten tror på, for det kan få forfærdelige konsekvenser for verden.

Ifølge kilder på internettet skulle billedet til højre forestille den 12. imam, der forsvandt ned i en brønd i 939 og har holdt sig skjult dernede lige siden. Han står dog i forbindelse med præsident Ahmedinajed, hvis ministerliste han har godkendt. Andre hævder, at billedet forestiller Sheik Yerbouti, alias Shake Your Booty, alias Frank Zappa anno 1977

Som så mange andre mellemøstlige ledere blander Mahmoud Ahmedinejad (MA) politik og religion. Men han går videre og taler helt konkret om genkomsten af den 12. imam, der menes at være forsvundet i året 939. Mahdien også kaldet. En slags islamisk messiasskikkelse. I august 2005 gav han netop i sin tale for FNs generalforsamling udtryk for håbet om denne Mahdis komme med fred og retfærdighed i verden. I sammenhængen er det i øvrigt taget for givet, at MA står i forbindelse med Gud, medens USA er på satans side. Alt dette lyder vanvittigt for de fleste i Vesten, men hvad er det egentlig for noget den iranske præsident tror på?

Sagen er, at MAs tanker udgår fra det, forskere i dag kalder ”muslimsk apokalypse”. Dvs. et næsten mytologisk spind af tanker om verdens undergang og de nærmere omstændigheder i forbindelse med denne. En amerikansk forsker, Professor David Cook fra Rice University i Houston, Texas i 2005 udsendte en hel bog om emnet med titlen Contemporary Muslim Apocalyptic Litterature. David Cook har undersøgt apokalyptisk tankegods fra klassisk islam og til i dag. Han påviser, at f.eks. terrororganisationen over dem alle, al-Qaeda, er inspireret af sådanne tanker. Den nutidige apokalyptiske islam er en meget sammensat affære. Her blandes elementer fra islam, kristendom og før-islamisk mytologi.

Således kan man hos disse apokalyptiske tænkere finde Kristus som messias, nævnt side om side med Mahdien. Der kan tales om USA og Israel som Antikrist, og altså ikke bare, som vi efterhånden er vant til: som den hhv. store og lille satan. Det er således betegnede for disse radikale muslimske ideologer, at man synes at vende tingene på hovedet. Dette kommer især til udtryk, når man altså kalder USA og Vesten ikke blot for satans rige, men forbinder det med traditionel kristen tankegods om Antikrist. Det tema, som overvejende behersker den muslimske apokalyptik, er spørgsmålet om det store opgør. Den afgørende krig mellem på den ene side de onde – altså USA og det Vesten, der støtter USA. Det er satans rige. Antikrist. Og på den anden side Muhammed og hans tilhængere. Det er Guds hær. I de apokalyptiske tænkeres optik har vi altså på samme side, foruden Muhammed, også Kristus og den førnævnte muslimske messiasfigur, Mahdien.

Hvad betyder den slags religiøse forestillinger så for den virkelighed, vi lever i? Er det ikke bare en gang forskruet snak fra nogle forvirrede hoveder? Sagen er imidlertid alvorlig nok. For disse radikale muslimer, kan man læse hos Cook, mener, at det endelige opgør mellem det gode (islam med Mahdien og Kristus) og de onde (USA, Vesten, satan, Antikrist), skal udgå fra Mellemøsten. Nogle angiver specifikt Bekaa-dalen i Libanon, som stedet, hvor kampen skal begynde. Men opgøret skal først iværksættes, når Mahdien kommer igen. Den i året 941 forsvundne 12. imam.

Det er på denne baggrund, man kan begynde at forstå, hvad det var, Mahmoud Ahmedinejad stod på talerstolen og fablede om i august 2005 på FNs generalforsamling. For MA er nemlig en stor tilhænger af den moderne apokalyptiske islam. Medens han talte, har han senere forklaret, var han omgivet af en særlig aura. Det har fået en del til at forstå MA således, at den tale, han holdt var dobbelttydig. Når han talte om Mahdiens genkomst, så udtrykte han ikke kun et håb, et ønske. Nej, han fortalte indirekte forsamlingen, at Mahdien allerede er kommet. For Ahmedinajed tror, han selv er Mahdien!

For den moderne apokalyptiske forståelse af krigen er atomvåben et must. Således forestiller apokalypsens tilhængere sig ikke, at det afgørende opgør mellem de gode og de onde kan ske uden atomvåben.

Tværtimod er atomvåbnene Guds gave til Muhammeds krigere. De, tror nemlig, at når krigen begynder i Mellemøsten, så vil det fra første sekund være atomvåbnene, der skal tale. Men Gud vil sørge for, at atomvåbnene ikke kan skade de gode, muslimerne. Dette er Mahmoud Ahmedinejad efter manges mening selv fuldt og helt overbevist om. Set i denne særlige apokalyptiske optik bliver Irans bestræbelser for at anskaffe sig atomvåben ikke mindre alvorlig. I hvert fald så længe Mahmoud Ahmedinejad er ved magten.

Ole Buchardt Olesen er sognepræst

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg