"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Folkekirken betaler for muslimske vagter

Juli 2008 - Af Uwe Max Jensen

Den danske folkekirkes økonomi er ved at løbe løbsk på grund af øgede lønudgifter. En af de nyere udgiftsposter dækker over ansættelsen af vagter med muslimsk baggrund i områder med få etniske danskere

Lønudgifterne i den danske folkekirke er eksploderet de seneste år. Målt i faste priser er folkekirkens lønudgifter 50 procent højere end for 20 år siden. Staten betaler udgifterne til præstelønninger, og antallet af præster er ikke steget de seneste 20 år. Derimod er folkekirkens udgifter til det øvrige personale steget støt. De enkelte kirker styrer selv udgifterne til det øvrige personale, og i Gellerup Kirke i udkanten af Århus dækker en af udgiftsposterne over ansættelsen af vagter med muslimsk baggrund. I Gellerup Kirke har man nemlig set sig nødsaget til at ansætte vagter for at beskytte kirken og kirkegængernes biler mod hærværk og for at sikre, at arrangementer og gudstjenester i kirken forløber i god ro og orden.

Ifølge en artikel i det kristne magasin Udfordringen ("Muslimer beskytter dansk kirke", 25. juni 2008) har Gellerup Kirke ansat to muslimske vagter med palæstinensisk baggrund. I artiklen oplyses det, at Ali Kauid og Khalid Omari startede med at påtage sig opgaven som vagter i Gellerup Kirke frivilligt for cirka tre år siden, da utilpassede unge brød ind i gudstjenestedeltagernes biler.

I dag har Ali Kauid og Khalid Omari nøgle til kirken, og de får udbetalt løn af Gellerup Kirke, selvom de ikke figurerer på den oversigt over ansat personale, der findes på kirkens hjemmeside.
Hvor meget Gellerup Kirke betaler for vagtordningen, ved præst Niels Hviid fra Gellerup Kirke ikke. Han henviser i stedet til kirkekontoret, der imidlertid holder sommerlukket. Men Sappho har søgt aktindsigt ifølge offentlighedsloven for at få klarhed over, hvor mange penge Gellerup Kirke bruger på vagtordningen. Når Sappho får svar fra Gellerup Kirke, bringer vi det her på siden.

Kirken køber tryghed

Niels Hviid kom til Gellerup Kirke for et halvt år siden fra en undervisningsstilling på Diakonhøjskolen, og vagtordningen, som har kørt i adskillige år, var dermed etableret, da han kom til sognet.

Sappho har talt med Niels Hviid om Gellerup Kirkes ordning med to muslimske vagter.

"Vores to vagter er en del af Gellerup Kirke, og de er her hver eneste gang, vi har gudstjenester og møder i kirken. Nogle dage er de her meget og andre dage stort set slet ikke," fortæller Niels Hviid.

- Hvad består vagtarbejdet i?

"De sidder i hall'en, hvor de har deres base, og de går tur rundt om kirken og snakker med de unge mennesker i området. Det er en stor tryghed, da de er godt kendte og respekterede i området, og vi vil nødig have, at der sker noget, mens vi har arrangementer eller gudstjenester i kirken. Men vi kan ikke forhindre, at der sker noget efter lukketid," siger Niels Hviid.

- Er der nogen i din menighed, der synes, at det er en dårlig idé at have vagter tilknyttet kirken?

"Ikke hvad jeg har hørt. Menigheden er rigtig glade for, at de er her. En enkelt gang, hvor det glippede på grund af en misforståelse, var der straks nogen fra menigheden henne at spørge: 'Hvor er de?' Så det er min fornemmelse, at der i menigheden er en følelse af, at de hører til her," forklarer Niels Hviid.

- Hvorfor har en kristen kirke ansat muslimske vagter?

"Det er ukompliceret for os. Kirken har ansat to personer, der gerne ville, og som havde de rette kvalifikationer og netværk. Det er en tryghed for os, at de er her."

- Er det ikke trist, at en kirke i det hele taget har brug for vagter?

"Det kan du måske godt sige. Men det er vigtigt at understrege, at vi ikke har særligt brug for beskyttelse, fordi vi er kristne. Der er derimod tale om en fælles udfordring for alle de institutioner, der ligger i området. Det triste er den ophobning af sociale problemer, vi ser i området. Gellerup sogn er Danmarks fattigste sogn, og der er store sociale problemer i området. 60 procent af beboerne har ingen eller ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, og flere forældre i området har ikke personlige ressourcer til at tage sig af deres børn. Det er trist."

- Hvis man i stedet for at anskue problemet som et udslag af sociale forhold, anskuer det fra en teologisk vinkel og på den baggrund konstaterer, at Koranen angiveligt påbyder ikke-muslimer at betale en skat til det muslimske samfund, hvordan opfatter du så Gellerup Kirkes vagtordning?

"Det ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal sige til. For Gellerup Kirke er der tale om en praktisk foranstaltning. Her pågår ingen form for religionskrig mellem kristne og muslimer; tværtimod har vi en særdeles god kontakt til moskéerne i området og til forskellige muslimske og kulturelle foreninger, som vi ind imellem laver fælles dialogarrangementer med."

Islam er problemet

Gellerup Kirke
Gellerup Kirke – vagter hver gang

Morten Kvist er præst ved Herning og Gjellerup valgmenigheder. Desuden er han med i Islamkritisk Netværk i Folkekirken. Et løst organiseret netværk, der ifølge sin hjemmeside ser det som sit formål at studere og kritisere islam.
Morten Kvist understreger, at han ikke kender til den konkrete sag fra Gellerup Kirke, men han vil gerne udtale sig om det principielle i sagen.

"Hvis man har ansat vagterne som et led i mission, er det én sag. Men hvis man har ansat vagterne for at beskytte sig mod hærværk, mener jeg, at kirken blander socialpædagogiske opgaver sammen med politiopgaver. Hvis der er tale om at beskytte en kristen gudstjeneste i Danmark, er det en opgave for politiet," siger Morten Kvist.

Valgmenighedspræsten mener ikke, at det er tilfældigt, at der er problemer omkring netop Gellerup Kirke.

"Det er påfaldende, at der er mange flere problemer der, hvor muslimerne er. Alle steder er islam svær at integrere. Det skulle vi starte med at indrømme i Vesten. Det nærmer sig naivitet, at vi ikke gør det," forklarer Morten Kvist.

Bombetrussel mod regenten

Ifølge Niels Hviid fra Gellerup Kirke har der ikke været episoder i det halve år, han har været præst i kirken. Men ellers har Gellerup Kirke historisk set været omgærdet af visse problemer.

I juni 2001 blev der indtelefoneret en bombetrussel mod Gellerup Kirke forud for Dronning Margrethes deltagelse i kirkens 25 års jubilæum. Truslen medførte et stort opbud af politi og bombehunde, og samtlige 500 deltagere i jubilæumsgudstjenesten blev kropsvisiteret, inden de fik adgang til kirken.

"Vi modtog en konkret bombetrussel og optrappede derfor sikkerheden væsentligt. Nu efterforsker vi sagen, men den slags anonyme trusler er ofte svære at komme til bunds i," udtalte kriminalkommissær i Århus Politi, Mogens Brøndum, dengang. Kriminalkommissæren ønskede ved samme lejlighed ikke at uddybe, hvordan eller til hvem bombetruslen mod Gellerup Kirke blev leveret. Sagen er stadig uopklaret.

I løbet af 2003 forsøgte Gellerup Kirke sig for første gang med muslimske vagter efter en række episoder og chikanerier af ældre kirkegængere. I april 2004 gik det for alvor galt, da en præst blev overfaldet.

Tæv på palmesøndag

Tidlig palmesøndag blev en kvindelig præst overfaldet i Gellerup Kirke. Præsten havde overnattet i kirken sammen med en skoleklasse, som skulle være med i forberedelserne af palmesøndags gudstjeneste. Ved syvtiden bankede det på kirkens dør, og præsten åbnede. En ung mand af udenlandsk herkomst spurgte om vej, men prøvede samtidig at trænge ind i kirken. Da den kvindelig præst forsøgte at forhindre den unge mand i at komme ind i kirken, blev han voldelig og slog hende flere gange med knytnæveslag. Præsten blev efterfølgende behandlet på skadestuen.

De kirkelige handlinger i Gellerup Kirke blev i perioden op til overfaldet ofte forstyrret af unge indvandrere, og i perioder var den daværende Fædregruppen til stede for at beskytte kirkegængerne. Overfaldet på præsten var det første på en ansat ved kirken.

"Det er første gang, så vi skal heller ikke begynde at skærpe sikkerheden unødvendigt, så vi vil nøjes med at opfordre præsterne til at passe godt på sig selv," sagde provst Steen Skovsgaard fra Gellerup Kirke dengang i en kommentar til overfaldet.

Fredsdemonstration og fyrværkeribomber

Juleaften samme år var den gal igen, da fem store vinduer i Gellerups Kirkes indgangsparti blev sprængt i stykker med fyrværkeri, mens en kristen-assyrisk menighed holdt gudstjeneste i kirken. Provst Steen Skovsgaard udtalte efterfølgende, at det var et guds under, at ingen mennesker kom til skade i forbindelse med rudeknusningen. Sagen blev en af de mere omtalte, da Århus Politi nægtede at rykke ud til Gellerup Kirke, selvom kirkegængerne i forlængelse af hærværket mod kirkens ruder pågreb en ung mand.

I februar 2006, mens Muhammed-krisen rasede i Mellemøsten, var der indkaldt til fakkeldemonstration for fred i Gellerupparken. Blandt talerne ved demonstrationen var sognepræst ved Gellerup Kirke, Annette Bennedsgaard. Da demonstrationen skulle til at gå i gang, blev en fyrværkeribombe bragt til sprængning. Resultatet var et raseret legehus og opskræmte demonstrationsdeltagere. Men politiet nedtonede alvoren.

"Vores umiddelbare opfattelse er, at det intet har at gøre med demonstrationen. Det er nogle drengestreger med kraftigt knaldfyrværkeri. Det ser ikke ud til at være nogen specialbygget bombe.
Der ude sker det jævnligt," sagde den vagthavende hos Århus Politi efterfølgende til Ekstra Bladet.

Sappho ville gerne have indhentet en kommentar fra integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) om hendes syn på nødvendigheden af muslimske vagter i den danske folkekirke. Men ministeren har ikke svaret trods flere henvendelser.

 

Læs også Lars Hedegaards kommentar “Ikke mere fra Rønn” i dette nummer.