"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Nej tak til kinesiske tilstande

4. oktober 2015 - Artikel - af Katrine Winkel Holm og Aia Fog

Thomas Knarvik

Oprulningen af Tibetsagen har afdækket en rystende mangel på rygrad i det politimæssige og sandsynligvis også politiske system.

Det står nu klart, at man under præsident Hu Jintaos besøg i 2012 pludselig indførte ad hoc censur af legitime ytringer for at fedte for en diktaturstat, der selv praktiserer censur.

Det er derfor afgørende, at den nyoprettede undersøgelseskommission kommer tilbunds i sagen og får afklaret om politiet handlede på egen hånd eller efter ordrer fra den daværende regering, der i så fald var optaget af at gøre et godt indtryk på en vigtig handelspartner.

Er det sidste tilfældet, har den daværende regering optrådt lige så principløst og frihedsundergravende som Arla i sin tid gjorde under Muhammedkrisen. Og signalet til udlandet vil være klart:

Når det kommer til stykket vejer eksporthensyn tungere end de grundlovssikrede frihedsrettigheder. Et signal, der kun inviterer til mere pression. Et signal, der kun inviterer til mere pression.

Som Trykkefrihedsselskabets formandskab skrev i 2012:

”For hvad bliver det næste? Mon ikke Putin sidder og tænker, at når Hu Jintao kan sørge for en anstændig tone i et lille land, der lægger større vægt på eksportmulighederne end på frihedsrettighederne, så kan jeg også? Der skal åbenbart ikke meget til: Den russiske ambassadør ringer til justitsministeren og bestiller politiet til at rykke ud mod næsvise danskere eller andre herboende, for i modsat fald kan Carlsberg godt skyde en hvid pil efter at sælge mere øl til de tørstige russere. ”

(JP Jyllands-Posten | 22.06.2012 | )

 

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg