For nylig besøgte jeg igen rue Jean-Pierre Timbaud i Paris. Alt var som det plejer. Ved metro Couronne sidder den 11-12-årige pige med korrekt hovedtørklæde og tigger, og i gaden og på den tilstødende boulevard Belleville promenerer langskæggede mænd i knælange kjortler og de genkendelige, hvide kalotter. Tidligere var dette kvarter i Paris` 11. arrondissement kommunisternes højborg. I dag er kommunisterne fortrængt af radikal islam, og gadens moské figurerer på indenrigsministeriets liste over moskéer, hvor der prædikes salafisme, det vil sige fundamentalisme.
Denne fredag efter bønnen er der stuvende fuldt af både mænd og kvinder i de to største af rue Jean-Pierre Timbauds tre boghandler. Her fås Koranen på arabisk og fransk. Kassetter med den egyptiske prædikant Amr Khaled, der mener, at hovedtørklædet er en nødvendig del af kvindens adgangsbillet til Paradis. En bog af konservative saudiske ”lærde” om kvinden og familien. Til ungdommen fås bl.a. en bog om forskellige hadithers betydning skrevet af Hani Ramadan, bror til den berømte prædikant Tariq Ramadan, hvis kassetter fylder godt op i forretningen. Det var disse kassetter, den franske journalist Caroline Fourest lyttede igennem, da hun klassificerede Tariq Ramadan som fundamentalist. Hani Ramadan, broderen, vakte opsigt med et essay i Le Monde, hvor han beskrev stening ikke blot som en straf, men også som en ”renselse”.
Man må slå sin kone
Da jeg næste gang besøger kvarteret, er det på ramadanens sidste dag. Der er ekstra mange tiggere på gaderne, de fleste tildækkede kvinder, men også tildækkede små piger, der hjælper deres mødre.
I nummer 9 på boulevard Belleville har Lyon-forlaget Tawhid (Enhed) åbnet ny forretning. Boghandlen holder lukket denne dag, men Tawhids bøger og kassetter kan købes fra forlagets hjemmeside. Udover et væld af Tariq Ramadans kassetter kan man bl.a. få bogen Recueil de fatwas, altså en samling af fatwaer fra Det Europæiske Råd for Fatwa og Forskning. En af fatwaerne indeholder, som den schweiziske journalist Sylvain Besson har gjort opmærksom på, en blåstempling af dødsstraf for frafaldne muslimer. Samlingen har forord af Tariq Ramadan.
I forretningen kan man også få den uhyre indflydelsesrige prædikant Yusuf al-Qaradawis berømte bog Licite et l'illicite en islam, altså en bog om hvad der er tilladt og forbudt i islam. Her skriver Qaradawi, at mænd har lov at slå deres hustruer. Bl.a. derfor blev bogen forbudt i Frankrig i 1995. Boghandlen sælger også en bog om Palæstinas historie af den franske konvertit og holocaustbenægter Roger Garaudy, og her er flere bøger om islams syn på kvindens menstruation. De er skrevet af mænd, ingen feministisk ”Kvinde kend din krop” her.
Et noget andet udvalg finder man i den velassorterede boghandel i det flotte ”Institut du Monde Arabe” ved Seinen. Her har de adskillige bøger af den jordansk-palæstinensiske forfatter og feminist Sahar Khalifeh, men ikke den jeg skal bruge. I boghandlen for arabisk litteratur ”Orient” lige i nærheden, finder den unge mand bag disken øjeblikkeligt den arabiske udgave af Sahar Khalifehs første bog We are no longer slave girls for you.
En sådan bog er det naturligvis utænkeligt at finde i en islamisk boghandel. Helt symbolsk er en bog af Omar Khayyam i en boghandel i rue Jean-Pierre Timbaud placeret så højt oppe på en hylde, at kun en garderhøj kvinde – måske en muslimsk transseksuel - vil kunne nå bogen af denne persiske digter fra det 11. århundrede. Der skal også et menneske af exceptionel højde til at få fingre i bogen ved siden af, indenrigsminister Nicolas Sarkozys bog om forholdet mellem religion og stat.
Zions Vises Protokoller
Da jeg første gang besøgte Sarajevo efter krigen, gjorde det indtryk på mig, at en islamisk boghandel i den gamle bydel havde en bog af en holocaustbenægter i udstillingsvinduet. I dag ved jeg, at det er helt almindeligt at finde sådan litteratur i Europas islamiske boghandler, om de ligger i Sarajevo, London eller Paris. Bl.a. den amerikanske terrorekspert Lorenzo Vidino har peget på, hvordan der på den populære årlige islamiske kongres i Bourget uden for Paris, åbenlyst sælges bøger som Zions Vises Protokoller og bøger af Det Muslimske Broderskabs måske mest radikale tænker, Sayyid Qutb, hvis had til jøderne i betænkelig grad ligner nazisternes.
Fatwaer til salg
Hertil skal tilføjes, at Zions Vises Protokoller nu også kan fås i en af de jødiske boghandler i kvarteret omkring rue des Rosiers i Paris. Det forbløffede mig umiddelbart, men naturligvis er der idé i, at også yngre jødiske generationer får kendskab til dette vanvittige falsum om en verdensomspændende jødisk konspiration, der igen er blevet så populær i muslimske kredse.
Ligeledes kan Hani Ramadans bog om islamisk lov, sharia, også fås i en almindelig arabisk boghandel. Men her er den typisk rubriceret, hvor den hører hjemme – under ”islamisme”. Det er den ikke i en ditto islamisk boghandel.
Når der nu er sat ekstra penge af herhjemme til at forske i radikal islam, kunne det være nyttigt at undersøge hvilke mængder af ortodoks islamisk litteratur, der sælges og distribueres i Europa, og hvilken betydning disse tekster har for, hvordan islam udvikler sig på vores kontinent.
