"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Danmark: Muhammedkrise-udstilling uden Muhammedtegninger

3. februar 2015 - Udkigsposten

Magtens Medier - Mediernes Magt. Mediemuseet.

Mediemuseet i Odense udstiller mediernes Danmarkshistorie. Muhammedkrisen har sin egen plads i udstillingen, men selve billederne af islams profet er bortcensureret.

Mediemuseets udstilling ’Magtens medier - mediernes magt’ handler om pressens magt i forhold til resten af samfundet. Den fortæller historien om censur, og udviklingen fra enevælde til ytringsfrihed. Udstillingen har eksisteret på 3. salen i Brandts siden 2012, det skriver Politiken.

Muhammedkrisen og selvcensur

Politikens journalist Mikkel Vuorela besøgte udstillingen, og undrede sig over hvorfor man ikke udstiller selve karikaturtegningerne. Særligt set i lyset af, at Muhammedkrisen har en særskilt plads i udstillingen. I en stor formidlingscollage om emnet, ser man kun fragmenter af Jyllands-Postens 12 Muhammedtegninger.

Tilfældigt placerede sandaler

”[…] de 12 Muhammedtegninger er helt eller delvist dækket til, så man blot ser en fod her, en arm der. Ét sted er Muhammeds ansigt dækket af et billede af nogle sandaler med Jesus-motiv, […] andre ansigter dækkes af tekstbokse og artikeludklip, og Kurt Westergaards Muhammed er helt væk,” skriver Politiken.

 

Kilder: Politiken. Mediemuseet

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg