"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Hvem ejer Danmarks historie?

Dato: Onsdag 5. september 2012

Tid: 19:30

Sted: Dansk Forfatterforening, Strandgade 6, st., 1401 København K.

Entré: 75,00 kr for medlemmer - 100,00 for ikke-medlemmer

Tilmelding:

Debatmøde mellem historikerne Christoffer Emil Bruun og Bent Jensen.

Siden professor Bent Jensen og hans hold fra det nu nedlagte Center for Koldkrigsforskning bebudede, at de snart kommer med et 1000-sider langt tobindsværk om Danmark under Den Kolde Krig, har den gamle debat om adgangen til de historiske kilder raset med fornyet styrke.

Som allerede omtalt i Sappho, har Bent Jensen modtaget byger af afslag, når han har søgt om afklassificering af centrale aktstykker, der kan belyse hidtil ukendte sider af Danmarks nyere historie.Det rejser spørgsmålet: Hvem har retten til at kende Danmarks historie? Skal det være forbeholdt en snæver inderkreds, eller har offentligheden krav på at vide besked?

Hvor langt kan man strække hensynet til "statens sikkerhed", og hvordan skal dette hensyn afvejes i forhold til et almindeligt demokratisk krav om at vide, hvem der har gjort hvad og hvornår?

Kom og hør Bent Jensen diskutere disse spørgsmål med historiker Christoffer Emil Bruun, der er kronikredaktør på Politiken.