"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Kina bag facaden

1. november 2007 - Artikel - af Helle Merete Brix

Trykkefrihedsselskabets konference om ytringsfriheden i Kina gav et rystende billede af magthavernes massive undertrykkelse

Trykkefrihedsselskabets konference den 4. november 2007 om ytringsfrihedens vilkår i Kina, blev en skelsættende begivenhed. De omkring 50 fremmødte i Vartov i København hørte om gruopvækkende eksempler på overgreb, tortur og mord på dissidenter, herunder medlemmer af den forbudte Falun Gong-bevægelse. Konferencen bød også på beretninger om de kinesiske myndigheders forsøg på kontrol med elektroniske medier og om forskellen på, hvad der kan siges i lukkede diskussioner og skrives i specialmagasiner, og hvad der kan lægges ud på internettet.

Første taler var Jennifer Zeng, der er forfatter til bogen Witnessing History. Den handler om Zengs møde med Falun Gong, der førte til arrestationer og et års ophold i en fangelejr for kvinder, kun 15 kilometer fra Tiananmen Pladsen, en af Pekings turistattraktioner. Det var på denne plads at de voldsomme studenterdemonstrationer fandt sted i 1989.

Zeng fremviste rystende fotos, der dokumenterede, hvad hun berettede om i sin tale: At fanger i lejren systematisk torteres, lemlæstes eller udsættes for seksuelle overgreb. Nogle er døde af torturen, andre bliver til levende døde:

"Jeg har været vidne til, at en Falun Gong kvinde mistede sin forstand. Hun blev ganske enkelt drevet til vanvid."

Fangerne i lejren undrede sig over, at samtidig med at de skulle arbejde til de segnede, interesserede fangevogterne sig for deres helbred. Hertil kom, at alle tilhængere af Falun Gong fik registreret deres blodtype, når de blev arresteret. Dermed indgik de i ”organ-reserven”. Ifølge det oplyste er der højst en uges ventetid for den, der vil købe et organ i Kina og er villig til at betale den pris, det koster.

Fremgangsmåden, som beskrevet af Jennifer Zeng, er, at den velbeslåede vesterlænding bestiller et organ – et hjerte, en nyre, en lever, et par hornhinder – hvorefter de kinesiske myndigheder slagter en fange, hvis blodtype passer med organbestillerens. Ifølge Zeng er der de seneste år gennemført over 40.000 transplantationer af organer, som ikke kan stamme fra frivillige donorer.

Ytringsfrihed i flere lag

Professor, dr.phil. Stig Thøgersen fra Østasiatisk Afdeling på Århus Universitet understregede, at Kinas kommunistparti bestemmer, hvad man kan ytre dig om og opregnede Kinas tre tabuer: at agitere for et frit Taiwan, et frit Tibet eller erklære sin støtte til Falun Gong. Samtidig understregede han, at der er stor forskel på 1970ernes Kina og nutidens. I dagens Kina kan man i boghandlerne finde bøger af vestlige forfattere og filosoffer. Mens ingen kinesere i 1970erne turde tale med fremmede, kan man i dag ”dårligt køre med en taxa, før man hører på beklagelser over korrupte embedsmænd med mere”.

Thøgersen skitserede forskellen mellem 1980ernes Kina og i dag således: I 1980erne var konflikten mellem det kommunistiske parti og de intellektuelle. I dag har en del af eliten sluttet sig sammen med partiet, og der er en konflikt mellem partiet og landbefolkningen. I de senere år er der begyndt at komme akademiske rapporter om bøndernes undertrykkelse og elendige leveforhold.

Thøgersen forklarede, at i Kina er ytringsfriheden struktureret i flere lag. Nogle kan sige bestemte ting i visse fora, mens de samme spørgsmål ikke kan drøftes af andre mennesker eller i andre fora. Dette blev bekræftet af advokaten og dissidenten Thomas Guo – en af Kinas tidligere topadvokater, der i dag har politisk asyl i Canada, efter at han for få år siden begyndte at interessere sig for menneskeretsjura. Han var blevet arresteret flere gange i Kina. Ved en enkelt lejlighed havde politiet spurgt ham, hvorfor han publicerede sine tanker på internettet? Hvorfor nøjedes han ikke med at få dem trykt i et videnskabeligt tidskrift? Så havde han ikke fået problemer.

I øvrigt havde Guo intet godt at berette om det kinesiske styre. Han skildrede Kina som et land uden lov og uden retfærdighed. Hvis advokater overhovedet skal kunne fungere, må de selv blive kriminelle og betjene sig af bestikkelse.

Hver eneste af de sagførere, der har påtaget sig sager for forfulgte fra Falun Gong, er selv endt med at blive forfulgt.

Hvorfor det kinesiske regime særligt har udset sig Falun Gong som fjende, gav konferencen ikke noget entydigt svar på. Ifølge de tilstedeværende Falun Gong-tilhængere er bevægelsen aldeles upolitisk. Men problemet er sandsynligvis, at dens praksis bygger på gamle kinesiske skoler som taoisme, konfutseanisme og buddhisme, som regimet har gjort sit bedste for at undertrykke.

Som Jennifer Zeng understregede, er det netop regimets største forbrydelse at have ødelagt hele den gamle kinesiske kultur for at forhindre enhver mulighed for anderledes tænkning.

Kidnapning og internetcensur

Redaktør Lea Zhou fortalte, at det stadig ikke er let selv at finde interviewpartnere for journalister, der besøger Kina. Særligt hvis journalisterne taler kinesisk, vil myndighederne forsøge at lægge dem hindringer i vejen. Det kan praktisk bestå i at trække visa-formaliteter ud så længe, at journalisten opgiver rejsen.

Zhou er født af kinesiske forældre i Tibet, men har siden den fejlslagne studenterrevolte mod Kinas kommunistiske diktatur i 1989 boet i Berlin, hvor hun er chefredaktør for den europæiske udgave af ugeavisen Epochtimes. Publikationen dækker internationale nyheder med særligt fokus på Kina og læses verden over på internettet. Siden 2000 har Epochtimes haft en kinesisk sproget udgave, der udsendes fra New York. I 2003 kom den engelske udgave.

Ifølge Lea Zhou har de kinesiske journalister det heller ikke nemt, hvis de rager uklar med myndighederne. En berømt menneskerettighedsadvokat er blevet kidnappet af myndighederne inden for det seneste år. Den journalist, der forfulgte sagen, blev ligeledes kidnappet. Myndighederne kalder den slags mennesker ”VITs” – ”Very Important Troublemakers”.

Zhou konkluderede, at de ændringer, der sker, kommer fra græsrødderne. Hun opfordrede vestlige lande til at oprette en form for Radio Free Europe, der kunne sende til kinesere inden for Kinas grænser.

Johan Lagerkvist, fil.dr. ved Lunds Universitet, fortalte om fænomenet free gate. Forbudte sider på internettet, som man kan surfe uden for myndighedernes kontrol. De samme myndigheder har i øvrigt uddelegeret kontrollen med borgernes internetadgang til flere af udbyderne, der villigt samarbejder om at undertrykke den frie menings- og informationsudveksling, for eksempel Yahoo. Lagerkvist kunne også fortælle, hvordan illegale internetcaféer skyder op i landet.

Ifølge Lagerkvist er der 167 millioner internetbrugere i Kina, og Lea Zhou kunne fortælle, at det bliver stadigt vanskeligere for myndighederne at kontrollere dem. Sammen med det amerikanske firma Dynamic Internet Technology har Epochtimes udviklet software, der sætter kinesiske internetbrugere i stand til at omgå censuren blot ved et tryk på en tast. Det er der allerede 18 millioner kinesere, der har benyttet sig af.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg