For 15 år siden anede Paul Weston ikke, hvad der var op og ned på en koran.
Islam var noget, den travle forretningsmand hørte om i medierne, men langt fra noget, der interesserede ham.
Så kom terrorangrebet i New York. Det blev en begivenhed, der forandrede alt.
Han begyndte at studere islam, og jo mere han læste, jo mere forstod han: De mennesker der tog tusinder med sig i døden var ikke afvigere. De gjorde blot det, deres religion påbød dem.
”Jeg var rystet over den erkendelse,” fortæller den 48-årige englænder.
”Så rystet, at jeg var nødt til at gøre noget.”
Efter at have overvejet situationen erkendte Paul Weston, at han ikke havde andre muligheder end at gå ind i politik.
I dag sidder han så her på en pub i det centrale London og fortæller om sit nye parti, British Freedom Party.
Frygter borgerkrig før 2030
Partiets vigtigste mål er at få sat en stopper for den islamisering, der er skyllet hen over England de seneste årtier, forklarer han.
”Hvis det ikke lykkes, tror jeg, vi vil se starten på en borgerkrig inden for en overskuelig fremtid. Måske allerede inden 2030.”
For som Weston ser det, er det kun et spørgsmål om tid, før endnu en muslim vil sprænge sig selv i luften og tage masser af englændere med sig i døden.
Han frygter, at det vil føre til hævnaktioner med nedbrændte moskeer og drab på muslimer, hvilket igen vil føre til hævn fra muslimsk side.
Derefter vil konflikten eskalere, og så har vi noget, der meget hurtigt kan blive til borgerkrig, konstaterer han.
Nej til multikultur
”Da London blev ramt af terrorisme i 2005, forholdt englænderne sig i ro. Det er jeg ikke sikker på, at de vil gøre næste gang.”
”Men de etablerede partier har kun én løsning, og det er endnu mere multikulturel indoktrinering og endnu flere indskrænkninger af englændernes frihed. Det er ikke den rigtige vej at gå.”
British Freedom Party vil en helt anden vej.
”Vores udgangspunkt er, at det her er englændernes land. De folk, der er kommet hertil, må tilpasse sig og indordne sig under britisk kultur.”
”Vi har ikke noget imod, at England er multietnisk, men vi modsætter os en multikulturel udvikling med parallelle retssystemer og lignende,” forklarer Paul Weston og ridser sit partis politik op:
Ytringsfrihed og udmeldelse af EU
British Freedom Party vil for det første have England ud af EU, så det selv kan kontrollere sine grænser.
Dernæst skal alle begrænsninger af ytringsfriheden afskaffes, og der skal indføres et femårigt stop for al ikke-vestlig indvandring. Udbetaling af sociale ydelser til de indvandrere, der i forvejen opholder sig i England, skal også indstilles.
De skal forsørge sig selv.
Hvis Weston får magt som han har agt, kan udenlandske kriminelle, illegale immigranter og islamister med dobbelte statsborgerskaber også se frem til en envejsbillet ud af landet.
Kort sagt skal alle aspekter af islamisering rulles tilbage.
En demografisk eksplosion
”Begrænsning af indvandringen er helt afgørende, hvis England skal have en chance i fremtiden,” siger Weston og peger på, at antallet af muslimer i England er eksploderet over en kort årrække.
Han refererer de officielle tal, der siger, at der i 1990 var en million – i 2000 to millioner, mens man i 2010 regner med mellem tre og fire millioner.
Men de officielle tal er behæftet med stor usikkerhed. Selv tror Weston mere på mellem otte og ti millioner i dag. Det er en alarmerende udvikling, siger han.
”Det tidligere Jugoslavien er et godt eksempel på, hvor ustabilt et multikulturelt samfund er. Problemet skal løses nu. Går der 20 år til, vil det ikke være mænd i jakkesæt, der forsøger at løse problemerne.”
Paul Weston – en naturlig konservativ
Paul Weston erkender, at det er en kæmpeopgave han har sat sig selv på.
”Det her er ikke et problem, der kan løses af almindelige politikere. Det kræver en mere revolutionær politik, som ingen af de etablerede partier vil eller er i stand til at levere”.
Selv er Paul Weston ikke nogen helt almindelig politiker. Han er egentlig forretningsmand og lægger ikke skjul på, at han har tjent gode penge på ejendomsudvikling i Østeuropa.
Det har gjort, at han i dag er økonomisk uafhængig – et godt udgangspunkt for en mand, der lægger sig ud med den politiske korrekthed.
Paul Weston beskriver sig selv som en ”naturlig konservativ”. Den indstilling fik ham i første omgang til at stille op som parlamentskandidat for United Kingdom Independence Party.
Et parti, der kun har et mål på dagsordenen, nemlig udmeldelse af EU.
Desværre var partiet blind for den islamiske trussel, siger Weston, der tog sin afsked efter kort tids medlemskab.
Nyt parti med link til BNP?
I slutningen af 2011 blev han så kontaktet af fire tidligere medlemmer af BNP – British National Party.
Efter at have protesteret mod partiets racistiske linje, var de blevet smidt ud. Efterfølgende havde de i 2010 startet deres eget parti: British Freedom Party.
Partiet skulle bekæmpe islamiseringen, men i modsætning til BNP være åbent for alle uanset hudfarve og seksuel observans.
Paul Weston skulle være deres nye formand, mente de.
”På det tidspunkt overvejede jeg at starte mit eget parti, og jeg ville heller ikke være formand for et parti med tidligere BNP-folk, så jeg sagde nej” fortæller Weston.
Men de fire partistiftere var vedholdende.
