"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Facebooks krig mod det frie ord

20. april 2018 - Aktuelt - af Torben Mark Pedersen

Zuckerberg og Obama. Foto: Wikimedia Commons

Zuckerberg ville ikke indrømme, at facebook bevidst censurerer konservative og liberale medier og meningsdannere, men der tegner sig et klart mønster, og det meget store antal konservative, liberale og islamkritikere, der kan berette om, at de blokeres eller shadow bannes på facebook tyder på, at henvisningen til “hate speech” er en dårlig undskyldning for at udøve politisk censur.

En “enforcement error”.

Sådan forklarede Mark Zuckerbergunder en høring i Kongressen d. 11. april, at facebook havde blokeret de to sorte kvinder, Diamond and Silk fra facebook.

Var Mark Zuckerberg erklæret republikaner, og havde Diamond and Silk været erklærede Clintontilhængere, ville det have skabt en shitstorm af forargelse med massive opfordringer til annoncører om at boycotte facebook for at udøve politisk censur over for minoriteter og kvinder, og det ville ikke have skortet på anklager om racisme og sexisme.

Nu er Diamond and Silk konservative og erklærede Trumptilhængere, og så er mainstreammedierne og demokraterne i Kongressen ligeglade. Så kan facebook slippe afsted med at kalde Diamond and Silk “unsafe to the community” og blokere dem sammen med snesevis (eller millioner?) af andre konservative og liberale brugere.

To dage senere kunne Diamond and Silk, der har over 1,5 mio. følgere, dokumentere, at et af deres opslag efter 13 timer kun var blevet set af 6 personer og ikke kunne promoveres. Det kaldes “shadow banning” – at rækkevidden af ens opslag begrænses, så langt færre ser dem, og som regel uden at brugerne er klar over, at deres opslag ikke ses af særlig mange.

Screenshot fra Facebook.

Mark Zuckerberg forsøgte sig med, at Silicon Valley er et “extremely left leaning place”, og at det kunne spille en rolle for den måde, hvorpå facebooks “fælleskabsregler” håndhæves, men ved at fremhæve, at der i dette specifikke tilfælde med Diamond and Silk var tale om en “enforcement” error, gjorde Zuckerberg det til en menneskelig fejl fra en ansat uden at indrømme, at det var en bevidst strategi fra facebooks side at bekæmpe konservative medier og meningsdannere.

Mark Zuckerberg indrømmede dog så meget under kongreshøringerne, at facebook bevidst forsøger at udelukke “hate speech” på facebook, men gået på klingen måtte han indrømme, at han ikke kunne definere hate speech, så hvad er det for nogle ytringer, facebook sletter under påskuddet om, at der er tale om hate speech, og at ytringerne er “unsafe to the community”?

Blandt mine egne 2500 liberale og konservative facebookvenner er det konstant en eller flere, der er blokeret i en kortere eller længere tid for noget, de har skrevet på facebook, og enkelte har oplevet at være udsat for shadow banning, så en ægtefælle ikke længere så deres opslag i sit feed. Med 2,1 mia. brugere er det på globalt plan formentlig mange hundredtusinde brugere, der blokeres af politiske grunde.

Zuckerberg ville ikke indrømme, at facebook bevidst censurerer konservative og liberale medier og meningsdannere, men der tegner sig et klart mønster, og det meget store antal konservative, liberale og islamkritikere, der kan berette om, at de blokeres eller shadow bannes på facebook tyder på, at henvisningen til “hate speech” er en dårlig undskyldning for at udøve politisk censur.

Tidligere har Twitter-ansatte udtalt på skjult kamera, at Twitter bekæmper “red-neck”, pro-Trump og konservative synspunkter med “shadow banning”, og også Youtube har det med at blokere konservative og kristne Youtubekanaler.

Kampen mod konservative og indvandringskritiske holdninger er altså ikke kun begrænset til facebook men synes at omfatte alle de store tech-firmaer, der sidder på alle de store platforme, Google, facebook, Twitter, Youtube, Instagram, Whatsapp osv.

Problemet med facebook og alle de andre sociale medier er, at de misbruger deres markedsmagt til at udøve politisk censur – også selv om det formentlig strider mod deres kommercielle interesser? Det er udtryk for, at konkurrencen er for lille, for hvis konkurrencen om at udbyde sociale medier var større, så alle borgerlige politikere, medier, meningsdannere og vælgere kunne søge andre steder hen, ville problemet være begrænset. Så kunne man højst beklage sig over, at der ikke længere var et fælles forum, hvor man kunne mødes og debattere på tværs af politiske skel.

Men det er måske kun borgerlige, der ønsker det? Foruroligende store dele af venstrefløjen ønsker tydeligvis bare at udelukke anderledestænkende i at komme til orde, hvis de kan slippe afsted med det.