"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Danmarks amputerede koldkrigshistorie

14. juni 2012 - Artikel - af Lars Hedegaard

Professor Bent Jensens med spænding ventede værk om Danmark under Den Kolde Krig er på trapperne, men forfatteren har fået forbud mod at bringe mange af de mest interessante oplysninger, bl.a. om Danmarks måske farligste Sovjet-spion.

 

Efter års til tider ophidsede diskussioner om Danmark under Den Kolde Krig og ikke mindst om danskere, der muligvis har gået fjendens ærinde, synes den almindelige opfattelse at være, at der ikke rigtigt er mere at bore i.

Der var selvfølgelig Danmarks Kommunistiske Parti, der modtog penge fra Moskva og stod under Kremls kommando, men det er en gammel historie.

Så var der spionen Lenz, der fik en strålende karriere i EU, men som ikke kunne retsforfølges, fordi sagen var forældet, samt sager om småfisk, som tolderen i Gedser, der var blevet forelsket en østtysk kvinde, eller nogle journalister og politikere, der måske spiste lidt for mange frokoster med KGB-officerer og til gengæld mellem vodka'erne fodrede de glade givere med nyttige oplysninger om dansk politik og danske politikere.

Men det er, mener toneangivende historikere og samfundsdebattører, ikke noget at hænge sig i – og i hvert fald ikke noget, der kan berettige til nogen synderlig ophidselse eller yderligere historisk forskning.

Har disse østkontakter overhovedet haft nogen betydning for dansk politik, for den almindelige meningsdannelse eller for Danmarks geopolitiske stilling inden for NATO eller i forhold til naboerne på den anden side af Østersøen?

Ikke noget at komme efter

To store undersøgelser – Danmark under den kolde krig: Den sikkerhedspolitiske situation 1945-1991 i fire bind, som Dansk Institut for Internationale Studier udsendte i 2005, og PET-kommissionens beretning, på ikke mindre end 16 bind, der blev afleveret i 2009 – anlægger en meget forsigtig vurdering.

Jo, Danmark har haft nogle få Sovjet- og Stasi-agenter og har været udsat for østlige påvirkningsoperationer, men de har aldrig haft nogen væsentlig betydning for landets stilling.

Således må vi forstå, at vi heldigvis har været forskånet for skandaler af det omfang, der har ramt bl.a. USA, Tyskland og Storbritannien – til dels også Norge (Arne Treholt) og Sverige (Stig Wennerström) – hvis udenrigsapparater og efterretningstjenester i lange perioder var infiltreret af sovjetiske spioner og agenter.

Lederen af det nu nedlagte Center for Koldkrigsforskning (CFKF), professor Bent Jensen, deler absolut ikke denne opfattelse af vores nære fortid.

Om få måneder udkommer hans 1000 sider lange tobindsværk om Danmark under Den Kolde Krig, der er resultatet af tre års intens granskning af danske og udenlandske arkiver.

Mange har sat næsen op efter nu endelig at få de historier på bordet, som DIIS's og PET-kommissionens forskere efter flere kritikeres mening har prøvet at neddysse, selv om de har haft adgang til det samme kildemateriale, som Bent Jensen og hans forskerhold har gennemtrawlet – og for PET-kommissionens vedkommende endda et større.

Forbud, makulering og forsvinding

Men på det punkt må Bent Jensen desværre skuffe. Han og hans medarbejdere har ganske vist haft mulighed for at læse, hvad der gemmer sig i bl.a. PET's, FE's (den militære efterretningstjenestes), udenrigsministeriets, justitsministeriets og statsministeriets arkiver, men de har fået forbud mod at bruge mange af de dokumenter, de har læst.

Bent Jensen anslår, at ca. 225 centrale aktstykker, især dem der belyser omfanget af sovjetisk spionage og østlige påvirkningsoperationer i Danmark og de overvejelser, danske myndigheder har gjort sig i den anledning, bliver holdt ude af hans beretning.

Centerlederen og hans forskere har også oplevet, at kildemateriale fra PET's arkiv, som de havde fået adgang til, er blevet makuleret, mens deres undersøgelse stod på. Mange andre akter, som CFKF's historikere har kendskab til, er forsvundet.

Kort sagt: Arkiverne er i en så sørgelig forfatning, at de i vidt omfang er blevet gjort ubrugelige.

Den forbudte sandhed

Det betyder også, siger Bent Jensen, at man har forhindret danskerne i nogen sinde at få den fulde sandhed om, hvad der gik for sig under Den Kolde Krig.

Men de myndigheder, der har sørget for det, kan jo ikke forhindre Bent Jensen i at ligge inde med den viden, han nu får forbud mod at indvi offentligheden i.

Sappho har derfor spurgt professoren, om han i det mindste ikke kan fortælle, hvilke typer af oplysninger der ikke må komme frem i hans amputerede tobindsværk.

Navne og nærmere omstændigheder er han afskåret fra at røbe, men Bent Jensen stiller beredvilligt op til et interview.

Den danske Philby

Bent Jensen henleder opmærksomheden på den berømte engelske dobbeltagent Kim Philby, der blev afsløret som medlem af spionringen The Cambridge Five, og som via sin høje stilling i den britiske efterretningstjeneste forsynede Sovjetunionen med vestlige hemmeligheder, indtil han hoppede af i 1963.

Meget tyder på, at Danmark har haft i hvert fald én agent af Philbys format, siger Bent Jensen.

I december 1961 hoppede KGB-officeren Anatolij Golitsyn af i Helsinki, hvorefter han kunne afsløre den britiske spion John Vassall og den franske spion Georges Pacques, der arbejdede i NATO's sekretariat.

Han kunne også give særdeles interessante oplysninger om Danmark, bl.a. at KGB havde fire centralt placerede agenter i København – to i de danske efterretningstjenester, en i forsvarsministeriet og en i udenrigsministeriet.

Det lykkedes aldrig de danske myndigheder at komme til bunds i disse anklager, men en meget højt placeret embedsmand i den danske udenrigstjeneste, der bl.a. havde adgang til militære hemmeligheder, passer ifølge Bent Jensen til beskrivelsen af en af de fire agenter.

Flere af de detaljer, som Anatolij Golitsyn kunne berette om den formodede KGB-agent i den danske udenrigstjeneste, kunne bekræftes af den danske efterforskning.

PET forfulgte sagen gennem mange år, men måtte til slut henlægge den.

Bent Jensen ville gerne have fremlagt oplysninger om denne mildest talt sensationelle affære, men det må han ikke. Statsministeriet har afvist at afklassificere det næsten 50 år gamle kildemateriale. Det er sket med den begrundelse, at oplysningerne udgør en risiko for den danske stats sikkerhed i 2012!

Afslag på afslag

Sådan er det gået næsten hver gang, Center for Koldkrigsforskning har bedt om afklassificering af dokumenter, der kan kaste lys over sovjetisk spionage og sovjetiske påvirkningsoperationer i Danmark.

I kan vel ikke bare undlade at fortælle, at den slags har fundet sted?

"Vi må nøjes med at skrive, at der altså har været et eller andet vigtigt på færde, men hvem, hvad, hvor og hvornår, og hvad det har haft af konsekvenser for Danmarks historie, må vi ikke fortælle. Jeg har læst referater fra forskellige danske regeringers sikkerhedsudvalg, redegørelser fra PET og andre kilder med et temmeligt opsigtsvækkende indhold, som jeg ikke må bruge."

Bent Jensen citerer ud af hovedet en formulering, som gang på gang forekommer i CFKF-værket: "CFKF ville gerne i detaljer have beskrevet. ... Desværre kan det ikke lade sig gøre, fordi PET ikke længere kan finde det relevante kildemateriale/CFKF har fået afslag på afklassificering."

Mystiske hensyn

Men de forskellige myndigheder må vel give en begrundelse for på denne måde at omgå den folketingsbeslutning, der førte til oprettelsen af Center for Koldkrigsforskning? Var det ikke meningen, at I skulle kunne forske i og fremlægge alt, hvad I fandt revelant for afdækningen af Danmarks nyeste historie?

"Jo, og det er oven i købet fremhævet i centerets opgavebeskrivelse, at spørgsmålet om østlig påvirkning af den politiske proces i særlig grad skulle undersøges. Men vi har hver gang fået den samme standardbegrundelse: hensynet til statens sikkerhed, hensynet til beskyttelse af PET's efterforskningsmetoder og hensynet til udenlandske samarbejdspartnere. Hvad PET's efterforskningsmetoder angår, så er de i detaljer beskrevet i PET-kommissionens beretning.

'Med udenlandske samarbejdspartnere menes briterne, men PET´s samarbejde med den britiske tjeneste om den afhoppede KGB-officer Oleg Gordijevskij, der forsynede både briterne og danskerne med adskillige interessante oplysninger, er jo vidt og bredt beskrevet i snesevis af artikler og bøger på både dansk og engelsk. Der er også en række meget vigtige oplysninger om den sovjetiske ambassades snævre forbindelser til DKP, som heller ikke må omtales."

Hvad kan det skyldes?

"Ja, det må guderne vide. Sovjetunionen og DKP har jo ikke eksisteret de seneste 21 år."

Tror du nogen sinde, at danskerne får lov at kende deres egen nyeste historie?

"Jeg tvivler på det. Jeg er bange for, at myndighederne er i færd med at destruere kilderne."

Sappho bringer om få dage anden del af interviewet med flere opsigtsvækkende oplysninger om sovjetiske agenter og påvirkningsoperationer.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg