"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

I England er det myndighederne, der truer ytringsfriheden

10. maj 2018 - AktueltArtikel - af Aia Fog

Det er meget svært ikke at se mainstreammediernes manglende dækning af søndagens demonstration for ytringsfrihed som det bedste bevis på demonstrationens relevans og budskab: ytringsfriheden angribes og relativeres, når de grupper i befolkningen, der er mest under pres, forsøges undertrykt og tiet ihjel for at sige troldens navn. Og i den forbindelse er det en skærpende omstændighed, at det er myndighederne og det politiske establishment, der sammen med medierne fører an i dette angreb.

”Du skal tage det antal mainstreammedierne siger og gange det med to - så har du et ret præcist skøn”. Det var svaret fra lederen af det britiske, national-konservative parti For Britain, Anne Marie Waters, på Trykkefrihedsselskabets spørgsmål om, hvor mange hun mente, var mødt op til Tommy Robinsons demonstration for ytringsfrihed ”Day For Freedom”, der fandt sted i det centrale London søndag eftermiddag.

Og det havde hun ganske sikkert ret i: Det var Trykkefrihedsselskabets skøn, at vi nok var ca. 5000 mennesker samlet ved Whitehall denne sommervarme forårssøndag – og dagen efter kunne man i The Guardian læse, at der var 2-3000 demonstranter.

Men bortset fra artiklen i The Guardian, der var rubriceret under ”det yderste højre” og en lille artikel i Evening Standard under den totalt misvisende overskrift ”Udbrud af håndgemæng da tusinder fra yderste højre demonstrerer i London”, var mainstreammediernes dækning af demonstrationen ikke-eksisterende. 

Og det er intet mindre end en skandale, demonstrationens størrelse, tema og talere taget i betragtning. For det var en demonstration, der dominerede gadebilledet i det centrale London – og som havde trukket et massivt opbud af politi af huse for at lede de mange mennesker ad den angivne rute og være klar til at holde eventuelle moddemonstrationer på afstand. Og talerne var alle fremtrædende stemmer i den national-konservative bevægelse, der trods konsekvent udskamning og defamering fra mainstreampressen og det politiske establishment, bliver ved med at vokse: Tommy Robinson, Milo Yiannopoulos, Gavin McInnes, Anne Marie Waters og Raheem Kassam var blandt de talere, der var fysisk til stede – og den unge journalist og aktivist, Lauren Southern, var med på et link, da hun er nægtet indrejse i Storbritannien.

Ytringsfriheden har stadigt trangere kår i Storbritannien, hvor myndighederne i misforstået politisk korrekthed foretager det ene pinlige knæfald efter det andet for de muslimske særkrav, der øges i takt med, at antallet af indbyggere med muslimsk baggrund vokser med foruroligende hast: I 2011 var det officielle tal 2,7 mio., men det tal er nu steget til over 3 mio. mennesker. Og det stiger fortsat. Prognoser forudsiger en tredobling af antallet af muslimer i Storbritannien i løbet af de næste 30 år.

Det har imidlertid ikke fået de britiske myndigheder til hverken at gribe ind – eller at lytte til de røster, som råber vagt i gevær. Tværtimod vender myndighederne sig gang på gang mod dem, der taler imod den stigende islamisering og for demokrati og frihedsrettigheder og forsøger at lukke munden på dem: Tommy Robinson, chikaneres, fængsles og defameres, demokratiske aktivister og journalister som Martin Sellner og Lauren Southern nægtes indrejse og youtube komikere som Mark Meecham (Count Dankula) retsforfølges i årevis. Alt sammen i en uskøn blanding af angst for muslimske repressalier og foragt for den nederste del af den britiske middelklasse, der slutter op om aktivister som Tommy Robinson og giver protesten mæle.

For som alle andre steder, er det også i England den dårligst stillede del af middelklassen, der først og mest mærker det kultur- og normskred, der følger af den muslimske indvandring, for det er dem, der skal leve med det i det daglige. Det er deres kvarterer og områder, der invaderes, det er deres kvinder og piger, der risikerer voldtægt og grooming – og det er dem, der i det daglige må se deres kultur og værdier fortrængt af sharia og islam.

Det er meget svært ikke at se mainstreammediernes manglende dækning af søndagens demonstration for ytringsfrihed som det bedste bevis på demonstrationens relevans og budskab: ytringsfriheden angribes og relativeres, når de grupper i befolkningen, der er mest under pres, forsøges undertrykt og tiet ihjel for at sige troldens navn. Og i den forbindelse er det en skærpende omstændighed, at det er myndighederne og det politiske establishment, der sammen med medierne fører an i dette angreb.

Ikke desto mindre lykkedes det Tommy Robinson via youtube og facebook (ikke twitter, som har udelukket Robinson) at samle ca. 5000 mennesker til en fredelig demonstration. Med de tiltagende krav om censur af de sociale medier er dog højst usikkert, om det også fremover vil være muligt at arrangere en demonstration for ytringsfrihed og demokrati, som Day For Freedom.

 

Artiklen har været bragt i Den Korte Avis