"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Geert Wilders står for det modsatte af Gyldent Daggry

15. maj 2015 - Artikel - af Trykkefriheds redaktion

De, der påstår, at Geert Wilders og Gyldent Daggry tilhører samme kategori af "ekstremister", afslører en himmelråbende uvidenhed.

Fra forskellig side fremsætter man den påstand, at Geert Wilders' Frihedsparti og det nyfascistiske parti Gyldent Daggry tilhører samme ”ekstreme” kategori.

Sammenligningen afslører en afgrundsdyb uvidenhed.

Gyldent Daggry er et antisemitisk parti, der ønsker at afskaffe demokratiet og som rummer medlemmer der åbenlyst bruger nazihilsen.

Geert Wilders' Frihedsparti, derimod, ønsker at bevare demokratiet, forsvarer homoseksuelles og kvinders rettigheder og bekæmper aktivt antisemitisme.

Frihedspartiet står altså for det stik modsatte af Gyldent Daggry.

Danskernes Parti, der har inviteret en repræsentant for Gyldent Daggry til Folkemødet til Bornholm, er dannet af en tidligere ærkenazist, der endnu ikke har gjort fuldtonet op med sin DNSB.-fortid. Partiet står da også for en renlivet genetisk racisme.

Trykkefrihedsselskabet tager dyb afstand fra både Gyldent Daggry og Danskernes Parti, der begge modarbejder det, der er Trykkefrihedsselskabets hovedopgave: Forsvaret for ytringsfriheden på Grundlovens grund.

På Trykkefrihedsselskabets vegne

 

Katrine Winkel Holm, tlf. 30278841

Torben Mark Petersen, tlf. 31144210 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg