"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Værn om ytringsfriheden

10. april 2016 - Artikel Artikel - af Torben Mark Pedersen

Adskillige IS-jihadister har krydset grænsen i ly af asylstrømmene.

Det diskuteres intensivt, hvad vi kan gøre for bedre at værne om ytringsfriheden, og reaktionerne har spændt fra intet at gøre til indgreb i ytringsfriheden. Torben Mark Pedersen giver her et bud på seks konkrete tiltag, der ikke indebærer frihedskrænkelser men værner om det frie ord.

Efter udsendelsesrækken ”Moskéerne bag sløret” har det været debatteret intensivt, hvad vi kan gøre for at værne om ytringsfriheden, og reaktionerne har spændt fra, at vi intet skal gøre, til udtalelser fra regeringen om, at vi må begrænse ytringsfriheden og religionsfriheden.

Valget står heldigvis ikke kun mellem de to yderligheder, men hvis vi ikke skal tale forbi hinanden i denne debat, er det vigtigt at blive enige om nogle præmisser – eller i hvert gøre det klart, hvilket trusselsbillede som eventuelle tiltag er en reaktion på.

Der er tre forhold, man bliver nødt til at holde sig for øje i spørgsmålet om, hvordan vi skal forholde os til forsvaret af det frie ord i den situation, vi befinder os i nu, og uden tvivl i de næste mange årtier.

For det første må man erkende, at den største trussel mod ytringsfriheden stammer fra islam.

For det andet må man erkende, at det ikke kun er ytringsfriheden, der er under angreb, men at den blot er én slagmark blandt mange.

Der er tale om en hellig krig, jihad, og terrorangreb er ikke kun rettet mod islamkritikere og jøder, selv om det er de to grupper, der oftest angribes. Terrorangrebene i Bruxelles i marts i år og i Paris i november sidste år såvel som snesevis af andre terrorangreb og terrormord er rettet mod civile borgere og har formentlig ikke andet mål end at sprede terror.

For det tredje føres jihad ikke kun med terror som middel, men også med politiske, økonomiske og religiøse midler. Rige oliestater finansierer opførelsen af (pragt-)moskeer overalt i Vesten, og moskeerne er mange gange rekrutteringscentraler for jihadister og stiller prædikestole til rådighed for hadprædikanter, der prædiker antisemitisme og had mod Vesten, og skaber de ideologiske forudsætninger for terror.

Det vidste vi fra Akkaris bog Min afsked med islamismen, og det er blevet bekræftet af programrækken Moskeerne bag sløret. Endelig kan hijad føres via migration. Lige siden Muhammeds immigration, hijra, fra Mekka til Medina i 622 har migration været en fredelig form for jihad og en måde at udbrede islam på.

Da Muhammeds handlinger bør efterleves af alle muslimer, er det også en pligt for alle muslimer, der er i stand til det, at bidrage til at udbrede islam gennem hijra. Der er snesevis af islamiske politiske ledere og imamer, der offentligt har udtalt, at de betragter hijra som en del af jihad, og at det er en måde gradvist at få områder og lande, der nu er en del af ”krigens hus” til at blive indlemmet i ”islams hus”.

Forsvar for ytringsfriheden kan ikke skilles fra forsvar af andre friheder

At angreb på ytringsfriheden må ses som en del af et større billede, der også omhandler indvandringen, betyder ikke, at der ligger en stor sammensværgelse, men det betyder for det første, at terrorangreb på islamkritikere ikke kan betragtes som uafhængigt af terrorangreb på jøder og på andre civile mål. De er en del af den samme hellige krig mod Vesten.

Og igen: Det er ikke bare Vesten, der er under angreb. Det vidner de mange terrorangreb i Afrika, Indien, Rusland, Pakistan, Tyrkiet, Thailand, Indonesien og Kina om.

For det andet betyder det, at forsvar for ytringsfriheden ikke kan adskilles fra forsvar for personlig frihed i øvrigt samt for forsvaret for demokrati, ligestilling og vores ret til at tro, hvad pokker vi vil, når angreb på ytringsfriheden er en del af en større krig mod Vestlige værdier.

I den forstand berører truslen mod ytringsfriheden næsten alle aspekter af den måde, hvorpå vi har indrettet samfundet på. Vi har en kommunal boliganvisning og sociale boligselskaber, der bidrager til at skabe ghettoer, og vi har et fintmasket net af overførselsindkomster, der økonomisk understøtter både syrienskrigere, imamer og antisociale elementer.

Seks konkrete forslag

Trykkefrihedsselskabet har imidlertid ét og kun ét formål, nemlig at ”træde i brechen for det frie ord hvor som helst, dette er truet, og uanset, hvem der truer det”, og er ikke et politisk parti, så lad mig her fokusere på de tiltag, der mest direkte har at gøre med forsvaret for det frie ord i forhold til de trusler, der er beskrevet ovenfor.

1. Indfør asylstop og indvandringsstop for alle fra muslimske lande i Mellem Østen, Afrika og Nærorienten, og indfør asylbehandling i nærområderne for dem, der er personligt forfulgt og ikke blot krigsflygtninge. Det vil være nødvendigt at opsige de konventioner, der står i vejen for en sådan politik, samt udtræden af Schengen-samarbejdet om nødvendigt.

Adskillige IS-jihadister og terrorister er kommet til Europa under dække af flygtningestrømmene, ligesom der har været hundredvis af sexforbrydere og andre kriminelle.

Et asyl- og indvandringsstop er en måde at forebygge terror og yderligere angreb på ytringsfriheden. Når tilstrømningshastigheden overstiger integrationshastigheden, hvad der er tilfældet, så øges integrationsproblemerne og skaber grobund for radikalisering, terror og trusler om ytringsfriheden, mod jøder, kvinder og homoseksuelle. Det tilsiger årtiers erfaring fra Danmark og alle andre vesteuropæiske lande

2.  Ubetinget udvisning af kriminelle indvandrere, der har været idømt en betinget eller ubetinget fængselsstraf. Afskaf begrebet ”betinget udvisning”. Mange af de terrorister, der har begået eller har forberedt terrorhandlinger i Europa i de seneste år, har haft en plettet straffeattest, og deres terrorhandlinger kunne have været forebygget ved at have udvist dem for tidligere kriminalitet.

3. Man kunne overveje, om reglerne for fratagelse af statsborgerskab skulle strammes, så det ikke bare er domme for terrorisme, der kan føre til fratagelse af statsborgerskab for dem, der ikke er født som statsborgere, men at det skal føre til fratagelse af statsborgerskab og dermed udvisning.

Man kan også overveje, om ikke udlændingelovens bestemmelser om fratagelse af statsborgerskab skal udvides til også at omfatte domme for støtte til terror, mord, drab, voldtægt og grov vold.

4. Forhøjelse af straframmerne og eventuelt indførelse af minimumsstraffe for terror og terrorstøtte, ligesom straffen for vold og trusler og angreb på ytringsfriheden og forsamlingsfriheden bør forhøjes. Trusler eller voldelige overgreb på personer, der benytter sig af deres ytringsfrihed eller forsamlingsfrihed, burde udløse en ubetinget fængselsstraf.

Der har været adskillige eksempler på, at fredelige demonstranter til fordel for Israel og til For Friheds demonstrationer er blevet overfaldet eller udsat for sten- og flaskekast, og hvor politiet i stedet for at arrestere voldsmændene har presset de fredelige demonstranter til at forflytte sig. Politiet bør udvise nultolerance og beskyttelse af borgernes frihedsrettigheder bør have højeste prioritet for politiet.

5. Retsvæsenet skal efter dom have mulighed for at beslaglægge ejendomme, der er anvendt til planlægning af eller støtte til terror, jihad, eller støtte til Danmarks eller Danmarks allieredes fjender.

Det er op til PET at overvåge, at moskeerne ikke fungerer som rekrutteringscentraler og rejsebureauer for IS-jihadister, og at der ikke foregår planlægning af eller støtte til terror, og muligheden for at beslaglægge ejendomme kunne være endnu et instrument i værktøjskassen for bekæmpelse af terror.

6. Det må være en offentlig opgave at beskytte borgere, virksomheder og religiøse trossamfund, der er truet pga. deres ytringer eller fredelige udøvelse af deres religion. Hvis politikere, forfattere eller andre er dødstruede, så må det være en offentlig opgave at beskytte deres liv og frihed, ligesom det må gælde for mediehuse, der er terrormål.

 

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg