"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Dagligt liv i Ghettodanmark

17. august 2012 - Artikel - af Nicolai Sennels

”Man mærker ikke rigtigt, at man bor i Danmark”, sådan opleves hverdagen af en beboer i Ghettodanmark. Læs Nicolai Sennels' interview.

Hvordan er det at leve i et område domineret af muslimsk kultur?

For at få en usminket beskrivelse af det, har jeg tidligere interviewet en skolelærer med erfaring fra en ghettoskole  og en pædagog fra en ghettobørnehave. 

Nu er turen kommet til Michael, en almindelig beboer i dansk ghetto.

Jeg begynder med at spørge ham, hvor længe han boede i ghettoen og hvor den ligger.

Æblehaven med nedbrændte affaldshuse

"Jeg boede i perioden 2008-2011 i Æblehaven i Roskilde. Det er et almennyttigt boligbyggeri, som ligger i udkanten af Roskilde mod Svogerslev.

Boligblokkene er placeret kvadratisk og danner dermed hver deres eget lukkede gård/parkmiljø i midten.

Boligområdet i sig selv ligner et gennemsnitlig boligbyggeri. Man bemærker dog hurtigt, at mange beboere ikke er særligt tilfredse med boligselskabets tv-pakke, da der er markant flere paraboler end normalt. Utilfredsheden med affaldshusene er også tydelig, da de tit er brændt ned."

Kommunerne bruger jo mange penge på at få integrationen til at lykkedes. Oplevede du en forbedring af integrationen i den tid du boede der?

"Ja, det er rigtigt, at der er brugt mange penge på integrationen i området. Som Roskildes eneste bydel, der periodevis har været på socialministeriets ghettoliste, har der i en årrække været meget fokus på området.

BRF-kredit startede tilbage i 1999 et pilotprojekt op i området Rønnebærhaven/Æblehaven, som blev kaldt På Tværs.

Det var et tværfagligt samarbejde, der skulle skabe trivsel og få flere i arbejde. By- og Boligministeriet støttede også projektet med 1 million kr. Samtidigt ydede 40-50 lokale virksomheder støtte.

På trods af dette var området på socialministeriets ghetto liste i 2010.

Området modtager stadigvæk ekstra støtte fra boligselskabet og Roskilde kommune. Der er bygget skaterbaner, legepladser, fodboldbaner, kvindeklub, motionsrum, lokal cafe og rekreative områder.

Der bliver iværksat gadeidrætsaktiviteter, dans for kvinderne og ydet gratis retshjælp.

Frem til 2009 havde området sin egen nærpolitistation, med 2 stillinger.

Anvisningsretten bliver varetaget af boligselskabet samt kommunen, og de fik i 2010 ret til at sortere i ansøgningerne. Muligvis det bedste tiltag indtil videre (Roskilde har fået en ghetto).

I min dagligdag fik jeg dog aldrig indtryk af, at der var tale om nogen særlig form for integration i området.

Det virker mere som et parallelsamfund, der på mange måde har afskåret sig fra den omkringliggende verden. Sproget, der bliver talt i fællesområderne er sjældent dansk, men arabisk.

Etniske danskere og “danskere med anden etnisk baggrund” taler sjældent sammen, og blot det at hilse på sin nabo er en sjældenhed.

Hver morgen i hverdagene samles et stort antal af børnene på forskellige opsamlingssteder. Her bliver de hentet af private busser og kørt til privatskoler som tilbyder koran- og modersmålsundervisning.

En af skolerne ligger i Nordvest i København, men inden for meget nær fremtid åbner der en skole i Roskilde, som tilbyder samme kvalificerede undervisning.

Æblehavens lokale byrådsmedlem Tuncay Yilnaz, som sidder i både integrations- og kulturudvalget udtaler, at den slags skoler er særdeles gode for integrationen, da elever kommer ud med et bedre gennemsnit.

Hvis navnet virker bekendt, er det fordi han samtidigt er formand for Moskeen i Allehelgensgaden og har arbejdet meget på godkendelse af den meget omtalte stormoske.

Han var endvidere i de landsdækkende medier i 2009 under kommunevalget. Her fungerede han som valgtilforordnet i Æblehaven og var samtidigt tolk for den del af befolkningen, der ikke kunne dansk. Han blev i medierne beskyldt for at diktere folk hvad de skulle stemme (Klage over valget i Æblehaven).

Socialt og kulturelt opleves området ikke særligt multikulturelt. Den dominerende kultur er arabisk/muslimsk.

Man mærker derfor ikke rigtigt, at man er i Danmark i et område som dette.

Den eneste omstændighed, der vel nok er dansk er, at man ikke fik indtryk af at nogen manglede noget på trods af en arbejdsløshed på 40 % blandt de voksne beboere.

De lokale købmænd er arabiske. De har mange af deres hjemlands specialiteter på hylderne, vandpibe-komsammen i baglokalet, og man kan både prutte om prisen og komme af med de varer, man selv måtte have til salg.

Ikke langt fra min lejlighed blev der regelmæssigt holdt islamisk gudstjeneste, så det kunne høres mange opgange væk.

Fællesområdet er ofte dominerede af en stor flok børn med anden etnisk herkomst end dansk, kvinder med tørklæde og specielt de ældre bærer traditionel arabisk beklædning.

Fra altanerne hører man ofte aggressive og vrede råb. Det er anmærkningerne fra mændene til kvinderne nede i gården."

Hvad er din oplevelse af de muslimske kvinders ligestilling?

"I de fælles gårdmiljøer er der en streng adfærdskodeks for hvordan især kvinder skal opføre sig. De bliver delvis overvåget af mændene fra altanerne.

Som tidligere nævnt kommer der hyppige vredesudbrud fra altanerne, når ting ikke forløber, som mændene mener, de skal.

Hvad disse anmærkninger går ud på, er uvist, da de er på klingende arabisk, men kærlighedserklæringer var det tydeligvis ikke.

De drenge, der opholdte sig her på fællesarealerne, var primært før pubertetsalderen.

På trods af dette var der ikke nogen tvivl om rangordnenen overfor selv langt ældre piger. Pigerne legede stille og afdæmpet i små grupper, og blev på trods af dette ofte irettesat ret kraftigt, af både de ældre kvinder og de yngre drenge.

Jeg var overrasket over, hvor strenge selv de yngre kvinder med tørklæde, kunne være overfor de unge piger.

Når man her går forbi kvinder og piger i fællesarealerne kigger de strengt ned i jorden. Ifølge koranen er det en indbydelse til mere og udtryk for et moralsk forfald, hvis en kvinde har øjenkontakt med en fremmed mand.

Møder man de samme piger i vaskehallen eller andre steder, hvor de ikke bliver overvåget, så kan de dog ikke helt styre deres nysgerrighed, og stiller gerne spørgsmål om hvilke fodboldhold man holder med o. lign.

Denne nysgerrighed forsvinder dog tilsyneladende fuldstændig, når de går i puberteten.

Drengene ser derimod ud til at få helt fri snor! Kun i helt ekstreme situationer blev der grebet ind overfor dem.

Deres lege i fællesområderne er vilde, larmende og i deres lege indgår som oftest krig og slagsmål.

Man kan dog ikke undlade at bemærke, at det er i en påfaldende tidlig alder, at de starter med at øve sig på det, der tilsyneladende er en ynglingsdisciplin blandt arabere af hankøn.

Legen kan med rette kaldes: “Mange mod en!“

Gruppen udvælger en svag person, jager så denne og banker, sparker og tyranniserer personen det bedste, de har lært. Det sker under stor ståhej, råben og skrigen.

Nu er jeg jo ikke børnehavepædagog, men det ser ud til, at aggressioner og vrede i drengenes leg, er langt mere accepteret i disse kredse end hvad der ville være acceptabelt i en typisk dansk børnehave.

Det kommer sikkert ikke som nogen overraskelse, at disse fællesarealer primært bliver brugt af såkaldte danskere med anden etnisk baggrund.

Jeg har indtryk fra mit eget arbejde med muslimer, at kriminaliteten falder i ghettoerne, jo færre ikke-muslimer der er.

Medmindre det handler om rivaliserende bander eller kriminel undertrykkelse af kvinder, holder muslimer sig nemlig til at angribe ikke-muslimer og ikke-islamiske autoriteter."

Så du et lignende mønster i dine år i ghettoen?

"For mig var det et relativt trygt sted at bo. Jeg har kun et par enkelte gange følt mig lidt truet af nogle af de muslimske grupper, der findes i nabolaget. Det var dog ikke situationer, der udviklede sig ud over provokerende attitude og opførsel.

En bekendt i området, der er etnisk dansk, havde dog det problem, at en af disse unge grupper råbte “luder” efter hans kæreste. Han gik ud og spurgte dem, om der var nogen, der mente hans kæreste var en luder?

Det var der ikke, men et par uger efter, da han skulle på arbejde, fandt han sin bil brændt ned!"

Busture uden billetter

"Det er min opfattelse, at så længe det foregår på deres præmisser, så laver de ikke specielt meget ballade i deres egen “base”.

Et eksempel på dette er buschaufførerne. Da jeg flyttede derud bemærkede jeg, at det var som om, at billetter ikke spillede den store rolle for buschaufførerne.

Jeg mener - jeg har altid månedskort, som jeg viser, men de gad dårligt nok kigge på det. Rigtigt mange af dem var, i særligt overrepræsenteret grad, selv danskere med anden etnisk herkomst.

Da der så en dag sad en dansk buschauffør bag rettet, som rent faktisk krævede, at folk havde billet, opstod der en frygtelig ballade, da nogle af de arabisk/muslimske passagerer pludselig skulle til at købe billet!

Der blev både lovet tæsk, halshugning og buschaufføren blev beskyldt for at være racist af værste skuffe. Jeg lagde efterfølgende mærke til, at for en stor dels vedkommende var billetsystemet sparket til hjørnespark.

Det kom slet ikke på tale at tilkalde politiet. Faktisk har jeg aldrig set politiet i området i de år, jeg har boet der."

Amok i 7-Eleven

"Den aggression, der ellers bliver udvist, foregår typisk andre steder. Jeg så f.eks. på et tidspunkt nogle af de lokale “rødder” gå amok i 7-Eleven ved stationen.

De gik i en stor gruppe ind i butikken, hvor én købte smøger, mens resten af gruppen tog for sig med arme og ben uden at betale.

Da ekspedienten spurgte, hvad de havde gang i, svarede de blot :“Hvad vil du, mand?” Og gik ud af butikken. Men hjemme i Æblehaven opfører de sig ellers relativt velopdragent.

Hvis vi snakker kriminalitet generelt, så er Roskilde og dermed Æblehaven, jo base for en af landets største indvandrerbander, Black Cobra.

Den blev grundlagt her i 2000 og er stadig stærkt repræsenteret. Ifølge politiets bandeopgørelse er det stadig deres territorium.

Det, de laver, er narkohandel, afpresning og mord. De har ved adskillige lejligheder demonstreret deres evne til at samle en mindre bevæbnet hær på ganske kort tid, og der er ingen tvivl om, at de er toneangivende indenfor en hvilken som helst form for kriminalitet, der foretages i området.

De har en klar interesse i at have arbejdsro med så lidt opmærksomhed fra politiet som muligt (Black Cobra går ud i presse-fremstød).

Tilbage i 2010 fik flere af medlemmerne domme for at have solgt 5-6 kg amfetamin. Et af medlemmerne valgte at arbejde sammen med politiet og erkendte, at gruppen var tæt tilknyttet en større narkoring.

Det er klart, at den slags fritidsbeskæftigelse er forholdsvist tidskrævende og beslaglægger en del af de unges tid. Da deres klubhuse samtidigt ligger andre steder i Roskilde, ser man ikke så meget til dem i Æblehaven." 

Unge mandlige muslimer dominerer ofte gadebilledet i de muslimske områder. Hvordan vil du beskrive deres attitude og adfærd?

"Deres attitude og adfærd er i hvert fald ikke særlig dansk.

Hvis danskere bliver vrede, højtråbende og aggressive over for deres koner, børn, pårørende eller omgivelser, så er det vel ikke ligefrem noget, der bliver set på med misundelse.

Vi får nærmest lidt ondt af personen og tænker, han må da have haft en virkelig dårlig dag, være stresset, eller bare ualmindelig frustreret over et eller andet.

Det virker ikke som om, der er den samme tilgang til disse følelsesmæssige udbrud i muslimske kulturer. Her er det mere en måde at vise styrke og handlekraft på." 

 

 

 Michael er et opdigtet navn, hans virkelige identitet kendes af redaktionen.

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg