"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Frihed og fødselsdag

Dato: Lørdag 31. oktober 2009

Der var fuldt hus, da Trykkefrihedsselskabet lørdag d. 31. oktober fejrede sine første fem år ved at afholde et frihedssymposium i Vartov.

"Hvor kommer friheden fra, og hvad er det dybest set i Vestens historie vi forsvarer, når vi i dag slår et slag for ytringsfriheden?" lød spørgsmålet til dagens tre oplægsholdere, historikerne Henrik Jensen og Mikael Jalving samt filologen David Gress.
I samme anledning blev frihedsantologien Frihedens Væsen - fra Perikles til Hirsi Ali - fra Trykkefrihedsselskabets Bibliotek - udgivet.

Dagens kulinariske indslag havde kokken, Claus Bergmann Gether med hjælpere meget venligt tilbudt at stå for. Gæsterne blev således trakteret med delikate kanapéer og en lækker konditorkage dekoreret med det velkendte ansigt af den græske digter, Sappho.

Se video fra arrangementet
Se omtalen af arrangementet på sappho.dk
Læs Lars Hedegaards tale her
Læs Mikael Jalving tale her