"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Endnu et anslag mod friheden

4. maj 2015 - Artikel - af Uwe Max Jensen

Heller ikke i USA er det uden omkostninger at tegne Muhammed.

Mens foreningen Danske Bladtegnere har forbudt Danmarks Radio at vise Jyllands-Postens Muhammedtegninger (http://www.trykkefrihed.dk/blog/1724/Fagforening-forbyder-DR-at-vise-Muhammedtegninger.htm), så trives lysten til at ytre sig - også når det gælder religionsstifteren Muhammed - stadig i USA.

Søndag var American Freedom Defense Initiative (AFDI) klar til at åbne en udstilling med tegninger af religionsstifteren Muhammed i Garland, Texas. Men inden det kom så vidt, blev arrangementet angrebet af to bevæbnede jihadister.

Terroristerne nåede at skyde og såre en sikkerhedsvagt, inden de selv blev skudt og dræbt af politiets særlige indsatsstyrke SWAT. 

Formålet med udstillingen "First Annual Muhammad Art Exhibit and Contest" var ifølge bloggeren Pamela Geller, der står bag AFDI, at forsvare ytringsfriheden mod dem, der truer friheden til at ytre sig. Omkring 270 kunstnere sendte tegninger ind til konkurrencen.

Vinderen af tegnekonkurrencen blev den albanske eks-muslim Bosch Fawstin, der leverede en Muhammedtegning, der understregede udstillingens pointe om at tegne og udstille Muhammedtegninger som et forsvar af ytringsfriheden. Bosch Fawstin arbejder i øjeblikket på en grafisk roman med titlen The Infidel (Den vantro, red.) om en anti-jihad superhelt. 

Snaphanen, der har fulgt mediedækningen af terroranslaget nøje, har denne kommentar til angrebet: 

"Muhammedkrisen er ikke en krise eller mange kriser, det er en tilstand, kan man roligt fastslå ti år efter den danske. En tilstand, der mere og mere vil ligne en krig, efterhånden som vestlige politikere installerer flere muslimer." (http://snaphanen.dk/2015/05/04/jihadister-angreb-tegnekonkurrence-i-texas/#more-182778

Mens Ayaan Hirsi Ali i sin ny bog Kætter, der netop er udkommet på dansk, skriver følgende, der er værd at tænke over i sammenhængen:

"Morderne i IS og Boko Haram citerer de samme religiøse tekster, som enhver anden muslim anser for ukrænkelige."

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg