"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Ombudsmanden: Der mangler respekt for offentligt ansattes ytringsfrihed

23. maj 2016 - Udkigsposten - af Trykkefriheds redaktion

Justitsministeren bør styrke offentligt ansattes ytringsfrihed. Foto: Asger. Bonnevie

Ombudsmanden råber nu vagt i gevær og efterlyser en indsats mod krænkelse af offentligt ansattes ytringsfrihed.

Sager om offentligt ansattes ytringsfrihed lander ofte på ombudsmands Jørgen Steen Sørensens bord, hvor han ved selvsyn kan konstatere, hvordan ytringsfriheden i mange tilfælde krænkes.

Det er både et problem for den enkelte medarbejder og for samfundet som helhed, der går glip af vigtig viden. De sager, der kommer frem i offentligheden ”sætter deres spor. De kan let efterlade skræmte medarbejdere”, konstaterer Jørgen Steen Sørensen:

”Meget tyder på, at frygt for f.eks. karrieremæssige konsekvenser og skjulte sanktioner i en vis udstrækning afskærer de ansatte fra at bruge deres ytringsfrihed. Et kvalificeret gæt er, at problemet ikke er mindre i tider med offentlige nedskæringer.”

Justitsministeren har lovet en ny indsats på området, men ombudsmanden efterlyser tiltag, der viser at regeringen faktisk mener det alvorlig.

Kilde: JP

 

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg