"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Sharia-Toppen uge 3

19. januar 2014 - Artikel - af Nicolai Sennels

Også denne uges Sharia-Toppen byder på en blandet landhandel fra den islamiske verden: Forfølgelse af kristne, kvinders rettigheder i Egypten – og NATO-landet Tyrkiet, der tillader terrorister at rejse mellem Syrien og Europa. 

Tredjepladsen

Tredjepladsen går til muslimer, der forfølger kristne. Ni ud af 10 lande på listen over farlige steder for kristne, er muslimske (Nordkorea indtager førstepladsen). 100 millioner kristne forfølges p.t. Det vurderes, at omkring 100.000 kristne dræbes årligt grundet deres tro. Det svarer til et religiøst mord hvert 5. minut.

 Andenpladsen

Denne uges andenplads går til post-revolutionære Egypten, der nu betegnes som det mest konservative muslimske land i verden. Det kommer efter, at en undersøgelse viser, at 95 procent af egyptere mener, at kvinder skal gøre som deres mænd forlanger. En tidligere undersøgelser viser, at 99,3 procent af egyptiske kvinder har oplevet seksuelle overgreb.

 Førstepladsen

Uge 3s førsteplads går til Tyrkiet, som lader såkaldte euro-salafister, altså jihadister med europæisk baggrund, passere ind i Syrien. Tyrkiets premiereminister Erdogan støtter åbent Det Muslimske Broderskab, der arbejder for islamisering af Europa, et mål, de gennemrejsende jihadister kan hjælpe med at opfylde, når de vender hjem til deres europæiske hjemlande som erfarne jihad-krigere (engelsk oversættelse her).

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg