"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Andalusien: Paradis eller propaganda?

Dato: 15. maj 2017

Tid: 17-19

Sted: CEPOS, Landgreven 3, 3. sal 1301 København K.

Entré: Gratis for medlemmer. 50 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmelding:

Opgør med en myte

Trykkefrihedsselskabet afholder oplysningsmøde om middelalderens muslimske Spanien. Her vil historiker Torben Snarup Hansen og cand.mag. Lone Nørgaard stille skarpt på myten om det såkaldte ’andalusiske paradis’ der i multikulturalismens navn har domineret i historieskrivningen, og desværre også i historieundervisningen de seneste årtier:

I en folkevandringstid er myten den politisk opportune fortælling om at muslimer, jøder og kristne levede sammen i fred og fordragelighed. At den muslimske tolerance skabte fredelig sameksistens i Andalusien. Men går man til kilderne, så viser den udbredte myte sig at være en andalusisk and!

Et væld af kilder og arkæologiske udgravninger giver nemlig et andet billede af tiden fra islamisk erobring i 711 til undergangen i 1492. Kilderne fortæller en ganske anden historie end glansbilledet: Kulturel, økonomisk, religiøs og politisk undertrykkelse af alle minoriteter fra de muslimske magthaveres side. Altså næppe et ’paradis’, medmindre man selv var en del af den muslimske elite.

Kom og bliv oplyst om, hvordan tidens aktuelle multikulturelle dagsorden bygger på kviksand.

Baggrundslæsning: http://www.respublica.dk/?p=2972

NB. Der vil blive solgt de berømte Kurt Westergaard-krus til eventen.