"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Forsamlingsfrihed: Demonstrationer forbudt i Frankrig

4. december 2015 - Udkigsposten

Paris er vært i år for FN’s klimakonference COP 21. Men da landet er i undtagelsestilstand, kan klimaorganisationerne ikke fremføre deres budskaber gennem massedemonstrationer.

Frankrig blev d. 13. november 2015 ramt af et islamisk terrorangreb. 130 mennesker blev myrdet og 368 såret. Siden har landet været i undtagelsestilstand, der foreløbig forventes at gælde mindst tre måneder frem. Undtagelsestilstanden sætter også forsamlingsfriheden ud af spil, da den indebærer et generelt forbud mod demonstrationer.

Klimaforhandlingerne begyndte d. 30. november og løber frem til d. 11. december. Til klimaaktivisternes forbitrelse har de ikke kunnet gennemføre deres sædvanlige demonstrationer i Paris.

På France 24 kan man læse, at politiet med magt opløste en stor demonstration d. 29. november. Dagbladet Informations udsendte medarbejder i Paris, Andrea Hejlskov, fortæller om klimaaktivisternes frustration i denne video: Vimeo. (åbner i et nyt vindue)

Kilder: France 24Vimeo.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg