"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

CPJ: Politisk satire er blevet mere risikabelt

29. maj 2015 - Udkigsposten - af Dan Ritto

Det er blevet farligere at tegne satire. Det fastslår en nyligt udkommet rapport fra organisationen Committee to Protect Journalists. Det er første gang, at komiteen har gennemført en undersøgelse af satiriske tegneres vilkår.

Faktisk er det, så vidt vides, første gang overhovedet, at nogen har foretaget en global undersøgelse af tegneres vilkår i forhold til ytringsfriheden.

Beslutningen om at lave en særlig undersøgelse af tegneres vilkår, kom efter terrorangrebet mod Charlie Hebdo i februar. Ifølge CPJ viste angrebet nemlig, at satiretegnere er blevet meget mere udsatte gennem de seneste år.

Listen over tegnere, der er kommet i klemme efter at have lavet en træffende satiretegning, er lang som et ondt år, og omfatter tegnere, som er aktive i alle verdenshjørner og kulturer.

Et af formålene med rapporten er at understrege, at trusler mod tegnere ikke alene kommer fra muslimer, muslimske lande og islamistiske ekstremister. Det er i høj grad stater og politiske magthavere, der prøver at give kritikere mundkurv på.

Kilde: Committee to Protect Journalists

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg