For tiden er debatten om Ruslands udenrigspolitik atter blusset op i Danmark. Med Rasmus Jarlov og Marie Krarup i hovedrollerne har der udfoldet sig en mindre krig på ord, der har handlet om russernes annektering af Krim og et muligt samarbejde med det store land mod øst. Indenrigspolitikken er derimod slet ikke nævnt med et ord; jo, da udenrigsminister Kristian Jensen ikke var i stand til at skelne mellem udenrigs- og indenrigspolitik. Ellers ikke. Det er bemærkelsesværdigt, at diskussionen om Rusland altid handler om russernes krænkelser af nabolande, mens den russiske regerings krænkelse af egne borgeres frihed kun findes nævneværdigt, når tre piger spiller dårlig punkmusik i en kirke.
Rusland har i år indført en lov, som ulovliggør prædiken samt religiøs missionerende aktivitet uden for officielt anerkendte religiøse bygninger. Dette gælder på gader, men også på internettet og sågar i folks private hjem. Den nye lov medfører derfor, at det eksempelvis er ulovligt at opfordre til at komme med til en søndagsgudstjeneste i den lokale kirke, mens man indtager aftensmad med venner og bekendte. En mail til ens vennekreds, der indeholder tilsvarende opfordring, er ligeledes ulovlig. Det er endnu uvist, hvor strengt loven vil blive håndhævet, men alene det, at det pludselig er blevet civil ulydighed at invitere en ven med i kirke, er er dybt beskæmmende.
Mens det for de større trossamfund vil medføre nogle udfordringer, kan det sågar betyde døden for nogle andre. Loven vil især berøre menigheder - eksempelvis protestantiske - som er for små til at have en anerkendt kirke, men som i stedet mødes i private hjem om søndagen. Sådanne religiøse møder kan blive afbrudt af politiet, og de deltagende kan se frem til bøder. I danske øjne kan sådanne scenarier lyde ganske usandsynlige, men de første tegn på, at dette meget vel kan komme til at ske, er allerede begyndt at vise sig.
På internettet må loven ligeledes formodes at blive håndhævet ganske strengt. Den er en del af en samlet antiterrorpakke, som er blevet lanceret, og det er meningen, at religiøs forkyndelse på internettet skal overvåges i langt højere grad end hidtil - uagtet at denne ikke har karakter af at være radikaliserende.
Den russiske regering er af såvel den russiske opposition som af udenlandske politikere og meningsdannere blevet beskyldt for at begå omfattende krænkelser af ytringsfriheden i årevis. Man kunne derfor umiddelbart fristes til at tænke, at alt er ved det gamle, og at situationen ikke har ændret sig en disse. Dette er dog ikke korrekt. Situationen har i høj grad ændret sig; desværre blot til det værre. Tidligere bestod ytringsfrihedskrænkelsen i Rusland primært i, at man opløste systemkritiske demonstrationer - om nødvendigt ved vold - og fængslede systemkritikere efter anklager om alt fra skattesvindel til pædofili. Hvor man altså tidligere primært benyttede lovgivning, der intet havde med ytringsfrihed at gøre, til at nægte folk at ytre sig frit, er man i tilkøb til det begyndt at indføre lovgivning, som eksplicit begrænser retten til at ytre sig.
Det nylige tiltag er af stor interesse for den danske ytringsfrihedsdebat, da hensigten med denne lov ligger meget tæt op ad hensigten med den antiradikaliseringspakke, som regeringen er ved at udarbejde sammen med Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Hensigterne med det russiske forslag har ikke været at bekæmpe små menigheder eller religiøse tiltag på internettet, men derimod terrorisme. Udfaldet er dog blevet ganske anderledes. Om end det er ganske usandsynligt, at en eventuel dansk lovgivning vil være lige så indgribende som den russiske - især ikke i folks private hjem - er det meget tænkeligt, at den vil komme til at ramme nogle mennesker, som lovgiverne slet ikke havde til hensigt at ramme. Dette er den nylige russiske lov et skrækeksempel på.
