"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Søren Espersen: Ønskes: Nyt vestligt samarbejde, sideløbende med FN

2. februar 2017 - Video af Free Press TV

Se eller læs Søren Espersens tale til Trykkefrihedsselskabets konference om FN og Ytringsfrihed. Arrangementet foregik i Landstingssalen d. 28. januar 2017.

Mange ofre, aktivister, diplomater, journalister, politikere og studerende bruger megen tid på at rette et nødvendigt fokus på frihedsrettigheder og andre menneskerettigheder. Og det er naturligvis som oftest FN’s Menneskerettighedsråd, man henvender sig til med, når man fremdrager og præsenterer dokumentationer af i titusindvis af grusomme overgreb. 

Desværre lytter Rådet ikke. Og årsagen til, at Rådet ikke lyttes til er, at én ud af fire nations-medlemmer af Rådet i én uendelighed overtræder rettighederne selv. Og det er jo lidt vanskeligt at fordømme andres forbrydelser, hvis man selv dagligt udfører dem.

Ud af Rådets 47 medlemsstater bliver 11 af dem – af Washington’s ”Freedom House” – betegnet som ”ikke-frie”, når det kommer til politiske og civile rettigheder rettigheder.

Yderligere 15 får betegnelsen ”delvist-frie”. Med andre ord er kun knapt halvdelen ”frie”.

Det er dog ikke just således Rådet, beskriver sig selv. På websiden kan man læse en uforbeholden ros til alle Rådets 47 medlemmer for ”… deres store bidrag til beskyttelse af Menneskerettighederne” og for ”… deres frivillige løfte og forpligtelse til at overholde Menneskerettighederne.”

Årsagen til denne helt idiotiske situation må vi finde i FN’s Generalforsamling, som efterhånden dårligt burde tages seriøst af den demokratiske, frie verden. Eksempelvis er Generalforsamlingens faste hobby at udstede tonsvis af resolutioner mod Israel for overtrædelser af dit og dat – men kun ganske få, om nogen, mod den arabiske verden. Fra 2012-2015 rettedes således 97 resolutioner mod enkeltlande – ud af disse var 83 rettet mod Israel.

Det er altså denne anløbne Generalforsamling, som omhyggeligt har valgt disse forfærdelige, ufrie – ofte modbydelige - lande til Menneskerettighedsrådet.

Ved valget var der ikke én af de 11 ”ikke-frie” nationer, som fik færre end 74 procent af stemmerne fra de 193 medlemmer, og enkelte af dem fik mere end 90 procent af stemmerne.

Ja, faktisk var det de lande, som er allerværst til at overtræde alle rettigheder, som fik det fleste antal stemmer.

Her er listen – med stemmerne:  Burundi (162), Kommunist-Kina (180), Congo (185), Cuba (160), Ægypten (173), Ethiopien (186), Irak (173), Qatar (142), Rwanda (176), Saudi Arabien (152) og De Forenede Arabiske Emirater (159).

Dette går jo ikke…! Men hvad stiller vi op? Ja, tanken om at man kun vælger medlemsstater, som generelt overholder Menneskerettighederne er ikke gangbar. Kommunist-Kina, De Arabiske Lande, islamistiske lande, vanvittige diktaturer sætter kursen, mens vi frie, vestligt orienterede lande i dag bliver skubbet rundt i FN - med underforståede trusler, nærmest som det passer Kommunist-Kina og dets allierede. Vi har sat os selv skakmat.

Nu er FN kommet så langt væk fra den oprindelige idé, at vi burde nedtone vort FN-engagement – for i stedet at bruge vor energi og penge i de vestligt-orienterede, sekulære kredse, vi allerede har – eksempelvis NATO – for at skabe et nyt fællesskab, sideløbende med vort FN-medlemskab, som skal have til formål at tjene Vestens interesser.

I dette nye samarbejde ville der yderligere blive plads til lande som New Zealand, Australien, Israel, Japan – og, om muligt, Rusland.

En sådan ny, løsere sammenslutning – vel nærmest en kaffeklub - af frie, vestligt orienterede, sekulære lande, hvis væsentligste opgave vil være at tjene Vestens interesser – såvel ved diplomatiske tiltag som ved militære at stå op imod den voksende islamisering af Vesten, som ved at stå op imod fascisme og kommunisme.

Dannelsen af en sådan kaffeklub behøver ikke betyde et farvel til FN, men snarere en mild neddrosling af den vestlige verdens engagement i FN, og noget kunne tyde på, at den frie, sekulære verdens ledere – og måske kommende ledere – tænker i denne retning.

Af Søren Espersen (MF-DF)

Formand for Udenrigspolitisk Nævn

 

--

 

Se resten af talerne fra arrangementet her: 

Katrine Winkel Holm: https://youtu.be/e3Vs3sKyR-4
Mikael Jalving: https://youtu.be/7tuOa5pm81U
Roy W. Brown: https://youtu.be/gbYoDXn4Nj8
Jonas Christoffersen: https://youtu.be/J1Gi0IQnj7E

Læserkommentarer på trykkefrihed.dk bliver lagt på uden moderering og først bagefter gennemset. Vi opfordrer læsere til at holde en civiliseret tone og at afstå fra grove personangreb. Redaktionen forbeholder sig ret til at slette indlæg, der ikke holder sig inden for disse retningslinjer.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg