"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Justin Trudeau - et farligt fjols

18. april 2018 - Aktuelt - af Aia Fog

Foto: Wikimedia Commons

Hvis nogen tror, at Sverige er verdensmester i grotesk selvdestruktiv politisk korrekthed og islam-apaologese, så er det fordi de ikke har hørt om udviklingen i Canada under den såkaldt liberale premierminister Justin Trudeau. Den 47-årige snowboard-instruktør, der trods sin meget priviligerede baggrund (hans far, Pierre Trudeau var premierminister i Canada i 1980´erne) aldrig kunne drive sin uddannelse videre end til en bachelor i drama, har på få år givet svenskerne kamp til stregen, når det gælder at undergrave egen kultur. Faktisk er Trudeau flere gange gået så langt, at han er blevet gjort totalt til grin.

Som f.eks. da han irettesatte en ung kvinde, der brugte ordet ”mankind”, den semantisk korrekte betegnelse for ”menneskehed”. I stedet foreslog Trudeau det selvopfundne ”peoplekind”, der var mere ”inkluderende”, som han sagde.

Eller da han i forbindelse med et besøg i Indien ikke alene væltede rundt i landet med namaste-hilsen i samfulde 6 dage iført fantasifulde dragter, som ikke engang den mest forbenede hjemstavns-inder kunne genkende, men til overflod også inviterede en terror-dømt ekstremistisk sikh til at sidde til højbords.

Det er pinligt og uværdigt som statsleder, og canadierne må græmme sig over at være repræsenteret af en mand, der tydeligvis er mere optaget af sig selv end af at repræsentere og værne det land, han er sat i spidsen for.

Men langt værre er det dog, at Trudeau i sin higen efter at spejle sig selv i politisk korrekthed og pseudo-liberale udmeldinger nærmest konsekvent kaster vrag på de frihedsrettigheder, der danner rammen for det canadiske demokrati:

Sidste år fik han gennemtrumfet den absurde lov C-16, der gør det til en menneskeret at vælge sit eget køn, og sidestiller manglende accept af det frie kønsvalg med hate crime. Og ikke nok med det: Det er efter C-16 også tilladt at opfinde og indføre nye kønspronominer svarende til de nye køn, hvilket har bevirket, at der ikke engang et år efter lovens vedtagelse er mere end 70 godkendte kønspronominer i Canada. Det er en hidtil uset krænkelse af ytringsfriheden i et demokrati, at pålægge borgerne at underkaste sig et sådant kønsparadigme.

Senest har Trudeau støttet et lovforslag fremsat i marts i år af det pakistansk fødte medlem af det canadiske parlament, Iqra Khalid, en anti-islamofobi-lov, der kriminaliserer islamofobi og fordømmer anti-islamisk retorik og opførsel.

Trudeaus selviscenesættelse som feminist og humanist er på så mange måde kontraproduktiv i forhold til de værdier (frihed og inklusion) han angiver at ville beskytte. Det er en massiv krænkelse af canadiernes ytringsfrihed, at de ikke må sige, at der kun er to køn – eller at islam er en voldelig religion, der er farlig for canadisk frihed og demokrati.

Men når man som statsleder/premierminister konstant promoverer specifikke identiteter som køn, etnicitet, kulturelle minoriteter osv, så skaber man ydermere dybe skel i befolkningen og promoverer dermed også et modsætningsforhold mellem befolkningsgrupper i samfundet – i stedet for at samle dem. Man sætter kønnet, den sexuelle orientering, den politiske overbevisning, det kulturelle tilhørsforhold før det nationale fællesskab – og dermed undergraver man også det, der samler en befolkning, nemlig at alle er canadiere.

Ikke nok med, at Trudeau den ene gang efter den anden angriber og indskrænker ytringsfriheden i Canada. Han sætter også identitetspolitik før nationalt og kulturelt tilhørsforhold. Når en premierminister gør det længe nok, fjerner han alt det, der binder befolkningen sammen. Vi må håbe, at canadierne besinder sig og fjerner ham ved næste valg.

 

Artiklen har været bragt i Den Korte Avis