”De tilbød så at træde tilbage, så det kun var mig, der tegnede partiet. Det fik mig til at overveje sagen igen.”
Navnet var vigtigt
”Dels ville jeg meget gerne bruge deres navn - British Freedom Party - for at forbinde os med Geert Wilders og de øvrige frihedspartier – og dels havde de allerede opbygget en organisation. Det ville spare mig for meget arbejde.”
Det fremgår af samtalen, at Weston stadigvæk ikke er helt sikker på, at han traf den rette beslutning.
For selvom de gamle partistiftere er trådt tilbage, og selvom der ikke er den mindst flig af racisme i British Freedom Party, så vil der altid være et historisk link til BNP. Og det vil blive brugt af hans politiske modstandere.
”Jeg overvejede det meget nøje. Men mit rationale er, at ligegyldigt hvad jeg gør, så vil jeg altid blive slået i hartkorn med BNP. Det er sådan det fungerer, siger Weston og understreger, at hans parti i dag er ”fuldstændig rent”. De tidligere BNP-medlemmer er trådt helt tilbage og har intet at skulle have sagt.
Alliancen med EDL
En person, som Paul Weston derimod gerne vil ses sammen med, er lederen af English Defence League (EDL), Tommy Robinson.
I begyndelsen af maj forenede partiet og gadebevægelsen officielt kræfterne, så Tommy Robinson i dag er næstformand i partiet.
Om alliancen siger Paul Weston:
”EDL repræsenterer de mennesker, der lever med konsekvenserne af multikultur og islamisering. De ved, hvad de taler om. Tommy har desuden indset, at hans medlemmer ikke vil komme ud på gaden og protestere for evigt – der er nødt til at være en politisk platform, han kan arbejde videre fra.”
Weston erkender, at der findes hooligan-typer i EDL, og at det kan blive et problem. På den anden side har man gjort, hvad man kunne og renset kraftigt ud, så organisationen i dag fremstår som ”rå arbejderklasse,” som han siger.
Medierne manipulerer
At EDL skulle være den aggressive part, når der opstår ballade ved deres demonstrationer, afviser han derimod på det kraftigste.
”Jeg har selv deltaget i deres demonstrationer, og jeg har aldrig set dem starte et slagsmål.”
”Hver gang politiet anholder 70 personer, er de 68 fra Unite Against Fascism (en pendant til Antifascistisk Aktion, red). Men det rapporterer hverken medierne eller politiet om, så folk får indtryk af, at der er EDL, der er problemet.”
Weston er ikke i tvivl om, at alliancen med EDL kan få stor betydning for partiets fremgang. Han fortæller, at 40 procent af det, englænderne betegner som arbejderklassen, ikke stemmer ved valgene.
Tommy Robinson har gode muligheder for at appellere til den gruppe.
Sandsynligt at Tommy bliver dræbt
På den anden side kan partnerskabet med Robinson blive en uforudsigelig affære.
”Efter mine begreber spiller Tommy meget højt spil. Der er mange, der hellere ser ham død end levende. Alligevel tager han meget let på sikkerheden – nægter for eksempel at flytte fra Luton, der må siges at være et farligt sted for ham.”
”Af den grund kan jeg heller ikke regne med, at han vil være en samarbejdspartner i al evighed. Det vil desværre ikke overraske mig, hvis han indenfor de næste fem år bliver slået ihjel,” siger Paul Weston, der mener, at politiet gør påfaldende lidt for at beskytte EDL-lederen.
Staten mod EDL?
”Måske er myndighederne i virkeligheden nogle af dem, der gerne vil ham til livs. Den fornemmelse kan man godt få nogle gange,” siger han og forklarer, at der i England findes en besynderlig alliance mellem konservative toppolitikere og voldelige, venstreradikale organisationer.
Således er Englands premierminister, David Cameron, blot én af mange parlamentsmedlemmer, der med deres underskrift støtter Unite Against Fascism’s politiske kampagner. Det er vel at mærke kampagner, der for en dels vedkommende går ud på at konfrontere EDL på gadeplan.
”Dertil kommer,” siger Paul Weston, ”at vi har adskillige beviser på, at MI5 (den engelske efterretningstjeneste, red) aflytter Tommys telefon, og at de sender oplysningerne videre til Unite Againt Fascism. Det tyder mildt sagt ikke på, at myndighederne vil EDL noget godt.”
Vil presse de konservative
Selvom det kan se ud som om, British Freedom Party og EDL har lagt sig ud med selve staten, er Paul Weston optimistisk:
”Vi har en politik på de områder, der bekymrer rigtig mange mennesker: indvandring, islamisering, uddannelse og EU,” siger han og tilføjer:
”Hvis de konservative ville tale om de emner, ville de vinde stort, men det vil de ikke.”
I hvert fald ikke endnu, fortsætter han og forklarer, at hans parti ikke gør sig forventninger om store fremgange ved valget i 2015.
Derimod regner han med, at partiets politik ved valget i 2019/20 vil have vundet så stor opbakning, at det potentielt vil kunne opnå repræsentation i parlamentet.
Men også kun potentielt.
”Jeg tror ikke, de konservative vil tillade, at vi kommer ind.”
”I det øjeblik, de ser vores fremgang, vil de formentlig kopiere vores politik og dermed selv vinde en masse stemmer. Og det er helt ok. Jeg er ikke den fødte politiker, og har ingen ambitioner om at skulle være premierminister. Hovedsagen er, at det rigtige bliver gjort. Hvem der gør det, er for mig at se underordnet.”
Dette er sidste artikel i Sapphos serie om multikulturelle England.
