"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Frankrig: Komiker idømt fængsel for Facebook-kommentar

19. marts 2015 - Udkigsposten

Tv. Dieudonné peger op til Allah. Th. Dieudonnés nazi-hilsen, Quenelle. Fotos: Instagram/Wikipedia

Den franske stand-up komiker Dieudonné M'Bala M'Bala er blevet idømt en fængselsstraf på to måneder for en kommentar, skrevet på det sociale medie Facebook. OPDATERET.

Retten i Paris dømte i dag Dieudonné en fængselsdom, fordi han skrev: ”Jeg føler mig som Charlie Coulibaly” (Je me sens Charlie Coulibaly) på Facebook, skriver DR Nyheder.

Terrorsympati

Amedy Coulibaly var en af terroristerne ved angrebet på Charlie Hebdo d. 7. januar. Efter terroranslaget udtrykte mange deres sympati ved at skrive: ”Jeg er Hebdo” (Je Suis Charlie). Men Dieudonné valgte tilsyneladende at sympatisere med terroristen Coulibaly i stedet.

Nazistisk hilsen

Stand-up komikeren har om nogen udfordret tolerancen i det franske samfund. Han har været i retten mindst 9 gange, oftest for sager om antisemitisme og holocaust-fornægtelse. Hans shows er flere gange blev forbudt af samme årsag. Dieudonné har desuden opfundet en alternativ nazistisk hilsen, kaldet Quenelle, der nu er meget udbredt.

 

Kilder: DR. Dieudonné. Quenelle

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg